Læser spørger: Kan man stole på dna-spor?

I denne uge fortæller Rejseholdets tidligere leder, Bent Isager-Larsen, om sikkerheden ved at bruge dna-spor i mordsager. Det var blandt andet dna, der satte politiet på sporet af Amagermanden (på billedet).

Hej Bent! Jeg har altid troet, at dna var nok til at få en mistænkt dømt. Jeg har læst om fejl i politiets dna-beviser. Hvad går det ud på, og kan man stole på dna-beviser?

Venlig hilsen FS

Hej FS

Eventuelle dna-beviser kan ikke stå alene som bevis i en straffesag.
Der skal være andre indicier eller beviser på, at personen har begået forbrydelsen. Der er dog ingen tvivl om, at dna-beviser vejer meget tungt.

Nogle forsvarsadvokater mener, at der lægges for meget vægt på dna-beviser. Det mener jeg ikke, og selv om et dna-bevis er et overordentlig stærkt element i en straffesag, skal der altså være andet, der underbygger, at personen har begået forbrydelsen.

Jeg har før skrevet om, at for eksempel en tilståelse fra en person heller ikke er nok. En tilståelse skal også være underbygget af andre omstændigheder, for en tilståelse kan være falsk.

 

Begyndte i England

Brugen af dna har været med til at revolutionere efterforskningsarbejdet af især personfarlige forbrydelser som voldtægt og drab.
På baggrund af voldtægt og drab på to piger i Leicester i England i 1983 og 1986 havde en genetiker på det lokale universitet opdaget muligheden for at identificere et enkelt individ ud fra dna.

Læs også: Udviklingshæmmet mand dræbte 38 personer 

Siden har dna-værktøjet gået sin sejrsgang over hele verden som et meget sikkert middel til at sammenligne biologiske spor fra et gerningssted med referenceprøver af mistænkte.

Var ikke gerningsmand

Den fejl, du nok hentyder til, handler om noget teknisk. Det er sådan, at politiet indtil for nogle år siden anvendte en metode, der målte på 10 dna-systemer, som for så vidt er præcise.

I de senere år har man brugt en metode, der måler på 16 dna-systemer – en endnu mere sikker metode.

Der har imidlertid været to eksempler her i landet, hvor en person fejlagtigt er blevet sigtet for en forbrydelse. Det skete, alene fordi dna-spor på et gerningssted tilsyneladende matchede hans dna-profil i registret fra en tidligere sag, hvor man havde optaget profilen efter metoden med 10 dna-systemer.

Læs også: To kvinder blev myrdet i Randers 

Og i de to tilfælde har man med den nye metode kunnet konstatere, at der i virkeligheden ikke var et match, og at personen alligevel ikke var gerningsmand.
Det har man fundet ud af, når man lavede en profil efter metoden med 16 dna-systemer.

Ingen uskyldige er blevet dømt

Rigspolitiet har derfor besluttet, at der ikke må rejses en sigtelse, blot fordi et spor fra et gerningssted matcher én af de gamle profiler i dna-registret.
Man har også besluttet, at det nu er et krav, at ældre dna-profiler baseret på 10 dna-systemer bliver opdateret til 16 dna-systemer, og at man ikke rejser sigtelse, før det er sket.

Læs også: Alle kan slå ihjel   

Men der er altså ikke tale om, at uskyldige er blevet dømt på baggrund af forkerte dna-beviser.

Kondom satte politiet på sporet

Dna-spor var centrale i sagen mod Marcel Lychau Hansen – også kendt som Amagermanden.

Efter at han i september 2010 havde voldtaget en 17-årig kvinde på Amager, fandt man et kondom tæt på gerningsstedet.
Det indeholdt dna, der gav politiet de afgørende spor til at kunne pågribe ham.
Dna fra kondomet passede med biologiske spor fra den 17-åriges bopæl. Og profilen viste sig også at matche de spor, man fandt ved Lene Buchardt – skolelæreren, der blev voldtaget og dræbt i Fasanskoven på Amager Fælled i 1990.
Marcel Lychau Hansen blev i 2011 idømt fængsel på livstid for to mord og seks voldtægter.

Venlig hilsen Bent