Skæbner

Kræftsyg fars ønske opfyldt: Førte alle sine fire børn til altret

10. oktober 2015 Foto: Privat/Facebook - Af Kristian Bo Eriksen
Da 47-årige Ken McHugh for 5 år siden fik at vide, at han havde kræft i bugspytkirtlen, var der så meget han gerne ville nå, inden det var slut. Han allerstørste ønske var at kunne føre sine fire børn op til altret. Nu er det så lykkedes for Ken at få sit store ønske opfyldt.

-Vi havde en fantastisk dag, hvor vi alle var sammen, og hvor ordet kræft slet ikke blev nævnt, siger Tammy McHugh fra Chester Springs i Pennsylvania i USA til ABC-News.

Hun er gift med Ken McHugh, 47, som for fem år siden fik at vide, at han havde kræft i bugspytkirtlen, og at lægerne ikke mente, han ville leve mere end nogle få år.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Ken besluttede, at hans sidste år skulle være fyldt med kærlighed og sammenhold i familien. Han første bekymring var, hvordan han dog skulle fortælle sine 4 børn, at han var ramt af en dødelig sygdom. Han og hans hustru, Tammy har døtrene Samantha, 19, Julia, 15 og Kathryn, 14, samt en søn, Dylan på 17 år.

LÆS OGSÅ: Sandras tre drenge har misdannelser: Jeg føler det er min skyld

-Den mest frygtelige og følelsesladede ting, min kone og jeg nogensinde har skullet gøre, var, at fortælle vores børn, at jeg var døende, skriver Ken på den GoFundMe-hjemmeside, han har oprettet for at samle penge ind til sine børns uddannelse.

Vi græd - vi talte og græd igen

-At skulle fortælle dem, at jeg nok ikke ville se dem leve et teenageliv, ikke ville opleve dem tage eksamen, blive gift – at jeg ikke ville være der for at følge dem op ad gulvet til deres bryllup og ikke ville kunne forkæle og kramme deres børn – mine børnebørn, skriver han.

-Vi græd, vi talte og så græd vi igen, skriver han på hjemmesiden.

Kens sygdom er nu efter 5 år så fremskreden, at lægerne har anbefalet ham at stoppe behandlingerne og i stedet fokusere på at får så meget glæde som muligt ud af sine sidste dage.

Da Ken så blev spurgt, hvad der var hans største ønske, svarede han, at det var at få lov at følge sine børn op ad kirkegulvet.

Kens fire børn klar til familiebryllup 3. oktober. Foto: GoFundMe.

LÆS OGSÅ: 3-årige Jamie kradser sig til blods hver nat: Hjælp mig mor

Nu har han så fået sit ønske opfyldt. Ikke på den måde, at alle hans børn er blevet gift, men familien gjorde det sådan, at Ken og Sammy gentog deres bryllupsløfter foran præsten i deres lokale kirke, mens deres børn var vidner til den rørende ceremoni. En begivenhed, de selv kalder et familiebryllup.

Lørdag den 3. oktober fulgte den stolte far sine børn et af gangen op ad gulvet, hvor hele familien samledes, mens Ken og Tammy gentog det ja, de gav hinanden for 20 år siden.

Familien fik hjælp af velgørendhedsorganisationen CCMD til at gennemføre deres store dag.

Her familien og folk fra netop CCMD fotograferet sammen. Foto: GoFund Me

LÆS OGSÅ: Natascha Lineas forvandling: Se mine nye tænder

-Han fulgte dem alle op ad gulvet. Læste et brev for hver af dem, han havde skrevet, hvor han fortalte om dengang de blev født, Sine tanker om deres karakter og personlighed, og hvordan han forestiller sig deres fremtid, siger Tammy McHugh til ABC-News.

-Jeg ved ikke, om alle græd. Men vi gjorde i hvert fald.

Sponsoreret indhold