Jeg var sexslave indespærret i en bunker

Tekst: Carin Hedberg
Foto: Stefan Nilsson, privat og politiets arkiver
-Jeg har ikke i sinde at lade dig gå. Det tog længere tid, end jeg regnede med. Ja, altså at bedøve dig, sagde manden foran Isabel. Hun var stadig døsig, men hun fornemmede, at hun befandt sig i et lille rum uden vinduer og kun en dør.
Du skal være min sexslave
– Jeg har tænkt mig at holde dig her i et par år, fortsatte han.
Manden virkede iskold. Han fortalte hende med stolthed i stemmen, at han havde brugt fem år på at bygge bunkeren uden hjælp. For at bortføre kvinder og holde dem fanget. At det var umuligt for hende at flygte.
Der var tre døre med to kodelåse, ligesom dem der er i bankhvælvinger, mellem hende og friheden. Og ingen ville kunne høre hendes råb om hjælp.
-Jeg synker sammen på gulvet, overmandet. Jeg hulker og prøver at forstå det.
Det næste, der dukker op i hendes tanker, er Fritzl. Og ham der i USA, som havde tre unge piger låst inde i sit hus i mange år. Holdt som sexslaver. Jeg holder om mine knæ og vugger frem og tilbage. Med tårerne silende ned ad kinderne ser jeg op på den mand, der har bortført mig. Rædslen føles som lange klør, der river mig ned ad ryggen. Jeg er fuldstændig skrækslagen. Hvad har han i sinde at gøre? Voldtage mig? Torturere mig? Og... ‘et par år’, sagde han. Og hvad så bagefter? Vil han myrde mig, når han bliver træt af mig?
Har han haft nogen indespærret før mig? Og hvad er der i så fald sket med dem?
Troede at jeg skulle dø
Panikken føles som en stor flok fugle, som flyver rundt inden i mig. flyver ind i hinanden og skræpper op.
– Åh Gud, åh Gud, åh Gud hører jeg en eller anden klynke og forstår, at det er mig selv. Jeg bider mig hårdt i kinderne for at stoppe det kaos, der er i min krop. Jeg humper baglæns på enden, så langt væk fra dette monster som overhovedet muligt, men efter kun et par meter stopper jeg. Gråden truer med at kvæle mig. Jeg kryber sammen og gør mig så lille, jeg overhovedet kan. Hakker tænder. Det her sker bare ikke. Det her sker ikke”.
Håb og fortvivlelse
Da det værste chok havde lagt sig, begyndte Isabel at udforske bunkeren. Der var tre værelser, to toiletter, et komfur og et køkkenbord. I de følgende dage svingede hendes tilværelse mellem håb og dyb fortvivlelse og angst, hver gang manden kom ind til hende.
–Han fortalte, at han hed Martin og var læge. Han skiftede mellem hverdagsagtig småsnak og iskolde trusler, fortæller Isabel.
Ville bortføre flere kvinder og torturere dem
Han kom med en blok og en pen og bad Isabel skrive, hvad hun kunne tænke sig at spise. Den første aften fik hun bare smørrebrød.
Min mand havde kone og tre børn ved siden af
– Han sagde, at han ikke ville gøre mig ondt. At jeg skulle være hans kæreste og lave mad til os, og at vi skulle sove sammen. Men senere sagde han også, at han tænkte på at tage flere kvinder med herind. Jeg spurgte ham, om det var derfor, han havde lavet flere rum. Han svarede, at kvinderne skulle bo i et af rummene, mens det andet skulle bruges som torturkammer, fortæller Isabel.
Besluttede sig for at være stærk
Isabel bestemte sig for tre ting: at styrke sin krop ved at skrive sunde ting på indkøbslisten. At træne. At være så imødekommende og rolig som muligt, så han ikke så hende som en trussel – men samtidig være så neutral og reserveret, at han ikke blev forelsket i hende.
Samtidig fortsatte hun med at undersøge mulighederne for at flygte eller at finde noget, hun kunne bruge som våben.
Robin: Jeg blev reddet af engle
– Jeg er utroligt taknemmelig over, at han lod min hund Nellie komme med. Det var mig en trøst at bore min næse ind i hendes bløde pels, når jeg græd. Og det gav mig styrke til at tænke, at jeg måtte forsøge at få os ud derfra, også for hendes skyld.
Fik kun 8 års fængsel
Isabel arbejdede som escortpige i Stockholm, og under et møde med lægen Martin blev hun bedøvet med et sovemiddel i et jordbær med chokoladeovertræk. Han bortførte hende sovende til sin specialbyggede bunker på en afsides liggende gård i Skåne, hvor hun blev holdt fanget i seks døgn. Lægen blev anholdt, da han troede, at han kunne få Isabel til at afblæse sin egen efterlysning. Han blev idømt ti års fængsel for bortførelse. Ved en appeldomstol blev dommen omstødt til otte års fængsel.