Jeg var gift med æter-manden

Det var en hel almindelig tirsdag d. 6. oktober 2009. Jeg havde ringet flere gange til min mands mobil, men han tog den ikke. Vi havde været gift i seks år og vi ejede en forretning sammen i Pueblo, Colerado. Normalt talte vi sammen tre fire gange om dagen og smsede hinanden flere gange. Howard kom tit forbi vores forretning, for at se, hvordan det gik. Det var meget mærkeligt, at jeg ikke havde hørt fra ham, og jeg blev urolig.
Da det blev fyraften, var jeg sikker på, at noget var galt. Så jeg ringede til min mands teenagesøn fra hans tidligere ægteskab. Robert tog telefonen, men var kort for hovedet.
-Jeg kan ikke tale lige nu. Jeg er hos politiet. De beskylder far for noget.
-Hvad? Spurgte jeg med hjertet oppe i halsen. Jeg kunne høre radioer og stemmer i baggrunden.
-For drabsforsøg!
-Åh. Gud. Så er det sandt. Howard er ætermanden.
Jeg mødte Howard Bruse i Albuquergue, New Mexico i juni 2001, da jeg var 27 år og lige var blevet skilt fra mine drenges far. Jeg havde fået et job i min søsters forretning, og jeg forsøgte at finde ud af, hvad jeg ville med resten af mit liv.
Mødtes ved et tilfælde
Jeg gik aldrig ud, men en aften insisterede mine to barndomsveninder, at jeg ikke skulle tilbringe endnu en weekend alene med mine drenge. De ville have mig med i byen. Jeg var så ligeglad, at jeg beholdte mit arbejdstøj på. Men da vi ankom til baren, stod denne her høje mørke Ben Affleck look-alike og smilede til mig. En fælles ven introducerede os for hinanden. De havde arbejdet sammen hos Intel, hvor Howard var tekniker. Jeg var smigret af hans åbenlyse interesse og han fik mit telefonnummer.

Svært at stå for hans gavmildhed
I starten var Howard som prinsen på den hvide hest. Han var 12 år ældre end mig, men han holdt sig godt, og han elskede at gå ud. Han var gavmild, og jeg var en økomisk trængt single mor. Da han inviterede mig på en romantisk weekend til San Antonio, havde jeg pakket alt for varmt tøj. Han købte en hel ny garderobe til mig. Og da jeg var med ham på en forretningsrejse til Californien og han skulle til en kongres hele dagen, havde han lejet en bil og gav mig 200 dollar, pegede på et kort og sagde: Her er et mall. Kør derover og shop. Jeg havde vendt hver en øre så længe, at det var en kæmpe lettelse, ikke at bekymre mig om min økonomi længere.
Læs også: Kirstens mand levede et dobbeltliv. Havde kone og børn ved siden af.
Hans bejlen virkede
Howard var skilt, som jeg var, og han var en meget engageret far. Kort tid efter vi havde mødt hinanden, meddelte han mig, at jeg skulle passe på med at forelske mig i ham, for han havde tænkt sig at flytte 2 timer væk i nærheden af sin ekskone og deres fælles børn i Pueblo. Jeg forklarede ham, at det sidste jeg ønskede mig, var et nyt forhold så hurtigt efter jeg var blevet skilt. Det så han åbenbart som en udfordring. For han kørte de to timer frem og tilbage hver anden weekend for at se mig. Ni måneder efter vi havde mødt hinanden, gik han ned på knæ med tårer i øjnene og bad mig om at gifte mig med ham.
Havde en urolig mavefornemmelse
Men jeg sagde ikke ja. Noget holdt mig tilbage. Måske var det hans ødselhed eller også var det måden han altid talte grimt om andre kvinder i en kold og hård tone. Han kommenterede ofte, hvordan yngre kvinder gik klædt og kaldte dem ludere. ”De går i seng med alt og alle”, sagde han ”Howard. Du har selv en datter” irettesatte jeg ham vredt en gang. ”Hvad hvis fremmede mænd talte sådan om hende?”. Men det værste var, at min mor ikke kunne lide ham. Hendes intuition holdt altid stik, og da hun fortalte mig, hvad hun mente bare en måned inde i mit forhold til Howards, blev jeg urolig. Hun fortalte, at hun havde haft et mareridt, hvor jeg giftede mig med Howard og flyttede meget langt væk.
