Karin fik chokbesked: Dit hjerte virker kun i et år

Karin Ekdahl Magnusson planlagde sin egen begravelse i detaljer, da hun pludselig fik dårligt nyt om sit hjerte. Det var under et helt normalt lægetjek, at Karin fik den chokerende besked: Hvis hun skulle overleve, måtte hun have et nyt hjerte. Og det skulle gå hurtigt.

Dame sidder og snakker med et ar på brystet efter hjerteoperation

Blomsterne skulle enten være hvide avalanche-roser eller holdes i blålilla toner med orkidéer og anemoner. Karin havde skrevet alle detaljer ned om, hvordan hun ville have det til sin begravelse.

– Jeg elsker næsten alle blomster, men min favoritfarve har altid været blålilla, siger hun.

Det er to år siden, at Karin fik den chokerende besked fra sin læge: Hvis hun skulle overleve, måtte hun have et nyt hjerte.

Læs også: Mor lytter til sin afdøde søns hjerte

– Min mand, Mikael, sagde hele tiden, at jeg ikke skulle dø, men jeg ville gerne tale om, hvad der skulle ske, hvis jeg gjorde. Så ville det være godt, hvis vi havde snakket om tingene i forvejen. Jeg skrev også et brev til min datter Alva, siger 42-årige Karin Ekdahl Magnusson fra Hönö nær Göteborg.

Hjertefejl

Karins hjertefejl blev opdaget allerede, da hun var barn. Men dengang kom det aldrig på tale, at hun havde brug for en transplantation. Hun fik medicin og var jævnligt til kontrol på hospitalet, ligesom hun havde lidt mere behov for hvile end andre, men ellers var hun i stand til at leve et helt normalt liv.
Da hun blev gravid, fik hun indopereret en såkaldt ICD – en avanceret pacemaker, der hjælper med at kontrollere hjerterytmen. 
Men en efterårsdag i 2016 ændrede alt sig.

Følte sig meget træt

Karin havde i længere tid følt sig usædvanligt træt og tænkte, at det nok var noget med hjertet.

– Jeg var til et helt normalt lægetjek, da lægen pludselig sagde: ”Der er ikke mere, vi kan gøre for dig nu. Du har brug for et nyt hjerte.” 

Karin bliver stille et øjeblik og fortsætter så:

– Jeg sagde bare ”nej, det tror jeg ikke”. Det var så svært at fatte. Jeg var både vred og ked af det. 

Læs også: Et nyt hjerte til min tvillingesøster

Karin: Det skulle nok ende godt

Da hun spurgte lægen, hvor længe hun kunne klare sig med sit eget hjerte, fik hun svaret ”i omkring et år.” 

– Tankerne fløj rundt i hovedet på mig. Kunne jeg nå at få et nyt hjerte? Men samtidig havde jeg en stærk følelse af, at det nok skulle ende godt. Jeg forholdt mig positiv, for jeg ville være sammen med min datter, se hende blive student og måske gifte sig. 
Kun tre måneder efter, at Karins navn blev skrevet på transplantationslisten, ringede telefonen.

– Da jeg tog røret, sagde en stemme: ”Hej Karin. Vi tror, vi har et hjerte til dig. Vi skal bare lige lave en undersøgelse mere for at være helt sikre. Vi tales ved om to timer.”

Chokeret ringede Karin til Mikael. 

– De tror, der er et hjerte til mig, råbte hun og bad sin mand om at hente deres 13-årige datter i skolen. 

Græd af glæde

– Jeg græd af glæde, ler Karin, mens hendes øjne bliver våde. Derefter fortæller hun om de to timer, der gik, før telefonen atter gav lyd fra sig. 

Faktisk gik der 40 minutter mere. 

– De 40 ekstra minutter føltes som en evighed. Men til sidst blev jeg ringet op igen, og vi fik at vide, at jeg ville blive hentet af en ambulance i løbet af 20 minutter.

Dybt taknemmelig

Et par dage senere gik Karin rundt på hospitalsgangene og talte med sit nye hjerte. De blev hurtigt venner. Men det har taget lang tid at bearbejde alt det, som hun har været igennem.

– Jeg er først begyndt at lande i det nu. Det er meget at tage ind. Og jeg har det ikke altid lige godt, siger hun og forklarer, at hun efter transplantationen har haft andre problemer med helbredet – blandt andet en hjerneblødning. 

Men nu er hun endelig begyndt at arbejde på deltid som lægesekretær på et børneambulatorie. 

– Det føles skønt. Det er fantastisk, at man ikke længere bare er patient. Det er vigtigt at komme ud blandt sine kolleger igen. 

Donor gave Karin ekstra chance

Karin tænker ofte på donoren, som gav hende en ny chance i livet. 

– Det er mit hjerte nu. Men jeg har fået det af en anden, og jeg er dybt taknemmelig. Jeg vil gøre alt for at forvalte det godt og få så meget ud af livet som muligt. Jeg håber, at jeg får lov til at leve længe, siger hun og tilføjer: 

– Det er så vigtigt at tage stilling til organdonation. Alle kan få brug for et nyt hjerte eller et andet organ. 

For Karin har det nye hjerte gjort en kæmpe forskel.

– Jeg kan tage på lange vandreture i bjergene uden at blive træt. Før havde jeg brug for at hvile mig i halvandet døgn bagefter. Og jeg var altid nødt til at stoppe op og holde pauser, når jeg var ude at gå. Lige inden transplantationen var det hårdt for mig bare at stå i badet og vaske mit hår.

Læs også: Nyfødt baby får kunstigt hjerte

Den bedste medicin

Karin føler også, at hun sætter mere pris på de små ting i livet nu – og faktisk også på sin mand. 

– Mikael er min helt. Han har været en kæmpe støtte gennem alt, selv om det også har været hårdt for ham. 

I det samme kommer Mikael ind ad døren. Med sig har han familiens hund, Bella, der altid får Karin til at smile.

– Det er et fuldtidsjob at være transplanteret. Jeg skal tage medicin og gå til kontrol, men Bella er den allerbedste medicin. Vi er blevet tæt knyttede, fordi jeg har gået meget hjemme sammen med hende. Hun kan mærke, når jeg har brug for hende. En hund kan virkelig blive din bedste ven, ler Karin og fortsætter:

– Det første, jeg sagde, da jeg vågnede efter transplantationen, var: ”Hvor er Bella?”. Jeg var så vant til, at hun altid lå ved siden af mig, når jeg sov. Vi griner ofte af, at jeg spurgte efter hende og ikke efter min mand eller min datter.

Noget andet, der har betydet meget for Karin, er kontakten med andre transplanterede. 

– Gennem hospitalet mødte jeg en kvinde, som fik et nyt hjerte for 15 år siden. Hun er blevet en slags mentor for mig. Og jeg har også mødt andre, som jeg er blevet gode venner med. Vi har alle været igennem det samme, og det, vi deler, kan man ikke have med nogen som helst andre.