Jennifer var skolens mobbeoffer
For to år siden lavede Jennifer en profil på det sociale medie Tiktok, hvor det er særligt populært at lave små korte lipsync-videoer, hvor man filmer sig selv og mimer til musik.
Det gjorde hun også, men hun lavede også videoer, hvor hun snakkede om mobning. På tre måneder havde hun fået 40.000 følgere.
Læs også: Stefanie skiftede skole hvert år
Genkendt på gaden
- Der er rigtig mange, der skrev støttende beskeder til mig. Men der var også mange, der skrev, at de også blev mobbet. Derfor begyndte jeg at gøre endnu mere ud af at fortælle om mine oplevelser, siger hun.
I dag har Jennifer 123.000 følgere på sin profil, og hun oplever at blive genkendt på gaden.
- Det er ret vildt, at jeg er populær på Tiktok, men aldrig har været det i virkeligheden. Det føles godt at være noget for andre på sociale medier. Det betyder, at jeg ikke er alene, og jeg er glad for, at de vælger at betro sig til nogen. Men på den anden side gør det mig også vred og ked af det. For sådan burde det ikke være. Der er børn, der skriver, at de oplever voldelig mobning, hvor de bliver spyttet på og sparket efter. Det er så groft, og jeg kan slet ikke forstå, at det skal være sådan i dag. Lærerne skal virkelig tage det alvorligt, for det sætter nogle spor i os, der bliver udsat for mobning, siger Jennifer og opfordrer dem, der mobber, til at stoppe op og tænke sig en ekstra gang om:
Læs også: Silas gemte sig og græd
Spydig kommentar
- Overvej lige om det egentlig er o.k. at slå ud efter den tykke pige i klassen. Er det virkelig nødvendigt at sende en spydig kommentar afsted til hende med bøjle på? Tænk jer om. For det gør virkelig ondt indeni på dem, det går ud over.