Josephine har endelig fundet lykken

De færreste teenagere ville være i stand til at komme helskindet igennem den tragedie, som Josephine Offenberg for lidt over et år blev udsat for. Hun var sammen med sin kæreste på vej ud til sine svigerforældre for at fortælle, at de skulle være bedsteforældre, da det frygtelige skete. En trafikulykke på en spejlblank landevej satte en brat stoppe for udflugten og Josephines sorgløse tilværelse.
Læs artiklerne om Josephine her:
Har mistet både kæreste og datter
Så glad var Josephine for sin datter
Josephines kæreste mistede herredømmet over bilen, der blev påkørt af en bus. Få timer senere måtte Josephine forsøge at indse, at hun havde miste alle sine kære. Kæresten Dennis på bare 19 år døde på stedet, mens Josephines knap to år gamle datter, Yasmin, udåndede på hospitalet. Heller ikke sit ufødte barn fik den unge mor lov at beholde. Det overlevede heller ikke ulykken. Tragedien var total og uforståelig, og Josephine sank ned i et dybt, sort hul. I næsten et år kunne hun ikke se meningen med livet.

"16 år og supermor" var overskriften på den første artikel med Josephine i Ude og Hjemme nr. 8 i 2014. Her er hun med datteren Yasmin.
Har fundet lykken igen
Men nu er lykken vendt. Josephine smiler og stråler af livsmod. Når hun fælder en tåre, er det ikke længere af sorg og længsel. Nu er det af taknemmelighed og glæde. Josephine har fundet kærligheden igen, og sammen med sin ny kæreste venter hun tvillinger.
- Jeg havde opgivet håbet om, at kunne få et godt liv. Nu har jeg igen noget at stå op til hver morgen. Til sommer får jeg ikke kun et barn, som jeg kan sende et smil. Der kommer to, så jeg får dobbelt så meget at glæde mig over, siger den lykkelige teenager.
LÆS OGSÅ: Maria er 35 år og mor til 7
I denne uge kan du i Ude og Hjemme læse hele den gribende historie om, hvordan Josephine har fundet en mening med livet efter sin ufattelige tragedie.
