Jonas måtte aflyse sit bryllup: Brækkede nakken på sin polterabend

Jonas rodede rundt i sin garage, da tolv af hans kammerater pludseligt dukkede op for at bortføre ham. Han blev slæbt afsted til sin polterabend, som skulle nydes i fulde drag. Den sidste aften som en fri mand.

Vennerne havde planlagt en storslået dag. Efter en stor morgenmad tog de ham med til et kampsportslokale, hvor de skulle afprøve brasiliansk jiu-jitsu. Men der sluttede festen brat.

Idet instruktøren med en arm tog fat omkring Jonas’ hoved, skete der et vrid. Med vriddet blev den 33-årige Jonas følelsesløs i kroppen. Han nakke var brækket.

– Det var som at trække i sådan en snor, der slukker lampen. Med det samme mistede jeg følelsen i mine ben. Jeg kunne ikke bevæge mig, siger Jonas Waltelius.

Alt var planlagt

Det var præcis en uge før, brylluppet skulle finde sted, og Jonas skulle giftes med sit livs kærlighed, Line.

De to mødtes gennem fælles venner. Først var det et kompliceret langdistanceforhold, men det skulle bare lykkes for de to, og de blev hurtigt enige om at flytte sammen i en lejlighed i Linköping.

Fire år senere friede Jonas til den to år ældre Line, og bryllupsplanlægningen gik straks i gang. Alting gik helt som planlagt. I hvert fald indtil dagen, hvor de begge var af sted på deres polterabend.

Lines polterabend blev afbrudt, da hun fik et opkald på sin mobil.

– Det var Jonas, og jeg forstod med det samme, at der var sket noget alvorligt, siger Line.

Jonas var blevet kørt på sygehuset, hvor han blev undersøgt og fik taget røntgen. De viste, at hans nakke var brækket mellem femte og sjette nakkehvirvel. Men lægerne kunne ikke sige med det samme, hvad det ville betyde for resten af hans liv.

Dårlig fornemmelse

– Jeg kunne ikke føle noget fra brystkassen og ned, og jeg havde heller ikke nogen følelser i mine hænder og fingre. Der tænkte jeg allerede, at jeg aldrig mere skulle gå, siger Jonas.

Jonas fik lige præcis det svar, han havde frygtet mest. Nervetrådene var revet over, og et liv i kørestol ventede ham.

– Jeg var rædselsslagen og blev med det samme ramt af panik, forklarer Jonas. Jeg var overbevist om, at Line ville forlade mig, og jeg tænkte, at jeg aldrig ville blive far.

Line vidste på forhånd, at Jonas og drengene skulle afprøve Brasiliansk jiu-jitsu den dag. Lige fra starten havde hun haft en dårlig fornemmelse omkring det. For selv om Jonas altid havde været aktiv, og spillede både fodbold, gik i fitness, løb og spillede squash, havde han alligevel aldrig brudt sig om kampsport.

– Når nu drengene havde arrangeret det, ville jeg ikke sige nej. Men jeg havde fra begyndelse en sær følelse omkring det, siger Jonas.

Jonas måtte forblive på intensiv i en måned. Han blev opereret flere gange. Blandt andet i hænderne, for at han kunne holde fast i ting. Men den værste var en 12 timer lang operation, hvor lægerne skulle stabilisere hans nakke og hoved. Efter det fik han en dobbeltsidet lungebetændelse og var meget dårlig.

Hele tiden var Line ved hans side. Der var ingen grund til, at han bekymrede sig om, at hun ville forlade ham.

– Jeg var så rædselsslagen for at miste ham. Jeg blev så lykkelig, da han klarede sig gennem den kritiske periode, siger Line.

Lykkelig far

Efterfølgende ventede fem måneder med genoptræning. Det var først derefter, at han kunne få lov til at vende hjem til parrets lejlighed, som kommunen havde tilpasset til hans nye handicap. Det blev en stor omvæltning at skulle færdes i en kørestol.

Jonas var ikke i stand til at gennemføre brylluppet som planlagt, men året efter kunne han endelig kalde Line for hans kone. Og to år efter brylluppet kunne han også kalde sig selv for far, da Line fødte datteren Ebba.

– Jeg er så stolt og glad for, at jeg til trods for det hele kunne blive far. Vi fik en reagensglasbefugtning og har stadig nogle æg frosset ned, hvis vi skulle få lyst til en mere, siger Jonas med et smil.

Ikke alt er dog en dans på roser. Hverdagen er stadig svær, og Jonas har brug for hjælp. Selv om han er kommet tilbage på jobbet som lærer på halv tid, skal han have hjælp hver gang, han skal have tøj på eller i bad og på toilettet.

Hårdt for Line

Jonas har en hjælper ansat om dagen, om natten er det Line, som hjælper ham.

– Det bliver ofte lidt hårdt. Men selvfølgelig gør jeg det for de to mennesker, jeg elsker mest af alt i hele verden, siger Line.

Det bliver et stort ansvar for Line, og Jonas er ked af, at han ikke kan hjælpe mere til, særligt når det kommer til datteren Ebba.

– Jeg kan jo ikke lege med Ebba, som jeg gerne ville. Men jeg forsøger at få det bedste ud af situationen, siger Jonas.

– Du er fantastisk, siger Line. Du er så omsorgsfuld, opfindsom og opmærksom. Og du er virkelig en nærværende far.

I dag tager parret ikke længere noget for givet.

– Vi værdsætter det, vi har sammen endnu mere nu, siger Jonas og giver sin datter et kram.