Jimmy Jørgensen efter misbrug: Stofferne blev min flugtvej

Da han var 41, levede han stadig, som var han 21. Fra onsdag til lørdag befandt han sig i det københavnske natteliv, i dagtimerne kom han sig over sine tømmermænd. Jimmy Jørgensen var umættelig, når det gjaldt sprut, stoffer og især smukke kvinder, og intet tydede på, at hans higen efter mere ville ændre sig.

At blive far for første gang var ikke et vendepunkt. Det var kæmpe stort og lykkeligt, men det var ikke nok. 

– Jeg kunne stadig ikke sidde hjemme en fredag aften uden at være bange for at gå glip af noget. Jeg tænkte på, hvad mine venner lavede, og at der måske var en smukkere kvinde rundt om det næste hjørne, siger Jimmy Jørgensen i dag. 

Det kan være svært at tro ham, når han for kort tid siden med lys i øjnene og rolig stemme fortalte om at ride på heste og fiske ved havet og bare være sammen som familie i et sommerhus ved Bratten Strand. 

Dér var han nemlig på ferie med de to mindste af sine tre højtelskede børn og sin kæreste gennem 12 år, Signe Egholm Olsen, 39. For han har trukket en streg i sandet. Taget sit eget liv i hænderne, som han siger, og slået sig ned i en lejlighed på Frederiksberg med Signe og deres fælles børn, Billie Jo på 7 og Morgan Bob på 2. Jimmy Jørgensen har også en voksen datter, Sally, fra et tidligere forhold. 

– Man bliver jo træt af hele tiden at leve, som om man er 21. Nu er jeg blevet tilpas færdig med at feste. Det er ikke, fordi jeg er blevet gammel og klog, for det er jo meget simpelt. Hvis jeg har det dårligt, så har jeg det også dårligt sammen med min familie. Og jeg vil gerne have det godt sammen med dem. Jeg vil gerne være hjemme om aftenen og lytte til mine børn, der ligger i hver deres værelse og trækker vejret. 

Han er netop fyldt 55 år, og han er glad for, at han fik børn i en sen alder, for nu har han roen og kan nyde at være familiemenneske og far. Men først nu. 

Læs også: Flasken kom før børnene

Hård barndom

Succesfuld sanger i Hotel Hunger, skuespiller og entertainer med et karakteristisk modermærke i ansigtet. Sådan kender langt de fleste ham. 

Men har man læst lidt mere, ved man, at Jimmy Jørgensen egentlig ikke skulle være kommet til verden, for hans mor forsøgte forgæves at fremprovokere en abort ved at køre på cykel ned ad kældertrapperne ved lejligheden, hvor hun boede. Manden, der havde gjort hende gravid, kæmpede i retten for at slippe for at være far til barnet, men kunne ikke benægte dna-prøvens resultat. Rollen som far kunne han til gengæld nemt flygte fra. Så det gjorde han. Han forlod Danmark, inden Jimmys liv overhovedet var begyndt. 

Jimmy Jørgensen voksede op i Vanløses Stilledal i et hjem, hvor man fik en lussing eller et slag med bøjlen, hvis man havde løjet eller stjålet. Og det havde Jimmy ofte. 

Læs også: Når jeg spiller fodbold, tænker jeg ikke på mit misbrug 

Et vildt barn

Allerede som 12-årig var Jimmy Jørgensen havnet på et spor i livet, hvor lightergas, hærværk og piger var en helt naturlig del af hverdagen og forholdsvist uskyldigt sammenlignet med det, der senere kom til at tage al hans opmærksomhed. 

– Min mors problem var, at hun var en ung alenemor, og jeg var meget vild. Jeg har måske noget ADHD, som var særligt tændt i mig dengang, og den eneste måde, hun kunne styre mig på, det var ved at slå, siger Jimmy.

Derfor håndterede han i sin ungdom også selv konflikter ved at slå. Han blev smidt ud af folkeskolen, fordi han slog skoleinspektøren i ansigtet, og han har også både skubbet til og kastet rundstykker efter sine kærester gennem tiden. Det er i dag mange år siden, han har udtrykt sig på den måde.

– Jeg ved, hvordan jeg gerne vil være som far og kæreste, og hvordan jeg bestemt ikke vil være. 

Læs også: Skuespiller Søs Egelind: Pot hjalp mig gennem kræften 

Rastløs

Dengang i 1991 da Jimmy blev far for første gang, kunne kæresten, Lise, og den nyfødte datter, Sally, ikke holde ham hjemme. 

Hans vilde rastløshed fik ham til at skrive sedler til Lise med beskeden om, at han var gået ned for at købe mælk. I virkeligheden forlod Jimmy deres fælles lejlighed på Nørrebro, gik i byen og drak sig fuld. Det blev at blive proceduren for de fleste nætter. 

