Skæbner

Kerry vil gerne ligne Barbie

11. november 2016 Marianne Knudsen
Screenshot
Engelske Kerry har brugt 850.000 kroner på sit udseende i løbet af de seneste seks år, fordi hun gerne vil ligne små pigers yndlingsdukke. Og hun er slet ikke færdig endnu, siger hun.
Kerry vil gerne ligne Barbie og har brugt 850.000 kroner på det

De fleste små piger har en Barbiedukke eller flere på deres værelse, men jo ældre de bliver, jo mere falmer fascinationen af den perfekte dukke. Det gælder dog ikke engelske Kerry Miles fra Essex.

Hun er 33 år og har i de seneste seks år forsøgt at forvandle sit udseende, så hun ligner en Barbie-dukke. Indtil videre har det kostet 100.000 pund, hvilket svarer til mere end 850.000 kroner. Hun har blandt andet brugt pengene på en brystforstørrende operation, regelmæssig botox, læbefyldninger, make-up, hår-extensions, tandblegninger og dyrt designertøj.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Læs også: Barbie-menneske søger kæreste

To timer hver morgen

- Jeg havde mange Barbie-dukker, da jeg var barn. Alt skulle være meget piget og lyserødt. Folk sagde nogle gange, at jeg lignede Barbie, selv syntes jeg, at jeg var alt for kedelig og almindelig, fortæller Kerry til Dailymail.

Fascinationen af Barbie fulgte hende i voksenlivet, men det var først i 2010, da hun klædte sig ud i et Barbie-kostume, at hun besluttede sig for at gå videre. Det blev i første omgang til Botox-behandlinger og hår-extensions, og nogle år senere lagde hun sig under kniven og fik større bryster.

Kerry, der arbejder på en skønhedsklinik, bruger mindst to timer hver morgen på at få udseendet på plads. Først går hun i jacuzzi, så en omgang med selvbruner, fuld make-up i ansigtet samt falske øjenvipper – og så skal håret også lige styles.

Læs også: Barbie gør op med skønhedsideal

Vil hellere skilles

I 2012 blev hun gift med sin mand Darren, og selv om han ikke er fan af hendes usædvanlige udseende, har det ikke stoppet Kerry.

Faktisk har hun planer om at få foretaget endnu en brystoperation samt en næseoperation og siger, at hvis Darren ikke kan lide det, vil hun lade sig skille.

- Hvis Darren beder mig om at vælge mellem ham og mit udseende, vil jeg helt sikkert vælge mit udseende. Jeg vil ikke have problemer med at finde en ny mand, der vil sætte pris på mit plastikudseende. Måske skulle han endda ligne Ken, siger Kerry med et grin.

Læs også: Hvem er lækrest - danskere eller svenskere?

Kerrys mand er dog ikke den eneste, der ikke bryder sig om Kerrys udseende. Ofte råber folk ukvemsord efter hende på gaden, men det er hun også ligeglad med.

- Det rører mig overhovedet ikke, når de kalder mig alt muligt grimt. Jeg tænker, at de bare er misundelige. Folk bør ikke lægges for had, fordi de ser ud, som de gør. Jeg kunne nemt dømme andre mennesker for den måde, de lever på, men det gør jeg ikke, og jeg kan ikke forstå, at nogle har behov for at råbe grimme ord efter mig. Jeg kunne gemme mig væk for at undgå det, men jeg kan godt lide at vise mig frem. Du køber heller ikke en Bentley og lader den stå i din garage, vel? lyder det fra Kerry.

Læs også: Fyret for at være smuk

Sponsoreret indhold