Krigens børn på flugt: Fire børn i sikkerhed

Da Rusland invaderede Ukraine, blev kvinder, børn og ældre i hobetal med ét tvunget på flugt. I Ude og Hjemme nr. 16 bragte vi seks historier om krigens børn, der af frygt for luftalarmer og russiske missiler forlod det land, de alle stadig kalder for hjem.

Dengang var uvisheden og savnet stort, men selv i krig går livet videre, og her to måneder senere har børnene så småt skabt sig en ny tilværelse i forskellige værtslande. En helt ny hverdag hvor gæstfrihed, sprogbarrierer og savn går hånd i hånd, men også en hverdag hvor de trods alt er i sikkerhed.

Jeg vil hjem til min far

Navn: Zlata Herasgmenka

Alder: 5 år

Hjemby: Chernihiv, obl. Nizhin

Værtsland: Ankom til Litauen den 2. april

– Vores familie hentede os i Polen. Først boede vi hos dem i Litauen, men nu har mor og jeg fået vores eget værelse et andet sted. Jeg går ikke i børnehave, men hver dag leger jeg med de andre børn, der bor i bygningen. Vi bager kager, leger med dukker og tager på tur. De er søde, men jeg savner min far og mit legetøj, så hver eneste dag lover mor, at vi snart skal hjem. Jeg håber, det er rigtigt. 

Læs også:

Krigens børn

Fransk er et svært sprog

Navn: Daria Kravchenka

Alder: 8 år

Hjemby: Sumy, obl. Ochtyrka

Værtsland: Ankom til Belgien den 4. april

-Min familie kender ingen i Europa, så vi flygtede med vores nabo, da hendes søster kunne give min mor og mig husly i starten. Senere flyttede vi ind hos en ældre dame i Waterloo, der, ligesom jeg, elsker at tegne og male, så når jeg kommer hjem fra skole, hygger vi os med det. Hun hjælper mig også med at lære fransk, og det er jeg glad for. Det er svært at få venner, når man ikke taler sproget. Jeg savner mit land, men mor siger, vi ikke kommer hjem foreløbig. Hun kender flere, der er rejst tilbage for tidligt, og de er flygtet ud af Ukraine igen. Jeg ved, vi skal bo her, indtil hun er helt overbevist om, at det er sikkert at vende hjem.

Galleri: Krigens børn på flugt: Fire børn i sikkerhed

Daria Kravchenka (8 år)

1 / 3

Privatfoto: Daria i sin skoleuniform 

2 / 3

Relaterede artikler

Brev til Anne-Marie: Jeg skjuler min ensomhed

Lad min datter leve

Advokaten fortæller: Naboen vil have arven

Krimi: Dræbte deres bedste veninde - del 3:3

Nyeste artikler

• X Factor-Mathias nær brændt ihjel: Mobbet med sine ar
• Fem gribende oplevelser: Vi har fået tegn fra oven
• Husspektakler: Når politiet rykker ud til uro i hjemmet 
• Sådan klarer du kulden

Husly på hospitalet

Navn: Pasha Kordovo

Alder: 6 år

Hjemby: Mykolaiv

Værtsland: Ankom til Tyskland den 2. april

– Jeg kan godt lide vores nye hus, som, min mor har fortalt, er et gammelt hospital. Her bor mange ukrainske børn, så der er altid nogle at lege med. Vi har vores eget værelse, men jeg kan bedst lide at være ude i den store stue, hvor vi leger med biler og bamser. Jeg går ikke i børnehave, så mor og jeg har set alle dyrene i Zoologisk Have flere gange. Det er sjovt at være på besøg i Berlin, men jeg savner min far, og jeg vil gerne snart hjem.

Læs også:

På flugt med deres børn: Krigens mødre

Klaverspil i spisestuen

Navn: Anastasiia Zhuk

Alder: 9 år

Hjemby: Konotop, Sumy obl.

Værtsland: Ankom til Schweiz den 5. april

– Vi boede på det polske modtagecenter, Tesco, i fire dage, før vi fik plads på en bus til Schweiz. Siden vi ankom for to måneder siden, har vi boet fire forskellige steder. For nylig flyttede vi ind i et stort hus i St. Gallen sammen med to andre ukrainske familier, og her siger de, at vi kan få lov til at blive. Jeg kan godt lide byen og den skole, jeg begyndte i for to uger siden, men det bedste er vores hus, der har et klaver i spisestuen. Jeg har altid spillet klaver med min far, og kort inden krigen brød ud, gav jeg min første koncert. Her var mine bedsteforældre uden tvivl dem, der klappede højest. Jeg øver mig hver dag, så jeg kan spille for dem, når jeg ser dem igen. 

To ukendte skæbner

Ville til Frankrig

Navn: Andrii Valehovo

Alder: 10 år

Hjemby: Chernihiv

Værtsland: Ukendt

– Jeg drømmer om at blive en dygtig forretningsmand. Mine yndlingsfag i skolen er engelsk og matematik, men efter de bombede min skole, er der kun murbrokker og minder tilbage på det sted, hvor mine klassekammerater og jeg hver dag legede, læste og lærte om verden.
Sådan var ordene, da Ude og Hjemme mødte Andrii i den polske grænseby, Medyka, den 2. april. Kort forinden havde han krydset grænsen sammen med sin mor, lillebror og bedsteforældre, og han fortalte, at familien havde kurs mod Frankrig. I to uger har Ude og Hjemme forsøgt at få vished om, hvordan Andrii har det i dag, men vi har ikke fået svar.

Læs også:

Krigens engle

I krig og kaos

Navn: Snizhana Cherepovskaya

Alder: 14 år

Hjemby: Odessa

Værtsland: Ukendt

– Det var mine forældres beslutning, at vi syv søskende skulle forlade landet, inden det måske var for sent, men egentlig har jeg allerede vænnet mig til følelsen af frygt.
Sådan var Snizhanas sørgelige virkelighed, da Ude og Hjemme traf hende i Medyka. Her fortalte hun, at familiens videre færd ville gå mod Tyskland, hvor de kunne få husly hos slægtninge. I to uger har Ude og Hjemme forsøgt at få vished om, hvordan Snizhana har det i dag, men i krig og kaos er kommunikation ofte vanskelig, og det er ikke lykkedes at få svar.