Jeg var altid bange
Cecilia blev vækket af høje skrig og taktfaste slag fra stuen. Cecilia var 6 år og lige lagt i seng, men hun kunne ikke sove. Hendes stedfar og mor skændtes højt. Næste morgen havde moderen et stort blåt øje, og skammen lyste ud af hende. Det var første gang, Cecilia oplevede, at hendes mor blev slået.
– Min dør var på klem, så jeg kunne høre det hele. Men jeg turde ikke gå ud, fordi jeg var bange for, at det ville blive værre. Jeg var virkelig bange for, at der skulle ske min mor noget, fortæller nu 18-årige Cecilia Kirsgaard fra København.
Det viste sig, at det ikke blev sidste gang, hun skulle opleve sin stedfar voldelig. Cecilia frygtede ikke kun, at moderen skulle få et blåt øje, hun var bange for, at det skulle gå så vidt, at han ville slå hende ihjel.
Cecilias forældre blev skilt, da hun var 3 år, hvorefter moderen hurtigt fandt sammen med en rocker. Moderen virkede glad i starten, men Cecilia håbede bare, at de ville gå fra hinanden. Desværre gik der mange år inden, han kom ud af Cecilia og hendes mors liv.
Pakkede to kufferter med det mest nødvendige
En dag fik moderen nok af frygten. Familien pakkede to kufferter med det mest nødvendige og tog på krisecenter. Her følte Cecilia sig tryg, for hun vidste, at stedfaderen ikke kunne røre dem.
– Det var et rart sted at være, for alle var i den samme situation. Der var også en masse børn, og selv om vi ikke snakkede om det, vidste alle, hvad der foregik. Jeg legede med børnene og følte mig rigtig tryg, forklarer Cecilia.
Den trygge hverdag varede kun et par dage, for moderen indvilligede i at mødes med stedfaderen, så de kunne aftale fordelingen af samværet med lillebroren. Det skulle hun aldrig have gjort, for det blev en voldsom nat, hvor hun endte på hospitalet.
Efter den episode flyttede familien ud på en gård i håb om, at stedfaderen ville lade dem være. Men det blev langt fra sidste gang, at han dukkede op i Cecilias liv.
Et sandt mareridt
En sen aften dukkede stedfaderen nemlig op på familiens nye adresse. De var lige ved at gå i seng, da der lød tre hårde bank på familiens havedør. Det var stedfaderen, men Cecilias mor ville ikke lukke ham ind. Det var han ligeglad med, så han tog en potteplante fra terrassen og smadrede glasdøren.
Den splintrede i hundrede stykker. Han gik uden tøven ind i stuen og skubbede Cecilias mor, som knugede Cecilia ind til sig. De faldt begge, og han begyndte at slå og sparke Cecilias mor, mens han hæmningsløst råbte og skreg.
– Jeg lå ved siden af og prøvede at skubbe ham væk. Jeg råbte, at han skulle lade være, men intet hjalp, han var jo meget større end mig. Jeg følte ikke, at jeg bare kunne sidde og kigge på. Til sidst rejste han sig op og råbte: ”Næste gang slår jeg dig kraftedme ihjel”, fortæller Cecilia, som stadig kan få mareridt om episoden. Hun husker skrækscenariet, som var det i går, selv om det er otte år siden.
Ny identitet
Efter den voldsomme hændelse vurderede politiet, at Cecilias mor var i livsfare. PET rådede dem til at gå under jorden. I en alder af 10 år skulle Cecilia starte et helt nyt liv, langt fra dans og venner. Hun måtte ikke sige farvel, og fra den ene dag til den anden fik de nye navne og flyttede til en hemmelig adresse. De eneste, som kendte til hemmeligheden, var Cecilias far og bedsteforældre, som hun bevarede kontakten med.
– Det var rigtig hårdt at starte et helt nyt liv og begynde i en ny klasse. Jeg følte, at jeg skulle engagere mig i klassen, men havde mest lyst til at sidde alene. Jeg var mere stille i den periode. Mine nye klassekammerater spurgte, hvorfor jeg var flyttet, men jeg måtte ikke sige noget. Det var mærkeligt at skulle lyve om, hvem jeg var, forklarer Cecilia.
Der gik dog ikke mange dage, efter stedfaderen var kommet på fri fod, før han fandt familien. Med ét virkede hele flytningen forgæves. Cecilia følte, at det havde stået på i halvandet år, men i virkeligheden havde de kun levet deres nye liv i et halvt år. Det føltes som evigheder for Cecilia.
Superhelt på 4 år - Julian reddede sin mor
Endelig kom kærligheden
Under al dramaet, volden og truslerne kom Frank ind i Cecilias liv. Han var blevet kæreste med Cecilias mor. Senere blev de gift ved et stort havebryllup, hvor kærligheden overstrålede de negative oplevelser.
Frank var en støtte i al kaosset og en helt anden oplevelse, end Cecilias voldelige stedfar. Han rummede en anden varme og kærlighed, som Cecilia aldrig oplevede hos sin tidligere stedfar.
– Jeg var glad for, at min mor havde fundet en, der var ordentlig, sød og sjov. Min mor var glad, når hun var sammen med ham, og så blev jeg også glad. Jeg ser ham ikke som en erstatning for min mor eller far, men snarere som en tredje forælder, siger Cecilia.
Cecilias rocker-stedfar holdt op med at opsøge familien. Men det var først mange år efter, at Cecilia helt slap frygten for stedfaderen.
Man skal aldrig give op
Moderen døde i 2014 på sygehuset efter et længere sygdomsforløb med brystkræft, der havde spredt sig til hele kroppen. I dag savner Cecilia sin mor hver dag. Der går ikke en dag, uden at Cecilia har lyst til at spørge sin mor til råds eller høre hendes mening om stort og småt i livet.
Men der var især en dag for nylig, hvor det var tydeligt, at Cecilias mor manglede. Det var den dag, Cecilia fik huen på og blev student.
Cecilia har lært mange ting af sin mor, som hun tager med sig videre. Moderens viljestyrke og gåpåmod er vigtige pejlemærker i Cecilias liv. Hun har lært, at man aldrig skal give op, uanset hvor megen modstand man møder på sin vej. Cecilia har altid moderens livsfilosofi i baghovedet, når hun skal overvinde udfordringer: Jeg kan, jeg vil, og jeg skal.