Men Howard blev ved med at presse mig. Han lovede, at hvis vi giftede os, og jeg flyttede til Pueblo med ham, ville han forsørge mig, mens jeg gik tilbage på College og læste til lærer. Det var en livsdrøm, som jeg havde været nød til at opgive, da jeg blev alene med mine drenge. Så jeg sagde ja, og vi blev gift i september 2003 ved et vandfald på Hawaii.
Læs også: Yvonne faldt over et bryllupsbillede af sin mand på facebook
Jeg flyttede først fra Albuquerque, da mine drenge afsluttede skolen. En dag fortalte en veninde, at han havde set Howard forlade en bar i Pueblo aftenen inden. Det var ”College Night” sagde hun ”De serverer kun sodavand”. Selv om vores forhold havde været langdistance i mange år, havde jeg aldrig mistænkt ham for at lave noget bag min ryg. Nu nev det i brystet på mig. Kunne han være mig utro? Da jeg konfronterede ham med min venindes afsløring, forklarede han, at han havde haft svært ved at sove, så han var bare gået ud et par timer. Det virkede som en rimelig forklaring, så jeg gav slip på min bekymring et par dage senere.
Han ændrede sig
Da jeg endelig flyttede til Pueblo i 2004 med mine drenge, ændrede alt sig. Howard blev kontrollerende og nærig. Da min hårtører brændte sammen, ville han ikke have, at jeg købte en ny, og han forhindrede mig i at købe make-up. Han var tit på forretningsrejser op til 14 dage ad gangen, og så var der ingen grund til at jeg gjorde noget ud af mig selv, mente han. Jeg var skiftevis rasende på ham og rasende på mig selv. En dag i 2006 skulle jeg bruge nogle personlige oplysninger til vores sygeforsikring, så jeg tog hans taske. I den fandt jeg en liste med pigenavne og adresser. Mit blod løb koldt igennem mig. Jeg skimmede den. Det var addresser I byer han havde besøgt for nylig. Var det muligt, at han havde affærer overalt? Helt impulsivt ringede jeg til en af navnene i Lubbock, Texas, hvor han havde været et par gange indenfor den seneste måned. Der var en stjerne ud for hendes navn. ”Hvordan kender du min mand?” spurgte jeg. ”Jeg vil ikke tale med dig” svarede hun. Det bekræftede min mistanke. Da Howard senere den dag ringede hjem, sagde jeg ” Jeg har fundet din liste over dine elskerinder”. Selvfølgelig råbte han ad mig, fordi jeg var gået i hans taske. Men han var ikke lige så rasende, som jeg var. Da han kom hjem, havde jeg planlagt at sove på sofaen. Men han fik mig med i seng, efter han forklarede, at det bare var en gammel liste over tidligere kærester, som han havde fundet på jobbet, da han havde skiftet kontor. Jeg var mistroisk, men valgte at acceptere hans forklaring.
Læs også: John snød abortpille i sin gravide kæreste
Men vores skænderier fortsatte. Han kaldte mig de værste ting og jeg truede med at gå. Efter vores skænderier sørgede han altid for at undskylde med store buketter roser og gaver i form af smykker, parfume og dyrt tøj. Gaverne overbeviste mig hver gang om, at han mente det, når han lovede at ændre sig. Og vores skænderier virkede altid fjollede dagen efter. Jeg ville heller ikke rykke mine børn tilbage til Albuquerque igen.
Så min egen voldtægt på bånd
En måned efter jeg fandt listen med navne, kiggede jeg efter en video med min søns skoleshow. Jeg satte den ene video på efter den anden, og lige pludselig så jeg mig selv bevidstløs i sengen med Howard over mig. Han havde sex med mig i vores seng. Jeg stoppede båndet og løb ud på toilettet for at brække mig. Der faldt jeg om og græd længe. ”Hvordan kunne han gøre det mod mig”? Jeg ringede til ham og sagde ”Jeg har fundet dit syge bånd”, og han hvæsede bare tilbage ”Tændte det dig at se det?” Så kastede jeg op igen med ham i røret. Han undskyldte båndet og forklarede, at det var en aften vi havde været fulde, og vi var begyndt at kæle. Jeg var faldet i søvn i min brandert, og han gjorde ikke noget ved mig, som han ikke ville gøre, når jeg var ved bevidsthed. Han blev ved med at undskylde, men jeg kunne mærke, at jeg ikke kunne mere. Fra den dag sov jeg i min søns værelse. Jeg var fast besluttet på at lade mig skille.
