Skæbner

Karina og Josephine var ustyrlige teenagere: Dét blev vores redning

7. februar 2017 af Bubber. Bearbejdelse: Karin Heurlin
Foto: Morten Mejnecke
Karina og Jose­phine var et par vilde 13-årige piger, da de flyttede ind på samme institution for otte år siden. Karina røg hash, og Josephine stak jævnligt af hjemmefra. Siden er der sket en kæmpe forvandling. Bubber har møder de to unge kvinder, der har lært både at give og modtage kærlighed.

21-årige Karina Krogstrup og 21-årige Josephine Stengaard Ahrenst er mere end blot veninder. De er nærmest tættere end søstre, selv om de slet ikke er i familie.

Jeg har mødt de to unge kvinder, som begge har haft nogle svære oplevelser, og som stadig har deres problemer at kæmpe med. Men de har hinanden. Karina og Josephine er beviset på, hvor meget to mennesker kan klare sammen, hvis de begge tør læne sig op ad hinanden.

Teenagers rørende brev til forældre: Tak fordi I aldrig var der!

– Jeg ville slet ikke vide, hvad jeg skulle gøre uden Karina. Hun kan altid mærke på mig, hvis der er noget galt, og jeg trænger til et kram. Jeg behøver ikke engang sige noget, fortæller Josephine, mens hun klemmer Karinas hånd, som hun har gjort tusind gange før.

Det næstbedste hjem

Det er otte år siden, at Josephine og Karinas liv blev ført sammen, da de med få måneders mellemrum flyttede ind i Home i Hundested, hvor de har boet lige siden sammen med andre piger.

Skal man sige det helt kort, er Home et opholdssted for unge. Men da jeg træder ind ad hoveddøren til den hyggelige rødstensvilla, synes jeg faktisk ikke, det er en helt rammende betegnelse.

Mine børn solgte narko for mig

Det føles mere som et rigtigt hjem, når jeg går gennem huset, hvor der dufter af hjemmebag i det lune køkken, og hvor der hænger fotos af alle pigerne i forskellige billedrammer overalt i stuen.

Selv siger de, at ”Home er det næstbedste hjem”. Det bedste hjem er selvfølgelig det, man har hjemme hos sin egen familie. Men det var af forskellige grunde ikke muligt for Josephine og Karina at bo hjemme.

Røg hash som 13-årig

Karina har været anbragt, siden hun var 4 år, og hun kan faktisk ikke huske, hvordan det var at bo hos sin mor. For Karina er hendes mor en kvinde, som hun besøger og taler i telefon med. En kvinde, som hun elsker, og som elsker hende, men som ikke har været i stand til at passe sine børn, fordi hun drak.

Da Karina flyttede ind på Home til Jorun og Klaus, var hun lidt af en mundfuld. Selv om hun kun var 13 år, kunne hun rutineret rulle en joint, og hendes hashmisbrug havde allerede nogle skræmmende konsekvenser for den helt unge pige, som ellers var godt begavet.

Video: Joy fra 'Mig og min mor' taler ud om sin mors narkomisbrug

– Karina var ved at smadre sit liv. Hun havde det sindssygt dårligt, når hun røg hash. Hendes hjerne slog flikflak, og hun havde svært ved at koncentrere sig, fortæller Jorun, som sammen med resten af personalet lagde en god plan for, hvordan de skulle få den lille pige med det store potentiale ud af det ødelæggende hashmisbrug. 

De overøste hende hver dag med kærlighed, kram, oprigtig interesse og så megen god mad, at den spinkle pige tog 10 kilo på det første år. Det gjorde selvfølgelig, at Karina kom til at elske sit nye hjem. 

Stak af hjemmefra

Da Josephine flyttede ind som 13-årig, kom hun hjemme fra sin mor, som ikke længere kunne kontrollere hende.

– Jeg var vild og gjorde lige, hvad der passede mig, siger Josephine, som blandt andet stak af hjemmefra for at besøge til en fyr, som hun havde mødt gennem et computerspil på nettet. I et par dage anede hendes mor ikke, hvor hun var, så til sidst måtte politiet på sagen.

Misbrug kostede Silvia to børn

Josephine vendte godt nok hjem igen, men det var ikke holdbart, så familien blev enige om, at hun skulle flytte på opholdssted for at få de faste rammer, som hun inderst inde higede efter.

Selv glemmer Josephine ikke den første gang, hun steg ud af bilen for at se Home. Hun havde ikke gået mange skridt, før en kæmpe hund kom løbende imod hende.

Her vil jeg være!

Det var Snerre, stedets firbenede ven, som hurtigt viste sig at være lige så kærlig, som den var stor.

– Et ordenligt gulvtæppe, som Josephine siger.

Emma frygtede konfirmationen: Mors druk kunne ødelægge alt

Da hun havde klappet Snerre godt og grundigt, satte hun sig ud på terrassen og snakkede med Jorun og Klaus. Hvad de snakkede om, husker ingen. Men Josephine husker til gengæld den følelse, hun havde i kroppen, da hun kørte fra sit første besøg.

– Jeg tænkte bare: Her vil jeg være. Jeg kunne mærke, at det her var nogle mennesker med et stort hjerte. Sådan nogle, der sagde: Det kan godt være, du er lidt vild, men kom her. Vi skal nok passe på dig.

I det nye Ude og Hjemme, som er på gaden onsdag den 8. februar 2017, kan du læse hele historien om Karina og Josephine.

Her kan du se nogle billeder fra Bubbers besøg på institutionen Home:

Bubber møder Karina og Josephine

 

Sponsoreret indhold