Jørgen Leth: Jordskælvet har mærket mig for livet

Gangbesvær, depressioner og tanker om alderdom, forfald og livets afslutning har de sidste 10 år præget Jørgen Leths liv. Men han har også formået at skildre det hele i en ny, hudløst ærlig film.

Jørgen Leth kan sætte nøjagtig dato og præcist tidspunkt på det øjeblik, hvor hans verden helt bogstaveligt styrtede sammen om ørerne på ham:

– Den 12. januar 2010 klokken 16.55 sad jeg på mit arbejdsværelse på andensal i mit treetagers hus i Jacmel, Haiti. Nedenunder befandt en hel flok gæster sig. Fire af mine medarbejdere var nemlig i færd med at færdigklippe en film. I det øjeblik begyndte huset at revne omkring os, fortæller den i dag 83-årige journalist, instruktør og forfatter.

– Foran mig, hvor der et øjeblik tidligere havde været en væg, var der pludselig frit udsyn til huset ved siden af. Jeg kiggede til den anden side, og her var væggen også faldet væk. Jeg forstod ikke, hvad der skete, og kunne slet ikke kapere, hvad jeg så.

Det næste, Jørgen husker, er, at hans assistent Beleque stod foran ham og råbte “Monsieur Jørgen, vi skal ned nu!” Og på mirakuløs vis fik han ført sin chef sikkert ned ad en vindeltrappe, der var dækket af murbrokker.

– Jeg var som frosset fast og havde mistet evnen til at tænke klart. Hvis ikke det var for ham, havde jeg ikke klaret den, siger filmmanden.

Læs her om den fatale flykatastrofe i Milano, der kostede to danskere livet.

I stueetagen stod Jørgens kolleger og var lige så chokerede og rundt på gulvet, som han selv var.

– Vi gik ud i haven, hvor jeg observerede, at swimmingpoolen var fyldt op med mursten. Men det var først, da vi kom ud på gaden og så, at andre huse også var faldet sammen, at jeg forstod, at det var et jordskælv, vi havde oplevet.

Gangbesværet

Tidligere havde Jørgen ingen problemer med bentøjet, men siden jordskælvet har det voldt ham stort besvær at gå. Hans gang er med hans egne ord “langsom og vaklende”, og han har det, som om benene kun modvilligt lystrer ham.

– Jeg er ikke i tvivl om, at mine problemer med at gå skyldes det chok, jeg var ude for. Lægerne siger i øvrigt det samme. Og flere af mine filmfolk har været voldsomt påvirkede og døjet med ptsd efter oplevelsen. Det var jo både voldsomt og uvirkeligt og kostede over 300.000 menneskeliv. En del af mine venner og deres familiemedlemmer var blandt ofrene.

Instruktørens nyeste film hedder “I Walk” – “Jeg går” – en titel, der netop henviser til hans motoriske vanskeligheder. Filmen havde biografpremiere den 22. oktober og handler om, hvad katastrofen har gjort ved ham, hans helbred og hans tankeverden. Og det var ikke kun hans ben, der blev påvirket:

– Jeg har i mange år lidt af svimmelhed, og problemet blev mere udtalt efter katastrofen. For halvandet år siden var jeg gennem en operation på Riget, hvor lægerne lagde et dræn ind i mit hoved og fjernede noget væske. Det mindskede svimmelheden betydeligt. En anden ting, der blev forstærket ved jordskælvet, var de depressioner, som jeg har lidt under hele mit liv, og som jeg også har beskrevet indgående i en af mine bøger.

Hans Pilgaard har lavet en hel stribe tv-programmer sammen med Jørgen Leth. Læs hans afsløringer om sin baggrund her.

Antidepressiv medicin er Jørgen dog på ingen måde interesseret i at tage:

– Jeg har ikke lyst til at miste mine kreative evner. Det er dem, der holder mig i live. Derfor bedøver jeg mig så lidt som muligt i disse år. Jeg er blevet mere bevidst om at skærpe mine tanker. For eksempel er jeg holdt op med at tage sovepiller. Og af alkohol drikker jeg kun et enkelt glas rødvin hver aften. Alt i alt bevirker det, at jeg for eksempel skriver bedre digte i dag

Jørgen og forfaldet

Også hans nye film er han ret stolt af, fordi han med sit eget ordvalg stadig formår at eksperimentere med fortælleformen. Således er hovedparten af scenerne optaget på mobiltelefon – blandt andet af Jørgen selv.

