Låst inde og misbrugt i tre måneder

Han var næsten for god til at være sand. Sådan tænkte Valkyria, da hun mødte drømmefyren på nettet. Desværre fik hun ret. Han viste sig at være det stik modsatte.

Hun var stolt, fordi hun havde sagt fra. Hun havde forladt sin voldelige kæreste, og hun var kun på vej tilbage for at hente sine sidste ting. Hun havde gjort det klart i telefonen, at hvis han igen var voldelig, ville hun melde ham til politiet med det samme. Han havde angret og undskyldt, så hun var rolig i kroppen, da hun nærmede sig hans lejlighed. Men idet hun trådte indenfor, mærkede hun en skarp smerte, da han greb fat i hendes hår og kastede hende til gulvet. Derefter blev alt sort.

– Jeg følte mig så naiv, at jeg havde stolet på, hvad han sagde. Det er nok det, jeg fortryder allermest, fortæller Valkyria Nilsson.

LÆS OGSÅ: Michelena blev levende begravet af sin forlovede

Hun ser tilbage på en svær opvækst, især i sine teenageår. Hun voksede op med religiøse forældre, og hun følte aldrig, at hun kunne få lov til at være sig selv. I en tidlig alder begyndte hun at få interesse for makeup og tøj, men der blev rynket på næsen ad det i omgangskredsen. I frikvartererne blev hun udsat for mobning, og som tiden gik, kom hendes følelser til udtryk som vrede og tristhed. Derfor var hun et let offer, da hun mødte en fyr på nettet, der sagde de helt rigtige ting. 

– Han var jo verdens sødeste fyr, og jeg kunne slet ikke forstå, at jeg kunne være så heldig, forklarer Valkyria.

Omsorg var kontrol

Efter et stykke tid flyttede de sammen hos ham, og han smigrede hende med blomster og gaver. Men da de havde boet sammen i to måneder, begyndte tingene at ændre sig. Hvad Valkyria i starten opfattede som omsorg, fik mere og mere karakter af jalousi og kontrol.

– Vi var aldrig sammen med andre. I begyndelsen tænkte jeg ikke så meget over det. Jeg var jo bare megaforelsket, og vi ville jo bare være sammen hele tiden, fortæller Valkyria.

Hun begyndte at få kommentarer og mange spørgsmål, når hun forlod huset. Hvem havde hun set, og hvad havde de lavet? Hvis hendes telefonen ringede, ville han vide, hvem det var.

– Han begyndte at kommentere mit tøj. Hvis jeg havde noget tætsiddende eller nedringet på, kom han med nedladende kommentarer, hvilket gjorde mig ked af det.

Forlod ham

Som tiden gik, var der flere skænderier end lykkelige stunder, og da hun afsluttede forholdet, var det, som om han blev en anden person. Ud af ingenting skubbede han hende ind i væggen og tog kvælertag på hende.

– Jeg begyndte at skrige og græde, og pludselig trak han sig straks væk fra mig. Han var ked af det og undskyldte flere gange, fortæller Valkyria, der holdt fast i sin beslutning om at forlade ham.

Hun tog tilbage til sin hjemby, men den dag, hun igen trådte ind i hans lejlighed, begyndte et tre måneder langt mareridt. Da hun vågnede efter at være slået bevidstløs, fandt hun sig selv nøgen i hans seng, og hendes krop gjorde ondt overalt.

– Jeg tror aldrig, at jeg har været så bange i mit liv, forklarer hun.

De næste tre måneder holdt han hende indespærret, mens han udsatte Valkyria for psykisk og fysisk vold og misbrugte hende seksuelt. Han havde taget hendes telefon, og han forlod sjældent lejligheden.

– Han brød mig helt ned. På trods af at jeg råbte og skreg, så naboerne ikke kunne undgå at høre det, skete der ikke noget. Jeg sad tilbage med følelsen af, at folk var ligeglade med mig, fortæller Valkyria, der græd flere timer hver dag.

En chance for flugt

Hun mistede appetitten og følte sig mere og mere apatisk. Efterhånden lignede hun kun en tom skal, og ifølge Valkyria var det muligvis derfor, at han en dag lod hende være alene for at gå til et møde. Der indså Valkyria, at det var hendes chance for at flygte.

– Der var en kirke i nærheden, og der var heldigvis nogen derinde, da jeg søgte tilflugt i den. De ringede til politiet, der ringede til en socialrådgiver, der sørgede for, at jeg blev indlogeret i en beskyttet bolig.

