Jeg vil ikke dø fra min datter

Solen skinner, og Tabitha har hænderne solidt plantet på barnevognen, hvor hendes nyfødte datter, Melia, ligger og sover. Efter en hård fødsel er hun på benene igen, og mens hun bevæger sig fremad med sin guldklump, breder smilet sig i ansigtet. Smerterne i ryggen ignorerer hun for en stund og lader i stedet tankerne omkring datterens fremtid tage over. 

Hun glæder sig til at se hende vokse op, forkæle hende og overraske hende med gaver og oplevelser, og smilet breder sig hurtigt hos hende. Men som et lyn fra en klar himmel bliver hun revet tilbage til virkeligheden. Uden var varsel føles hendes ben som gele. Hun når lige at tage et hårdt tag i barnevognen, så hendes krop ikke vælter ned på den hårde asfalt. 

Ved spisebordet i lejligheden i Horsens sidder 35-årige Tabitha. De tynde og afkræftede ben hviler i kørestolen, og de spinkle hænder breder billederne ud på bordet af en lille mørkhåret baby. 

- Er hun ikke bare sød. Hende kan jeg simpelthen ikke forlade. Det kan jeg bare ikke, siger hun med en blanding af desperation og sorg. 

LÆS DEN RØRENDE HISTORIE OM TABITHA OG HENDES KAMP FOR LIVET I UDE OG HJEMME, DER UDKOMMER DEN 3. MARTS 2016