Katastrofen vi aldrig glemmer

En fatal misforståelse mellem en pilot og en flyveleder førte 8. otober 2001 til den værste katastrofe i skandinavisk luftfart i nyere tid. 118 mennesker omkom, heraf 18 danskere, da to fly kolliderede i Linate-lufthavnen i Milano.

Pårørende i sorg under retssagen efter ulykken.

Dårlig sigtbarhed helt ned til 100 meter betød, at flyvelederne i Linate-lufthavnen denne morgen var under et voldsomt arbejdspres. Mange piloter var i tvivl om, hvor de skulle placere deres fly i tågen, som faktisk var så tyk, at en Alitalia-pilot senere udtalte, at det var som, "at køre i et glas med mælk".

LÆS OGSÅ: Han reddede 669 børn

Et af flyene var et lille Cessna privatfly, som klokken kvart i otte skulle lette for at flyve mod Paris med to passagerer om bord ud over piloterne. Den ene var en sælger fra Cessna, men den anden, en italiensk forretningsmand, overvejede at skifte sin gamle Cessna ud med en model som denne. 

To erfarne piloter

Den 35-årige tyske pilot havde 5.000 flyvetimer bag sig, heraf halvdelen i denne flytype, mens den 64-årige andenpilot havde mere end 12.0000. 

Klokken knap seks minutter over otte modtog det lille privatfly denne besked over radioen fra flyveleder Paolo Zachetti: "DeltaVictorXray, taxi mod nord via Romeo 5, QNH 1013, kald mig op igen fra stoplinjen ved ....hovedafkørslen til startbanen." 

Der opstod forvirring

Den tyske pilot kvitterede ved at gentage beskeden, dog med den lille ændring, at han ville melde tilbage, når han nåede selve startbanen, ikke afkørslen. 

Det var katastrofalt, for beskeden fra Zachetti kunne forstås af piloten, som om han skulle taxie mod syd, ikke nord. At denne forvirring ikke blev opdaget i tide skulle vise sig at blive fatalt, fordi piloten desuden misforstod en del af beskeden. 

LÆS OGSÅ: Mor skalperet i gokart-ulykke

Desværre var Cessnaen ikke alene i Linate-lufthavnen. Et SAS-passagerfly var klar til at lette mod København med 104 passagerer om bord. Ved styrpinden sad en 36-årig luftkaptajn og ved siden af ham hans jævnaldrende styrmand, som begge var erfarne SAS-piloter med mange flyvetimer bag sig. 

Da disse to mænd minutter senere fik starttilladelse og rutinemæssigt skubbede gashåndtaget frem, var kursen sat på vej mod katastrofen. Farten var nået op på 200 km/t og foran dem stod pludselig det lille private Cessna privatfly. 

Læs hele historien i Ude og Hjemme, der udkommer onsdag den 30. marts 2016.