– Jeg ville gerne have en kæreste, jeg ville bare ikke have en kæreste fra onsdag til lørdag. Men jeg ville gerne gå i biografen en søndag eftermiddag. De andre dage var jeg ikke interesseret, siger Jimmy. 

Det endte med, at Lise forlod ham i 1994, og bruddet fik ham for en periode til at græde og være ulykkelig. Men det fik ham ikke til at ændre sin måde at behandle kvinder på. 

Læs også: Rosa fra Den store bagedyst: Troede jeg kunne arbejde mig ud af sorgen 

Kvinderne 

– Dét, jeg faldt for ude i byen, var jo aldrig lige så smukt, som det, jeg havde. Jeg blev såret, hver gang jeg havde ødelagt noget. Det var aldrig sjovt at gå med de følelser, der fulgte med efter at have haft nogens kærlighed og så misbrugt den. Så på den måde betalte jeg prisen for det. Lige til jeg fik en ny kæreste, hvor mønsteret startede forfra, siger Jimmy Jørgensen, og fortsætter: 

– Jeg tænkte ofte, at når vi flytter sammen, så stopper jeg. Men det skete ikke. 

Til gengæld kørte den musikalske karriere for Jimmy Jørgensen, og bandet Hotel Hunger var i sommeren 1989 blevet tilbudt en amerikansk pladekontrakt. 
Det tilbud fik ham til at vælge musikken som sin levevej. Indtil da havde han arbejdet som blikkenslager, hvilket han var gået i lære som, efter at han i 9. klasse var blevet smidt ud af skolen. 

Læs også: Jeg gav min søn bort

Kollapset 

Så Jimmy Jørgensen festede ikke mindre, men levede derimod det vilde liv som rockmusiker, og det liv indebar også kokain. På det tidspunkt var han sidst i 30’erne. 

Stofferne blev hans flugtvej, og i fire år fungerede det fint. Så kom det andet vendepunkt meget pludseligt under forestillingen ”Jesus Christ Superstar” på Østre Gasværk Teater.

– Jeg sad på knæhaserne og skulle rejse mig op og synge, da jeg fik det fysisk dårligt og en følelse af, at jeg var ved at blive helt tosset. Jeg kiggede ud på alle menneskerne, der hver især havde betalt 500 kroner for at se forestillingen. De var kommet ind for at kigge på mig. Jeg tænkte, at jeg ikke kunne give dem noget, og spurgte mig selv, hvad fanden det var, jeg havde gang i, fortæller Jimmy om første gang, han som voksen fik et angstanfald. 

Og selv om det i dag er over 10 år siden, er det tydeligt, at det er ubehageligt for ham at tale om. 

Læs også: 14 år efter de unge mødre: Han gør mig så stolt

Vendepunkt

Alligevel var angstanfaldet et vendepunkt, for Jimmy fik øjnene op for, at han var nødt til at tage ansvar for sit liv, og det begyndte han at gøre derfra. 

– Jeg vidste, at hvis jeg gik af scenen, så kom jeg nok ikke tilbage igen. Så jeg var nødt til at blive i det og se angsten i øjnene, for det er det, der hjælper. Jeg er ikke den store professor, men jeg har dog prøvet det selv. Det var det, der hjalp for mig, siger Jimmy, der i dag gennem samtaler hjælper unge med angst. 

Det var altså ikke sådan, at alt blev godt efter angst-anfaldet på Østre Gasværk Teater. Men Jimmy indså, hvor han skulle hen. Han ville gerne hen til et liv, hvor det ikke hele tiden handlede om at komme sig over tømmermænd. 

I 2007 mødte han sin Signe, og i 2011 fik de Billie Jo. Hun blev et sidste og afgørende vendepunkt. 

– Der var noget, der gik op for mig. Jeg ville være noget for Billie. Sådan fik jeg det ikke første gang, jeg blev far. Det var lige så stort og smukt. Jeg ville bare hellere noget andet.

Nu vil han sin familie, og faktisk piner det ham, at det kun kunne blive til en enkelt uges sommerferie denne sommer. Men han har travlt med blandt andet prøver til teaterstykket ”I love Dick”, der har premiere til september, og så spiller han Flashdance i Operaen. 

– Hver gang, jeg får et job, tænker jeg: ”Gud, det var da fantastisk”. Jeg har ikke en uddannelse, og jeg har ikke en grundlæggende tillid til mig selv. Jeg forventer ikke noget. Derfor bliver jeg altid glad og overrasket, siger Jimmy Jørgensen. 

Læs også: Nu bor min datter i himlen 

Hænger sig ikke i fortiden

Om det er lussingerne i barndomshjemmet, en manglende far og en mor, der næsten aldrig var hjemme, der fik Jimmy til at være den vilde person, han var i så mange år, er ikke til at vide.

Derfor gider han ikke længere at hænge sig i fortiden. Han har ikke et behov for at placere ansvaret hos nogen. For han tager det selv for sig selv og for sin familie.