Skæbner

Jeg vil lære at nyde sex

25. september 2013 af Bubber, bearbejdelse Karin Heurlin, foto Morten Mejnecke
Lise har fem børn og har været gift tre gange. Men hun har aldrig rigtig nydt sex. Hun har gennemført det, mens hun lå på ryggen og tænkte på, hvad hun skulle tage op af fryseren. Nu har hun sat sig for at lære det. Bubber har mødt den ærlige kvinde, som fandt selvtilliden, da hun lagde en profil ud på XL Dating

En morgen for to et halvt år siden rejste Lises daværende mand sig fra dobbeltsengen og sagde, han ville skilles. En beslutning, som de var enige om. Alligevel var Lise skræmt ved tanken om, hvem der nogen sinde ville have hende. En enlig mor til fem med en vægt på over 100 kilo.

Mændene ville bare have stor barm og bagdel

Det gik da heller ikke så godt, da hun lagde profiler ud på forskellige datingsider.

- Der kom mange henvendelser. Men de fleste handlede om, at jeg som overvægtig måtte have en stor bagdel og stor barm. I bund og grund følte jeg, at de snød mig. Når jeg sad og kiggede på alle de andre smarte profilbilleder, tænkte jeg også, at jeg ikke passede ind, fortæller Lise.

LÆS OGSÅ: Claudia elsker sin store krop

XL-Dating gav selvtillid

Ved et tilfælde stødte hun på XL-Dating, som er en side, hvor overvægtige søger kærligheden. Her oplevede hun pludselig, at henvendelserne var langt mere respektfulde.

- Her væmmes mændene ikke ved, at man har en delle eller to for meget. Mændene kontakter mig, fordi de godt kan lide det, jeg har. Det var rigtig godt for mit selvværd.

LÆS OGSÅ: Maria med Downs møder Bubber: Jeg er da heldig

Ville lære at nyde sex

Det nye selvværd fik Lise til at tage en stor beslutning: Hun ville ikke længere bare være den runde mor, som gik og skjulte sig. Hun begyndte at gå i mere velsiddende tøj i stedet for de sædvanlige gamacher og T-shirts to størrelser for store. Og så valgte hun ikke mindst, at hun ville kaste sig ud i en verden, som havde været helt lukket for hende. Hun ville lære at nyde sex. Det havde hun nemlig aldrig rigtig gjort, selvom hun var mor til fem.

Dyrkede sex for mandens skyld

- Før var sex noget, jeg gjorde for mandens skyld og for at få børn. Storken kommer jo ikke forbi af sig selv. Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg bare lagde mig på ryggen og ventede på, det var overstået. Nu har jeg indset, at hvis jeg vil videre i mit liv, så skal jeg lære sex. Det er jo en lige så vigtig del af livet som at stå op om morgenen og se sine børn smile, siger Lise.

LÆS OGSÅ: Datingsider på nettet

Min drift var lukket ned

Var din drift bare lukket helt ned?

- Fuldstændig. Jeg lå bare og tænkte, hvad jeg skulle tage op af fryseren.

Har dine mænd aldrig manglet at mærke din lyst?

- Jo da. På et tidspunkt var jeg i forhold med en, som tydeligvis ikke kunne leve med det, så jeg foreslog selv, at han fandt en anden løsning. Så fandt han en kvinde på nettet. Jeg følte, jeg var nødt til at bringe et offer, og jeg troede, at mænd helt kunne adskille sex og følelser. Det fortrød jeg dog den dag, han kom og sagde, at han havde fået følelser for hende.

Meldt sig på sex-side

Hvad har du gjort for at lære at nyde sex?

- Jeg har meldt mig til en side på nettet, hvor det handler om sex på en mere seriøs måde. Jeg var simpelthen nødt til at lære det fra bunden. Jeg tænkte, at nu må det briste eller bære. Jeg har mødt to på den måde, og jeg har fået blod på tanden. Det har været grænseoverskridende, men jeg begynder at forstå, at der kan være nydelse i det. Et par gange har jeg sagt nej, og så er vi gået ind i stuen og drukket en kop kaffe i stedet. Det er lidt en personlig kamp. Jeg starter jo som andre gør, når de er 16 år.

Første orgasme

Har du nogensinde fået en orgasme?

- Aldrig i mit liv før nu.

Lise griner en skøn og smittende latter. Så tilføjer hun: - Når jeg får en kæreste, skal jeg have flere.

Sponsoreret indhold