Jørgen efter kræftdiagnose: Det værste er at miste kærligheden

Da Jørgen fik kræft, slog det ham ikke ud. Han græd ikke over sin sygdom en eneste gang. Men da han mistede kærligheden et par år efter, ramte han bunden. Og det tog meget lang tid at komme op. Men så meldte han sig til et tv-program.

Jørgen modtog beskeden om morgenen på sin 50-års fødselsdag for snart 12 år siden. Et par dage inden havde han været til scanning, og nu havde lægen fået resultatet.

– Der er kræft i nyren.

Diagnosen kunne ikke pakkes ind eller skubbes væk på trods af den runde dag. Det var alvorligt. Og Jørgen skulle hurtigt ind og have fjernet den syge nyre.

– Kan det måske vente lidt? spurgte Jørgen.

Selvfølgelig ville han gerne have operationen overstået og sikre sit helbred. Men han og kæresten, Solveig, havde inviteret 140 gæster til fødselsdag i gårdens maskinhus om få uger, og den fest ville de nødigt aflyse.

Der var jo så meget at fejre. Ikke alene fyldte både han og Solveig 50. Men deres kærlighed skulle også fejres med et bryllup, som ingen anede noget om på forhånd.

LÆS OGSÅ: Kæledyrs-annonce bragte os sammen

Ventede med opertaionen til efter festen

Det var kun et par år siden, de to tidligere skolekammerater havde mødt hinanden igen til en genforeningsfest med deres gamle realklasse. De var blevet forelskede, og nu gik det hele lige så godt.

Jørgen, som ikke selv havde børn, var blevet utrolig glad for Solveigs tre piger, og han havde fået bygget til på gården, så der var plads til hele hans nye familie.

Da Jørgen fik konstateret kræft, gik lægen med til at vente med operationen til efter festen.

Jørgen var imidlertid så påvirket af situationen og den truende diagnose, at han prøvede at finde et forsamlingshus, så de ikke selv skulle stå for alt til de 140 gæster. Men det lod sig ikke lige gøre med så kort varsel, og så var det, at hans naboer pludselig troppede op.

– Nå, Jørgen, skal vi så få gjort det maskinhus klar til fest?

I dag kan Jørgen stadig få et taknemmeligt smil på læberne, når han tænker tilbage på de hjælpende hænder, der fik banket en fest op.

– Så er det altså godt at bo på landet. Her hjælper vi hinanden, som han siger.

Og Jørgen Pahus bor i den grad på landet op til markerne på sin gård i Stenderup i Sydjylland.

LÆS OGSÅ: Mor og datter fik kræft samtidig

En hjælpende hånd

Det var også derfor, at han var berettiget til at ansøge om at medvirke i TV2-programmet ”Landmand søger kærlighed”. Eller det var nu ikke ham selv, der søgte.

Igen var det en af naboerne, der gav ham en hjælpende hånd og sendte en mail til redaktionen, efter de havde vendt idéen over noget hyggelig fælles madlavning.

Naboerne mente nemlig, at Jørgen godt kunne trænge til noget kærlighed. Det mente Jørgen også selv, for kærligheden havde været borte i årevis.

Efter den store fest i maskinhuset tog livet nemlig en dramatisk drejning.

Sygdom slår mig ikke ud

Faktisk var det ikke Jørgens egen kræftsygdom, som ødelagde noget for ham. Hverken til selve fødselsdagen, hvor han dansede 
og morede sig, som intet var galt. Og heller ikke bagefter, da han fik fjernet sin nyre.

– Sygdom slår mig ikke ud. Jeg ved ikke hvorfor. Sådan er vi nok så forskellige som mennesker. Det, der virkelig rammer mig, det er når kærligheden forsvinder. Vi har nok vores svage punkter alle sammen. Og at miste kærligheden er mit.

Jørgen oplevede det værste af alt kun tre år efter den store 50-årsfest.

I 2009 døde Solveig af kræft. Jørgen nåede at få fem år med hende, og han stod nu tilbage med en enorm sorg og tre bonus-piger, som havde mistet deres mor.

Heldigvis blev dødsfaldet ikke et farvel til dem. Jørgen havde nemlig også et godt forhold til pigernes far, og han bakkede kun op om, at Jørgen skulle blive ved med at være i deres liv. De lavede ligefrem en deleordning med den yngste på 12, som blev ved med at bo på gården hver anden uge.

Hendes selskab gjorde Jørgen glad og gav liv i huset. Derfor havde han ikke travlt med at finde en ny kæreste, men da bonusdatteren blev større og begyndte i gymnasiet, kunne han alligevel mærke noget begynde at stikke: Ensomheden.

Han havde noget

Der skulle dog gå en del år, inden Jørgen en dag dukkede op ude i danskernes stuer, da han præsenterede sig selv i ”Landmand søger kærlighed.”

En af dem, der sad hjemme og så Jørgen, var Kirsten Skaarup.

