Skæbner
Jeg vil opfylde min mors ønske
8. december 2015 Nina Sommer
Jacob Ljørring
Nicolaj var kun 13 år, da han mistede sin mor. Efter to svære år har han fundet en vej videre. Han vil forsøge at opnå så godt et liv som muligt. Det ville hans mor have ønsket.

– Jeg ved, at du har haft det svært. Men jeg har stor respekt for, at du har kæmpet. Nu kan jeg trøste mig med, at du har det godt. Ordene skrev 13-årige Nicolaj ned, så præsten kunne læse dem op for de mennesker, der var samlet for at sige et sidste farvel til hans mor, Dorthe, i kirken. Den mor, han i mange år havde frygtet ville forlade ham før tid. – Jeg savner hendes kæmpe krammere, og jeg savner hendes stemme rigtig meget. Jeg ville ønske, at jeg havde en lydoptagelse, men det har jeg desværre ikke, fortæller 15-årige Nicolaj Holmbo, der i øjeblikket bor på et opholdssted i Slagelse. LÆS OGSÅ: Sofie savner sin mor hver dag Nicolaj voksede op i Ringsted med sin mor og far. Årene op til 4. klasse var der smil og gode stunder, hvor Nicolaj tit nød fritiden med sine forældre. Han elskede, når de tog på tur til København, brugte timer på at spille kort, eller når hans mor gik i køkkenet og lavede deres yndlingsretter. Men Nicolaj kunne mærke, at hans mor forandrede sig. Hun blev ked af det og gik ofte ind til sig selv, når tankerne blev mørke. Som tiden gik, begyndte det at påvirke Nicolaj. En dag, da de var ude og gå en tur, sakkede hans mor bagud, og da han vendte sig om, så han, at hun var faldet om. LÆS OGSÅ: 28-årige mor skal henrettes – Jeg ringede til 112. Jeg blev enormt bange, og jeg tænkte på, hvad der ville ske, hvis jeg ikke havde været der. Så jeg blev bange for, at hun ville dø, forklarer Nicolaj, der med den tanke kørende i hovedet oftere og oftere blev hjemme fra skole. LÆS RESTEN AF DEN GRIBENDE HISTORIE OM NICOLAJ I UDE OG HJEMME, DER UDKOMMER DEN 9. DECEMBER