Turde ikke at tro min intuition
Et måned senere pakkede jeg min bil og kørte tilbage til Albuqueque. Og lige med det samme forvandlede Howard sig igen til den vildeste romantiske bejler. Hver weekend kom han kørende for at se mig, og forsøge at vinde mig tilbage. Da jeg fortalte at min mormor var indlagt, spurgte han bekymret til hende hver gang. Og da hun døde, kom han ilende for at være der for mig. Han dukkede altid op med favnen fuld af indkøb. Med tiden blødte jeg op. Ingen ægteskaber er perfekte, tænkte jeg. Og jeg vidste, at det ville blive hårdt at gå igennem endnu en skilsmisse – både økonomisk og følelsesmæssigt. Jeg havde fået mit gamle job hos min søster tilbage. Mens jeg gik og var i tvivl om, hvad jeg skulle gøre, var der en ting, som blev ved med at nage mig. Flere gange, når Howard og jeg gik ud, kunne jeg ikke huske, hvordan aftenen var endt. Jeg gik til min læge, og han bad mig om at drikke mindre. Men jeg vidste, at jeg ikke havde drukket ret meget, og min veninde jokede derfor med, at Howard måtte have bedøvet mig. Det var udelukket. Det ville han da aldrig gøre.
Første gang jeg hørte om æter-manden
I slutningen af september 2009 så jeg tilfældigt en artikel på forsiden af en avis ”Politiet har nye spor i sagen om æter-manden”, stod der ovenover en fantom-tegning. Jeg havde aldrig hørt om æter-manden før, men jeg skimmede artiklen og læste, at han var Albuquerques mest frygtede voldstægtsforbryder, og at han havde hærget i området siden 90’erne. Hans favorit-ofre var alle unge kvinder og collegestuderende. Han stalkede dem, før han brød ind hos dem om natten og bedøvede dem med en klud fuld af æter. Det var politiets teori. Når hans ofre var bedøvede, voldtog han dem – af og til i flere timer. Når kvinderne vågnede igen, kunne de dårligt huske overgrebet og endnu dårligere deres overfaldsmand. Politiet havde hans DNA, og de vidste, at han havde slået til igen. Denne gang i Austin.

Læs også: Min mand bedøvede og voldtog mig
Med det samme slog det mig: Åh Gud! Det er Howard. Tanken var vanvittig, men datoerne passede. Han flyttede til Albuquerque i starten af 90érne. I artiklen stod der, at voldtægterne stoppede igen i 2000. Da flyttede Howard til Pueblo. Jeg vidste, at han havde været på forretningsrejse til Austin, da den nyeste voldtægt var sket. Og så var der det bånd, jeg havde fundet, hvor han havde sex med mig mens jeg var bedøvet. Det stemte alt sammen, men sekundet efter fortrød jeg tanken. Han kunne aldrig gøre sådan noget, og jeg kunne aldrig være gift med en voldtægtsforbryder uden at vide det. Jeg tog en kuglepen og tegnede et overskæg på fantomtegningen. Det lignede slet ikke Howard.
Kunne hverken spise eller sove
Alligevel kunne jeg ikke ryste tanken ud af hovedet de næste par dage. Hvad hvis det var ham? Jeg hverken spiste eller sov, og jeg trykkede flere gange politiets nummer, fordi jeg ville tippe dem, men fortrød. Tanken om, hvor dum jeg ville virke, når de fandt den rigtige ætermand. Men jeg var alligevel nød til at gøre noget, så jeg skaffede endnu et eksemplar af avisen og lod den ligge fremme på bordet, næste gang Howard kom på besøg. ”Er det ikke vildt, spurgte jeg, og han svarede helt koldt: Jo! Der er virkelig nogle syge folk derude. Det fik mig til at droppe min mistanke.
