Jeg var misbruger i 10 år

11 år og misbruger

Hvad er der sket? Hvem har ødelagt fjernsynet? Og hvem har smadret vinduet?

En majmorgen i fjor vågnede Binu ved lyden af glasskår, der blev fejet sammen. Det var kæresten Miki, som var i gang med at feje op, svarede, at det var hende selv, der havde kastet en sten gennem ruden og bagefter smadret deres nye, store tv. Binu prøvede at huske tilbage.

Hun så den tomme treliters bag in box, og hun vidste godt, at det var hende selv, der havde drukket det meste af vinen på få timer. Hun huskede, hvor voldsomt hun og Miki havde skændtes, og hun havde været så træt af det hele, at hun ville gå ned og drukne sig i fjorden.

– Jeg ville jo ikke dø. Jeg ville bare have, at Miki skulle forsøge at stoppe mig. Men det gjorde han ikke. Nok fordi han vidste, at jeg ikke ville gøre det. Så jeg blev ekstra sur og gik tilbage igen. Jeg samlede tre store sten op og tænkte, at nu skal han have en sten i hovedet.

Det kunne nemt være endt med, at Miki havde fået den sten i hovedet, men heldigvis havde han kræfter nok til at holde hende fast og stoppe hende i at gå helt amok.

– Den morgen vidste jeg pludselig, at enten dør jeg af det her liv – eller slår nogen ihjel – eller også søger jeg behandling. Det var så pinligt og så hårdt at skulle krybe sammen og bede om hjælp. Men jeg gjorde det, og det er jeg glad for, siger Binu.

Seksuelt misbrugt

Binu er født og opvokset i Nuuk, Grønlands hovedstad. Hendes barndom var turbulent og hendes forældre blev skilt efter få års ægteskab, men bruddet blev trukket ud i årevis. Da hun skulle begynde i 1. klasse, havde begge forældre fået arbejde i Kangerlussuaq (tidligere Søndre Strømfjord), og 7-årige Binu fulgte med til den nye by.

Desværre fulgte hun også med, da en fremmed mand fortalte om den hundehvalp og det slik, han havde på sit hotelværelse.
– Som om det var den mest normale ting i hele verden, sagde han, at jeg skulle gøre, som han sagde, og at jeg ikke måtte fortælle nogen om det, for ellers ville mine forældre blive smidt i havnen, husker Binu.

Hun gjorde alt det, manden bad om, og husker ikke, hvordan hun kom hjem. Hun husker de næste dage som ret almindelige, men en dag fandt Binu sig selv nede ved en ubeskyttet bro over den strøm, der har givet byen navn.

– Jeg kan ikke huske alle følelserne, men bare, at det var så pinligt, at han havde rørt ved mig. Og at det var skræmmende, at nogen kunne være så væmmelig og så venlig på én gang. Jeg kiggede ned i mudderstrømmen og tænkte: ”Nu hopper jeg”.

Læs om May, som var hashmisbruger i mange år, men nu er kommet videre

Turbulente år

At flygte fra problemerne blev en strategi, som Binu gang på gang greb til i årene efter. Forældrenes skænderier, voldsomheder og alkoholforbrug gav mere kaos inde i hende, end hun kunne rumme, og hun var kun 11, da hun opdagede, at alkohol også kan bruges som flugtmiddel. Og 12, da hun fandt ud af, at hash havde samme virkning.

De efterfølgende år blev uddannelser påbegyndt og droppet igen. Job blev fundet – og kvittet igen, hvis hun da ikke nåede at blive fyret. Lejligheder blev fundet og indrettet – og fraflyttet, når huslejerestancen blev for stor. Snart flyttede hun til Danmark, snart var hun tilbage i Nuuk. Mennesker kom og gik i hendes liv, og mænd fik lov til at komme tæt på, også selv om hun vidste, at de ikke var gode for hende eller ved hende.

Mødte kærligheden

For fem år siden kom den 16 år ældre Miki Abelsen ind i Binus liv, og selv om han også har sit at slås med, har han været der siden.

– I de første mange år droppede vi hinanden for et godt ord, men for et års tid siden fik vi nok af alt det drama og besluttede os for, at det er os, siger Binu.

Misbrugsbehandling har Binu også forsøgt sig med, men efter ganske få uger droppede hun ud igen. Angstanfald og selvmordstanker prægede de år – og et enkelt selvmordsforsøg med sovepiller blev det også til.

– Jeg ringede selv efter hjælp, for jeg har jo aldrig villet dø, siger Binu, der paradoksalt nok også led voldsomt af dødsangst og fik angstanfald.

– Allerførste gang vidste jeg slet ikke, hvad der skete. Jeg havde svært ved at trække vejret, jeg kunne ikke mærke mine hænder og havde det, som om hele mit hoved åbnede sig. Jeg troede, at jeg havde både hjertestop og hjernekræft på samme tid.

Flytning giver håb

Den majmorgen, hvor fjernsynet og ruden lå itu på gulvet, indså Binu, at hendes liv også snart ville splintres. Så hun gik i behandling hos Anonyme Alkoholikere.

– Jeg har haft små tilbagefald, men siden januar har jeg ikke drukket, og jeg har ikke røget hash i mere end 500 dage.

Binu ved godt, at vejen til et liv helt uden misbrug er brolagt med udfordringer, men hun håber af hele sit hjerte, at hun engang kan blive et bevis på, at det kan lade sig gøre at finde den sti, der er rigtig for hende, og dermed blive et forbillede for andre. Her i foråret flyttede hun sammen med Miki fra Nuuk til Brønderslev, hvor hendes højt elskede farmor bor på plejehjem.

Håbet er, at Brønderslev bliver et nyt og anderledes kapitel, og Binu vil gøre alt for, at det ikke bliver endnu en flugt. Hun har lige fået konstateret diabetes og tager det som endnu en grund til at passe på det liv, hun har fået.