Hun havde sikkert et strikketøj i hånden imens, for den lille, energiske kvinde har altså lidt svært ved at sidde helt stille. Der skal ske noget omkring en dame, som danser linedance på højt plan, passer egen genbrugsbutik, arbejder i souvenir-shoppen i Djurs Sommerland, og som for alt i verden vil bevare et tæt forhold til alle fire børnebørn.

Men den aften skete der altså også noget inde i hende, for Jørgen fangede virkelig hendes opmærksomhed.

– Jeg kunne godt lide hans holdning, når han gik ude på marken. Ham var der noget over, siger Kirsten, som havde været alene i 10 år på det tidspunkt. Ikke at hun ønskede at være single. Hun havde bare ikke fundet den rigtige, selv om hun både havde ledt på datingsider og til baller.

– Jeg har altid ønsket mig en mand at dele livet med, for jeg syntes, det var ensomt at komme alene hjem i lejligheden. Men man skal jo ikke tage en bare for at få en. Når jeg mødtes med mænd fra nettet, blev jeg tit skuffet. De så jo så pæne ud på billederne, men når jeg så kom tæt på, fik jeg altså ikke den vare, jeg troede, griner Kirsten, som dog aldrig mistede troen på kærligheden. Og hendes mor bestyrkede hende i den tro.

– Min mor sagde altid: Selvfølgelig er der en til dig. Måske skulle du prøve en landmand. Jeg har da også selv bedt en lille bøn til Gud en gang imellem.

En bid af historien

Og så pludselig blev Kirstens små bønner hørt. Der dukkede i hvert fald en dejlig landmand op på hendes tv-skærm. Kirsten valgte efterfølgende at sende ham en lille videohilsen, hvor hun dansede, mens hun med sit strålende smil fortalte om selv.

Kun en lille bid selvfølgelig. Hele historien er jo utrolig lang, når man som 66-årige Kirsten blandt andet har været togfører, socialrådgiver og også været gift tre gange.

Fortiden var heller ikke afgørende. Jørgen havde set nok, da han pegede på Kirsten til at være en af de medvirkende.

Og det har han aldrig fortrudt.

Kirsten flytter ind på gården

Det er nu et år siden, at de to så hinanden i virkelighed for første gang, og om kort tid flytter Kirsten ud af sin lille lejlighed i Randers og ind på gården til Jørgen. Hun har allerede indrettet sin genbrugsbutik i laden.

På tv kunne alle følge med i, hvordan deres forhold udviklede sig, men efter kameraerne blev slukket, er følelserne bestemt ikke blevet mindre. De passer stadig godt sammen, selv om de selvfølgelig lige skulle blive enige om, hvordan man sætter i en opvaskemaskine. Og om der skal fløde i sovsen eller ej.

– Men det er kun småting, og vi kunne ikke finde på at gå og rette og hakke på hinanden. Det er livet for kort til, siger Kirsten, der ligesom Jørgen har lært, hvor meget man skal værdsætte livet, når de største uenigheder handler om fløde i sovsen. For et let liv er ikke alting en selvfølge.

Med tre skilsmisser og en hjerteoperation bag sig ved Kirsten godt, hvordan de sorte skyer føles. Og det svære i fortiden gør netop, at parret forstår hinanden så godt.

– Vi har begge været igennem lidt af hvert. Men når man har været udsat for så mange ting, som vi har, så bliver man altså utrolig taknemmelig for at finde et menneske, hvor tingene fungerer. Det er ikke sådan, at det kilder i maven, som da man var 14, men det er simpelthen så dejligt og trygt, og jeg kan især godt lide, at Jørgen er så hjælpsom. Selv om han har været på arbejde hele dagen, så kører han gladeligt rundt med en trailer og henter ting til min lille butik.

Taknemmelig

Taknemmelighed er også det ord, Jørgen bruger mest, når han taler om sit møde med Kirsten.

– Tænk, at jeg har en at dele livet med. Kirsten er altid glad. Hun vågner med et smil, og jeg bliver glad bare af at se på hende. Hun har også så meget energi, og det smitter af på mig, så jeg får lyst til at gøre mere.

Der er ingen tvivl om, at Kirsten og Jørgen er et godt par. Men det er ikke kun de to, som passer godt sammen. Det gør deres bagage også. Og den er der naturligvis en del af, når man møder hinanden som voksne over 60.

Kirsten har en kæmpestor familie. Og Jørgen har en enorm omgangskreds. Men den kreds lavede med det samme en åbning til Kirsten, ligesom Kirstens familie tog varmt imod landmanden fra Stenderup. Eller inseminøren, som faktisk er Jørgens professionelle titel.

I dag er parret lykkelige for, at de fandt modet og meldte sig til et tv-program, hvor hele Danmark kunne sidde hjemme og følge med, som var det en fodboldkamp. Og hvor der var en risiko for at få sit hjerte knust for åben skærm.

I begyndelsen gik Jørgen nu også mest ind i det for at få en sjov oplevelse.

– Jeg turde ikke sætte forventningerne for højt. Jeg ville jo ikke risikere at blive skuffet, som han siger, inden Kirsten rømmer sig og med klar røst melder ud:

– Jeg deltog altså ikke for at få en sjov oplevelse. Jeg deltog for at finde kærligheden.