Skæbner

Kommende brud løj sig kræftsyg

22. oktober 2014 af Carsten Holst Foto: ALL OVER PRESS
Danielle Watson fik stor sympati, da hun fortalte om sin kræftsygdom. Hun drømte om et romantisk bryllup, inden døden indhentede hende. Men det var løgn alt sammen
Danielle Watson på vej væk fra retten
Danielle Watson på vej væk fra retten

Hvor dybt kan et menneske synke i bestræbelserne på at skaffe penge? Det spørgsmål stiller mange godtroende og gavmilde mennesker, efter at sandheden om en 24-årig kontorassistents usmagelige griskhed er kommet frem.

Danielle Watson fik en hel befolknings sympati, da hun i begyndelsen af 2012 stod grædende frem i engelske medier, og fortalte en gribende og utrolig sørgelig historie. Hun var blevet ramt af en aggressiv form for livmoderhalskræft, og havde kun kort tid at leve i.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Få procent chance for overlevelse

Læs også: Fik 4 børn på 9 måneder

Lægerne havde fortalt Danielle, at hun i bedste fald kun hvde 15 procent chance for at overleve. Inden døden indhentede den unge kvinde, drømte hun om at stå hvid brud ved et romantisk bryllup.

Problemet var imidlertid, at hun ikke havde penge til brylluppet, fordi hun havde brugt hver en klink på sin sygdom. Derfor henvendte hun sig til offentligheden med en bøn: hjælp mig med at få opfyldt et sidste ønske, inden jeg skal dø.

Den tilsyneladende kræftsyge og døende kvinde fra byen Rowhedge syd for Colchester i England talte ikke for døve ører. En sand tsunami af sympati skyllede imod den sympatiske og forelskede pige. Snart begyndte pengene at vælte ind på den konto, som en bryllupsplanlægger havde hjulpet Danielle med at oprette. "Danielles Drøm" hed kontoen, og i løbet af januar 2012 var der indsamlet næsten 10.000 engelske pund, hvilket svarer til 95.000 danske kroner.

Problemet var imidlertid, at det var løgn alt sammen.

Kæresten blev også bedraget

Læs også: Lille pige bortført i 12 år

Danielle Watson havde på et tidspunkt i efteråret 2011 gennemgået en ganske harmløs og helt ufarlig operation i underlivet efter en fødsel. Kort efter fik hun ideen til at skaffe sig en formue via godtroende menneskers gavmildhed. Det lykkedes endog for den helt igennem sunde og raske kvinde at snøre og bedrage den mand, hun skulle giftes med. Parret havde aftalt at gifte sig i sommeren 2012, men pludselig skulle brylluppet fremskyndes flere måneder på grund af hendes kræftsygdom.

Danielle fortalte, at hun ønskede at stå hvid brud inden strålebehandlingerne og kemoterapien fik hendes hår til at falde af. Hendes mand skulle have et smukt foto af sin brud, når hun ikke var her længere.

Bryllupsplanlægger Leigh Stewart var et af de mange mennesker, der lod sig narre. Hun stillede gratis hjælp til rådighed til en værdi af mere end 12.000 kroner, og hun trak på alle sine forbindelser for at kunne arrangere Danielles romantiske fest - den sidste i hendes liv.

En strøm af godhed fra firmaer

Læs også: 14-årig skolepige myrdet

Et hotel stillede lokaler til rådighed, et gourmetfirma ville levere maden, et limousinefirma ville komme med bil og chauffør, og en tøjforretning lovede at levere en brudekjole kvit og frit. En blomsterforretning hoppede også på den kræftsyge kvindes løgn, og en konditor ville lave den flotteste og mest romantiske bryllupskage, som man overhovedet kunne tænke sig. Et rejsebureau lovede, at hvis Danielle levede længe nok, ville hun blive sendt på bryllupsrejse til et eksotisk sted sammen med sin mand. Dertil kom tusinder af anonyme menneskers økonomiske bidrag. Der skulle ikke mangle noget, når Danielle skulle have sit livs sidste drøm opfyldt.

Men Danielles kræftbehandlinger trak ud, og det samme gjorde brylluppet. Hun forsvarede sig i starten med, at hun var blevet gravid, hvilket hendes kommende mand intet havde fået at vide om. Derefter faldt Danielles løgnagtige og usmagelige korthus sammen. Afsløringen kom, da en anonym velgører tilbød at betale en behandling vitaminbehandling på betingelse af, at Danielle fremlagde dokumentation for sin sygdom.

Danielle brød sammen og indrømmede, at sygdommen var løgn og latin. Hun havde bedraget alt og alle for at få råd til et storslået prinsessebryllup, som hun altid har drømt om.

Fortjener en hård straf

Læs også: Redder 2-årig fra havnens dyb

"Vi har at gøre med et menneske, der på den mest afskyelige måde har udnyttet andre menneskers venlighed og gavmildhed. Hun fortjener en hård straf", fortalte bryllupsplanlægger Leigh Stewart til engelske medier, da sandheden kom frem.

Fornylig sad Danielle Watson på anklagebænken i Basildon Crown Court i Southend, tiltalt for en lang række tilfælde af bedrageri. Hun er blevet pålagt at betale alle pengene tilbage, og risikerer fængselsstraf.

- Det værste er, at folk med næstekærlighed for eftertiden vil være mere forsigtige og kyniske, hvis de bliver bedt om en donation til et menneske i nød. På den måde har Danielles opførsel været til skade for mange mennesker, siger én af de mange, der satte penge ind på kontoen "Danielles Drøm".

Danielle har erklæret sig skyldig i bedrageri. Hendes kæreste, familie og venner har vendt hende ryggen.

Danielle får dom til januar. Folkets dom har hun allerede fået. Den er hård, ubarmhjertig og nådesløs.

Har du set, at du lige nu kan spare 40 % på massevis af varer i Ude og Hjemmes webshop?

Sponsoreret indhold