Jonna var narkoman i årevis: Jeg blev stoffri for mine børns skyld

Jonna var blot 11 år, da hun første gang tog et cigaretskod fra moderens askebæger og sugede resten i sig sammen med et glas billig hvidvin, som hendes ældre venner havde købt.

Den unge pige boede med sin mor i en lejlighed efter forældrenes skilsmisse, og da moderen var nødt til at arbejde meget for at betale husleje og mad, var Jonna ofte overladt til sig selv.

– Min mor satte ikke rigtigt grænser, men lod mig gøre, som det passede mig. Ikke en gang når der forsvandt pengesedler fra hendes pung, skældte hun mig ud. Og min far havde jeg stort set ingen kontakt med, husker den nu 47-årige Jonna Lind fra Falköping i det sydlige Sverige.

Dengang værdsatte hun, at forældrene ikke blandede sig i hendes spirende teenageliv. Men i dag tænker hun, at det kunne have kostet hende livet.

– Jeg var meget grænsesøgende og skulle prøve alt. Jeg drak mig fuld, røg cigaretter og sniffede lim. I begyndelsen rørte jeg ikke hash, fordi jeg havde set en fyr få en hashpsykose efter det. Men en ældre veninde lokkede mig til at prøve det, så det endte jeg også med at blive dybt afhængig af, fordi jeg blev så afslappet, når jeg røg det, siger hun.

Ingen reagerede

Det betød også, at hun sjældent dukkede op i skolen, for når moderen tog på arbejde om morgenen, sov Jonna rusen ud. Og ingen voksne reagerede på, om hun sad i klasseværelset eller ej.

– Jeg kan tydeligt huske dengang, en af drengene fra min klasse kom for sent, og min lærer bad ham om at sætte sig ved siden af den nye pige i klassen – det var altså mig. Jeg havde altså gået i klassen i halvandet år, og læreren havde ikke engang lagt mærke til mig, fortæller Jonna, der blev ked af det og forlod skolen den dag. For hvorfor skulle hun sidde der, hvis ingen alligevel lagde mærke til hende?

Da hun var 15 år, blev hun taget af politiet, fordi hun købte hash i en park. Det førte til et møde med de sociale myndigheder, men mere skete der ikke.

Som 17-årig fik Jonna sin egen lejlighed, da hendes mor flyttede til en anden by sammen med sin kæreste. Hun tjente penge i en videobutik og på en restaurant og brugte dem på sit stigende misbrug i fritiden, hvor hendes lejlighed hurtigt blev et mødested for gadens narkomaner.

En af dem blev hun kæreste med, og han lærte hende at fixe amfetamin.

– Det var et fuldstændig destruktivt forhold. Vi sloges som hund og kat, husker Jonna.

Destruktive forhold

Hun fik hjælp af en kammerat og dennes far til at komme ud af det, og for en stund lykkedes det hende at holde sig stoffri. Men trangen kunne hun alligevel ikke styre, og da det stod værst til, var hun hjemløs og vejede bare 46 kilo.

– Mange fyre ville gerne hjælpe mig, men når de så forlangte sex til gengæld, trak jeg mig. På et tidspunkt blev jeg truet af en fyr med en økse, fordi jeg havde snuppet en af hans tabletter. Han kunne lige så godt have hakket mig i småstykker. Det er helt utroligt, at jeg ikke er blevet voldtaget i de sårbare år... Jeg har været heldig, tror jeg.

I en alder af 25 år flyttede Jonna ind hos sin mor i håbet om, at hun kunne ændre sit liv, men mor og datter formåede slet ikke at støtte hinanden. Moren var blevet alkoholiker, og så længe Jonna sørgede for hendes sprut, lod moren datteren tage sine stoffer i fred.

Jonnas skiftende sagsbehandlere kunne ikke finde den rette hjælp, og for at finansiere sit misbrug måtte Jonna stjæle tøj, som hun fik bestillinger på. Det var hun ret god til, og der gik lang tid, før hun blev taget i det.

På det tidspunkt var hun blevet træt af det og fik talt sig til et ophold på et misbrugscenter.

Så var det slut

Under forløbet fulgte Jonna Minnesotamodellen, og det gav hende så meget indsigt og kontrol over sig selv, at hun formåede at fuldføre opholdet og modstå fristelsen for alkohol og stoffer.

Men uden sine døtre, Ronja og Julia, der blev født i februar 2003, var hun sandsynligvis faldet i igen.

– Jeg var ikke så stabil, da jeg blev mor til pigerne, og deres første 3½ leveår var ikke nemme, indrømmer Jonna, der slet ikke var i tvivl, da en god sagsbehandler forklarede hende, at hendes piger ville blive taget fra hende, hvis hun ikke fik mere stabilitet ind i sit liv. For første gang i sit liv fik hun sat en grænse, som hun forstod og accepterede.

Tanken om, at myndighederne skulle tage hendes piger, var ubærlig, så fra det øjeblik rørte hun aldrig stoffer eller alkohol igen og har siden den 10. september 2006 været helt clean.

– Jeg lukkede døren til mit gamle liv og har aldrig siden åbnet den igen, siger Jonna.

En god mor

I dag arbejder hun med narkomaner, der forsøger at komme ud af deres misbrug, og selv om der har været tidspunkter, hvor Jonna har følt sig fristet, er det blevet nemmere for hende at modstå, som årene er gået. Men hun tager stadig en dag ad gangen, som hun siger.

Vigtigst er døtrene, der nu er fyldt 16 år. De to piger er godt på vej i livet. Ronja er dygtig til fodbold og kan meget vel have en karriere på det kvindelige svenske fodboldlandshold foran sig, og Julia er en lovende jazz- og balletdanser. Det er kærligheden til dem, der holder Jonna fra sit tidligere liv og giver hende værdi.

For turbulente tider har der været undervejs. Både i forhold til pigernes far og Jonnas mor, der døde af kræft for 10 år siden. Men trods det har Jonna ikke haft et eneste tilbagefald. Og det er hun stolt af.

Det samme er tvillingepigerne, der ikke lægger skjul på, at de synes, at de har verdens bedste mor.

– Jeg bliver så glad af at være sammen med mine piger, og de har givet mig håb for fremtiden, siger Jonna.