– At det overhovedet endte som en film, skyldtes, at jeg på et tidspunkt viste nogle af mine optagelser til min søn Asger. Han er selv en erfaren filmmand, og han opfordrede mig til at blive ved. Vi har haft et tæt samarbejde omkring “I Walk”.

Tre unge piger blev nær mast ihjel under en tonstung skulptur. Læs deres historie her.

Alderdom og forfald har en fremtrædende plads i filmen. Det er temaer, der af gode grunde har fyldt meget i multikunstnerens verden siden den voldsomme oplevelse.

– Jeg kan jo ikke løbe fra min alder. Og både hukommelsen og koncentrationsevnen svigter mig af og til. Men jeg kan stadig lave film og undervise, siger Jørgen, der i år har startet en international filmskole, hvor eleverne får 12 ugers intensiv undervisning med mestre som Thomas Vinterberg og Lars von Trier som gæstelærere.

Slut med kvinder

I pressematerialet til “I Walk” betegner han selv filmen som et testamente og antyder således, at den kan blive hans sidste.

– Det vil jeg gerne trække lidt i land på. Den egner sig perfekt som testamente, men jeg har stadig et par projekter, jeg gerne vil gøre færdig. Blandt andet er jeg i gang med en film om den internationalt kendte jazzmusiker Jakob Bro, fortæller han.

Jørgen er kendt som en kvindebedårer og har blandt andet i filmen “Det erotiske menneske” fra 2010 udmalet sin fascination af den kvindelige skønhed. Men de sidste fire-fem år har han ikke haft nærkontakt med det modsatte køn.

– Det er et overstået kapitel. Jeg vil ikke gøre mit liv mere indviklet, end det er. Kærligheden kan let bringe én ud i komplicerede situationer. Min ydeevne er heller ikke, hvad den var tidligere. Jeg kan næppe tilfredsstille en kvinde på den måde mere. Men jeg har været gift tre gange og har fire børn, 11 børnebørn og tre oldebørn. Det er jeg både glad for og tilfreds med.

– Derudover har jeg haft en del kærester. Der har i høj grad været tale om langvarige forhold. Og jeg er altid forblevet venner med mine tidligere kærester og har på forskellig vis sørget for dem, siger han.

Martin mistede sine ben i et jordskælv. Læs hans beretning her.

En af dem, Dorothie, bor således i dag i Paris, har en skønhedsklinik og er gift med en fransk advokat.

– Selv da hun havde lært ham at kende, sagde hun, at det var mig, hun ville giftes med. Jeg har fået nogle gode skudsmål med mig fra mine ekskærester. Det gør mig glad, for det siger mig, at jeg har opført mig ordentligt. Og det bekræfter kvinderne i øvrigt.

Et kultfænomen

Jørgen vendte hjem til sit fødeland i begyndelsen af maj i år. Nu og da er han også på Mallorca i Spanien, hvor han har en lille lejlighed. Men jordskælvet har mærket ham for livet.

– Jeg mistede stort set alt. Kun min computer fik jeg med mig ud af huset. Det var et dejligt hus, som jeg troede, jeg skulle bo i resten af livet. Den drøm mistede jeg også. Jeg vil gerne tilbage til Haiti, men jeg vil aldrig have mit eget der igen.

Filmmanden ser i dag en fysioterapeut to gange om ugen.

Se en hund blive reddet fra et jordskælvs ruiner.

– Vi laver øvelser såsom at gå op og ned ad trapper. Jeg går også ture for mig selv hver dag, selv om det sker langsomt og med besvær. Hvis jeg ikke gør noget, svækker det mig yderligere, siger filmmanden, hvis stemme for mange er tæt forbundet med hans store lidenskab, cykelsport, og i særdeleshed Tour de France.

– Jeg har ikke kommenteret touren på tv de sidste to år, men har selvfølgelig fulgt den intenst, og både journalister og folk på gaden vil stadig gerne høre mine vurderinger og analyser. Oveni skal jeg love for, at jeg på det sidste er blevet et kultfænomen blandt den unge generation. Jeg siger altid ja, når de spørger, om jeg vil stille op til selfies med dem. Jeg beder dem om at være hurtige, men jeg værdsætter det utrolig meget. Det er rart at have fans, og det er helt enormt, hvad jeg møder af anerkendelse, siger Jørgen Leth.

Line mistede sin mor i tsunamien i Thailand. Læs med her.