Det viste sig, at hendes familie ikke havde nogen anelse om, hvor hun havde været. De kendte hverken hans efternavn eller adresse, og de havde forgæves ledt efter hende.

Troede, jeg var død

Når Valkyria genkalder sig forældrenes reaktion, begynder tårerne at glide ned ad hendes kinder.

– De troede, at jeg var død. Derefter begyndte det at gå op for mig, hvad det egentlig var, jeg havde været igennem, forklarer Valkyria, der ikke var forberedt på den voldsomme skam, hun følte i tiden efter.

Da politianmeldelsen efterfølgende blev droppet, fik hun det kun værre. Det havde ikke været muligt at bevise, hvornår og hvordan hun fik de skader, hun havde, da hun flygtede. Ingen havde set noget.

– Jeg ville bare glemme, hvad der var sket, men han fortsatte med at true mig. En gang opsøgte han mig i min hjemby og overfaldt mig. Det resulterede i, at han blev idømt fængsel og fik forbud mod at kontakte mig. Jeg modtog også en erstatning, siger hun.

Men under overfladen boblede de ubearbejdede følelser.

Gik psykisk ned

– Jeg skammede mig, og jeg brød mig ikke om at blive spurgt ind til det. Jeg ville bare ikke have, at folk skulle se mig som et offer, forklarer Valkyria.

Hun prøvede at skubbe den voldsomme oplevelse i baggrunden, men det resulterede kun i, at hun blev mere og mere deprimeret. Hun holdt op med at spise, og hun blev så afkræftet, at hun havde svært ved bare at gå på toilettet. Til sidst tvang hendes forældre hende til at opsøge professionel hjælp, og efter lang ventetid blev hun diagnosticeret med stresslidelsen ptsd.

– Det var selvfølgelig rart, at der var nogen, der tog mig alvorligt. Men jeg havde stadig svært ved at snakke om det, fordi skammen fyldte så meget.

LÆS OGSÅ: Marias søn blev kidnappet - genforenet efter 21 år

Følelsen af, at det var hendes egen skyld, blev mindre, og frygten begyndte langsomt at aftage. Hun besluttede i stedet at starte på en frisk med nye spisevaner og motion. Når hun fik pulsen op, følte hun, at stressen forlod hendes krop og gav hende kontrollen tilbage.

– Efter hver træning følte jeg mig 100 kilo lettere, og det blev som et stof. Men jeg lyttede ikke til min krops signaler, så jeg endte med at træne alt for meget, siger Valkyria, der en dag mærkede en trykken for brystet og en mærkelig svien i hendes krop.

Det viste sig, at hun havde haft et slagtilfælde. Venstre side af kroppen havde mistet sin førlighed, og efterfølgende fulgte en lang periode med genoptræning.

Tror på kærligheden

For en stund blev alle hendes fremtidige drømme sat i bero. Hun havde netop overlevet det værste i sit liv, og hun frygtede, at hun ville ende i en kørestol. Men takket være hende unge alder var hun i stand til at komme sig.

I dag har hun nærmest ingen men. Nu er hun 29 år og bor med sin kæreste i byen Lödöse nordøst for Göteborg. Hun træner, arbejder i hjemmeplejen og har uddannet sig som makeup-artist. Når coronaepidemien er overstået, håber hun på at få arbejde som makeup-artist, hvilket altid har haft hendes interesse.

Til trods for de traumatiserende overgreb har Valkyria fastholdt troen på kærligheden. Da hun for to år siden arbejdede på en tankstation, mødte hun sin nuværende kæreste. Han kom ind med nogle venner og købte et par energidrikke til hende, fordi han syntes, at hun så træt ud.

– Jeg har nogle gange svært ved at tro på, at der er fyre som ham, smiler Valkyria.

For nogle måneder siden fik hun at vide, at hendes ekskæreste var omkommet i en ulykke. Det gav hende en følelse af lettelse, for nu var døren endegyldigt lukket til fortiden.

– Selv om jeg stadig kæmper med negative tanker og lavt selvværd, er jeg faktisk stolt af mig selv. Jeg synes, at jeg er kommet langt. Derfor håber jeg også, at min historie kan hjælpe andre, der har stået i en lignende situation. Søg hjælp. Tager du imod den, så kan du få et rigtig godt liv efterfølgende. Og det vigtigste at huske på er, at det aldrig er din skyld, hvis du bliver misbrugt i et forhold. Aldrig.