Men hver gang han rørte ved mig, stivnede jeg. Da han tog hjem igen, gav han mig et kram og påstod at han elskede mig. ”Du passer perfekt i mine arme” sagde han. Jeg svarede ham ikke. Jeg var alt for rædselsslagen og bekymrede mig kun for, hvordan han ville reagere, når jeg slog op. Om han var voldtægtsforbryder eller ej. Jeg stolede ikke længere på ham, og jeg vidste, at jeg var nød til at komme væk fra ham.
Fortalte politiet alt
To dage efter kunne jeg ikke få fat på ham og ringede til hans teenagesøn Robert. Det var ham, der fortalte om Howards anholdelse. Politiet mistænkte Howard for et mordforsøg. Jeg gik i panik og vidste instinktivt at anklagen var sand, og at Howard var ætermanden. Den aften ringede hans ekskone Rosa og fortalte om detaljerne i anklagen. Howard havde anbragt en hjemmelavet bombe hjemme hos en politimand, som skulle vidne imod ham i en retsag samme morgen, hvor Howard stod anklaget for at være lurer. Var bomben sprunget, ville den ikke kun have dræbt betjenten men også hans kone og lille søn.
Læs også: Far anklaget for at slå sine sønners morder ihjel
Næste dag dukkede tre betjente op ved min dør. De var fuld af spørgsmål, for det gav ingen mening, at Howard ville dræbe for at undgå en dom som lurer. De kom med ind i stuen, jeg satte mig ned og tårerne væltede ud, da jeg fremstammede: ”Jeg tror, at Howard er voldtægtsforbryder. At han er æter-manden” Jeg fortalte dem om listen med navne, hans tur til Austin og videoen af mig. Det var første gang jeg havde fortalt nogen om den. Howard havde sikkert været bange for, at blev han kendt skyldig i lurer-sagen, ville han være tvunget til at aflevere DNA til det nationale register over sexforbrydere. Det ville linke ham til ætermandens ofre. Som jeg hørte mig selv tale, blev jeg forfærdet af mine egne ord. Alligevel var det en kæmpe lettelse at fortælle om min mistanke.
Fældet af DNA-test
Politiet tvang Howard til at aflevere en DNA-prøve, og resultatet ville være klar i løbet af nogle dage, sagde de. Da jeg ikke hørte noget, overbeviste jeg mig selv om, at jeg jo nok bare havde ladet min fantasi løbe af med mig. Tre uger efter ringede min mor. ”Åh gud! Hvad er det dog, du har rodet dig selv ind i Joy?” Howard var æter-manden, sagde hun. DNAét var et sikkert match og han var I alle medier.

Jeg skjulte mine følelser. Min søn var hjemme, og jeg skulle have ham i skole. Efter jeg satte ham af, kørte jeg formålsløst rundt i timer og græd. Mit hoved var fuld af tanker. Jeg var vred og forvirret, og jeg gennemlevede hele vores ægteskab. Hver gang vi havde sex, lukkede han øjnene. Det havde altid generet mig, og da jeg spurgte ham, hvorfor han gjorde det, svarede han med et frækt grin, at det ville jeg ikke vide. Nu tænkte jeg på, om han havde forestillet sig de frygtelige ting, han havde gjort ved de stakkels piger imens. Jeg følte afsky, og jeg kunne ikke forstå, at jeg havde været så blind.
Dømt for mordforsøg
Men det værste var min mors dømmende stemme i telefonen. Hvis hun bebrejdede mig at lukke øjnene for sandheden, hvordan ville mine venner og naboer så reagere? Jeg blev overvældet af skam, når jeg tænkte på, hvad folk ville tænke om mig nu. En fest i min søns fodboldklub var kun et par dage frem i tiden, og jeg var hunderæd ved tanken om at møde de andre forældre.
