Jeg vil aldrig have børn

Anna kan huske, at hun som barn havde svært ved at relatere til sine jævnaldrende. Hun kunne bedre lide at diskutere med de voksne, når familien var samlet til festlige begivenheder. Men hun legede selvfølgelig også med dinosaurer og andet legetøj med sine søskende derhjemme.

– Jeg var nok et helt normalt barn i mange henseender. Men jeg interesserede mig tidligt for den verden, som de voksne talte om – politik, videnskab og religion. Jeg stillede mange spørgsmål og sagde min mening, når jeg kunne, fortæller den nu 33-årige Anna Zetterholm fra Gøteborg.

Aldrig haft trang til børn

Som teenager funderede hun over, om hun en dag ville være villig til at påtage sig det ansvar, det er at blive mor. Hun fortæller, at hun aldrig har kigget på babyer med samme længsel, som hendes søster eller mange af hendes veninder har gjort.

– Da jeg ikke har haft den følelsesmæssige tiltrækning, har jeg set på forældreskab på en mere logisk måde og tænkt over, hvordan det ville påvirke mit liv både positivt og negativt, siger Anna og tilføjer:

– Er man ikke villig til at tage ansvaret på sig, synes jeg ikke, at man skal være forælder, og det er jeg ikke villig til. Det er noget, jeg har tænkt over, siden jeg var 15 år.

Anna var 28 år, da hun lod sig sterilisere. Spørgsmålet om børn var ikke noget, hun var villig til at gå på kompromis med, så allerede kort efter at hun havde fundet sammen med sin kæreste, Aidin, lod hun ham forstå, hvor hun stod.

Kæreste vil ikke have børn

– Havde min kæreste ikke været okay med det, havde vi ikke været sammen i dag. At blive forælder er i mine øjne en stor beslutning, som alle må tage for sig selv, og jeg tror, at det er svært at fortsætte et forhold, hvis man ikke ønsker det samme. Aidin vil heller ikke have børn, så det er ikke et tema, der har påvirket vores forhold negativt, fortæller Anna, der har været i forhold med Aidin i fem år.

Anna har altid været åben omkring sin manglende lyst til at få børn, så hendes nærmeste blev ikke specielt overraskede, da hun endte med at blive steriliseret. Hendes mor var endda med ved operationen som støtte.

– Jeg elsker min familie. Vi har haft gode og mindre gode stunder gennem livet, men de har altid støttet op om mine valg, selv om vi ikke altid har haft samme holdninger. Da det kom til sterilisationen, stillede de et par spørgsmål, men de respekterede mine svar.

De største reaktioner har Anna fået fra kollegaer og andre bekendte, der ikke står hende helt så nært. Med dem har hun følt, at hun har skullet forsvare sit valg, og hun har måttet svare på intime spørgsmål.

Føles som angreb

– Jeg er overrasket over, hvor mange der har tilladt sig at sætte spørgsmålstegn ved mit valg. Selv om jeg tror, at mange gør det i bedste mening, føles det nogle gange som et personligt angreb.

Anna understreger, at hun heller ikke forsøger at overtale nogen til at fravælge børn.

Læs også: Mange elsker ikke deres baby

– At andre ikke viser mig samme respekt, sårer mig. Jeg vil ikke selv have børn, men det betyder ikke, at jeg hader børn.

Hun står frem, fordi hun gerne vil være med til at fjerne stigmatiseringen af frivilligt barnløse. Det er et valg, som måske ikke passer til alle, men de, som træffer valget, skal ikke føle sig beklemte ved deres beslutning.

– Mange siger, at uden børn ville de føle et tomrum, som intet andet ville kunne fylde ud. Sådan har jeg aldrig haft det, siger Anna.

Bange for at blive gravid

Før hun blev steriliseret, var hun ofte bange for, at hun blev gravid.

– Jeg har aldrig haft regelmæssig menstruation, så jeg var tit urolig, når den lod vente på sig, da prævention ikke beskytter 100 procent. Selv om jeg var sikker på, at jeg ville have en abort, hvis jeg blev gravid, ønskede jeg ikke at være nødt til at gøre det. Efter steriliseringen er uroen forsvundet.

Skulle Anna mod forventning fortryde sin beslutning i fremtiden, er hendes muligheder at adoptere eller at forsøge sig med reagensglasbefrugtning. Hun har nemlig ikke fået fjernet sin livmoder, men har blot fået blokeret æggelederne.

Mange fordele

Hun regner dog med, at det i stedet bliver hendes søskendes og venners børn, som hun får de vigtigste relationer til i fremtiden. Fordelene ved ikke selv at have børn kan hun sagtens få øje på.

– Fordelene for mig er især den frihed, man har i hverdagen, når man ikke skal hente og bringe i institutionen for eksempel. Og at jeg har mulighed for at lægge penge til side. Fordelen for barnet er, at det ikke har en forælder, som ikke er interesseret i at være det.

Læs også: Rasmus fik en fødselsdepression

Anna har selvfølgelig også tænkt over, at hun en dag bliver gammel og på det tidspunkt ikke har et barn til at tage vare på sig. Men det er heller ikke barnets opgave, mener hun.

– Ensomhed er et samfundsproblem. Min holdning er, at vi bør ændre samfundet i stedet for at lægge ansvaret over på barnet, når vi bliver ældre. For vi ved ikke, om barnet er i stand til at påtage sig ansvaret, eller om det har lysten til det.

Har mange drømme

Annas fremtid involverer altså ikke børn, men hun har masser af andre drømme for tiden, der kommer.

– Jeg vil være lykkelig og leve det liv, jeg ønsker, uden at jeg behøver at passe ind i nogen særlig rolle. Jeg vil ikke være mor, bare fordi mange forventer det af en kvinde. Det er tid til at lægge det gammeldags synspunkt bag os. Alle vil ikke have børn – og det er okay. Jeg er frivilligt barnløs, og jeg er lykkelig.