Læs også: Bizar forbytning af identitet førte til at levende pige blev begravet
Howard stod anklaget for 10 seksuelle overfald i Albuquerque, et i Austin og et i Pueblo, men politiet mente, at der kunne være langt flere. Han blev fundet skyldig i lurer-sagen i 2010 og i mordforsøget året efter. For den forbrydelse alene fik han 64 års. Jeg blev bedt om at vidne, men jeg havde ikke lyst. Jeg turde ikke at se ham. Men advokaten forberedte mig grundigt, og mine forældre tog med og støttede mig. I løbet af de 90 minuter jeg vidnede mod ham, så jeg kun over på Howard en enkelt gang, og det var, da jeg blev bedt om at identificere ham. Vi fik øjenkontakt. Han vinkede og smilede til mig, og jeg kunne mærke, at jeg blev svimmel og fik kvalme. Jeg var chokeret over hans udseende. Den før så flotte mand, der lignede Ben Affleck var nu mager og så forstyrret ud. Jeg vendte mit hoved i afsky og fra da af kiggede jeg kun på advokaten under mit vidneudsagn.
Jeg var æter-mandens ultimative offer
Kort tid efter, bad nogle betjente mig om at tale med Howard over telefonen. De havde forsøgt at få ham til at indgå et forlig i sagen om en af overfaldene, men han nægtede i den tro, at de så ville droppe anklagen. ”Du er den eneste, han måske vil lytte til” sagde de. Da Howard ringede til mig igen, tog jeg telefonen og følte mig lammet. ”Tag forliget! Gør det for din familie og dine børn” bad jeg ham. ”Lad dem ikke gennemgå flere retssager”. Det gav han mig ret i. Han indgik forliget og ringede mig op igen uger efter. Han spurgte om jeg var stolt af ham. Jeg svarede ham ikke, så han blev ved med at spørge ”Er du stolt af mig?”, ”Sig! Du er stolt af mig” forlangte han. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige. Jeg følte kun afsky og heldigvis stoppede opkaldet, før jeg kunne nå at svare. Robert Howard Bruce skal i retten igen snart. Denne gang skal han dømmes i sagen om de mange voldtægter.
Set i baglyset føler jeg mig som Howards ultimative offer. Han valgte mig, fordi jeg var naiv og netop var kommet ud af et ægteskab. De fleste voldtægter skete, før vi mødtes og efter vores ægteskab begyndte at gå dårligt. Jeg føler en enorm skyld, fordi han måske har rettet sin vrede over mig mod andre kvinder. Tanken om, hvad der mon var sket de aftenen, vi gik ud og jeg ikke kunne huske, hvordan vi kom hjem, er det rene tortur. Jeg har mareridt om, hvordan Howard bryder ud af fængslet og opsøger mig for enten at voldtage eller dræbe mig. Jeg vågner af mine egne skrig. Jeg har forsøgt at få hjælp fra en psykolog i et par måneder, men jeg stoppede igen. Det var for hårdt at tale om vores ægteskab.
Frygtede omverdenens fordømmelse
I dag er jeg bare glad for at mit netværk – min familie, mine naboer og forældrene til mine børns venner har været mere støttende, end jeg havde forestillet mig var muligt. Da jeg aflyste festen i min søns fodboldklub, ringede deres træner for at overtale mig til at komme alligevel. Det der var sket, havde ikke noget med mig at gøre. Det handlede om Howard. En anden mor gav mig et kæmpe kram, da vi stødte ind i hinanden i supermarkedet. Men på trods af alle de opmuntrende og velmenende ord, plager det mig stadig, at jeg ikke var i stand til at sætte ord på min mistanke tidligere.
Læs også: Min mand fik barn med en anden
Under et af mine mange interviews hos politiet spurgte en betjent mig: ”Og hvad har du så lært af det her?”
”At jeg aldrig skal forelske mig eller gifte mig igen” svarede jeg.
”Nej! At du skal tro på din mavefornemmelse” rettede han mig.
Så det øver jeg mig på at blive bedre til. Jeg har fået et nyt job og Howard er i fængsel, vil det være meget nemmere at gennemføre en skilsmisse. Jeg er begyndt at date igen, men der kommer til at gå en rum tid, før jeg for alvor kan stole på en mand igen. Jeg nyder tiden med mine sønner og den frihed, jeg havde, før jeg mødte Howard. Dette skal ikke have lov til at ødelægge mig.
Se videoen af Howard, der får sin dom på 156 år for 8 voldtægter og en mor til en af ofrene læser et rørende brev fra sin datter til æter-manden.