Læser undrer sig: Gider politiet overhovedet at opklare indbrud?

Man hører tit, at politiet ikke har tid til at opklare indbrud. Almindelige mennesker vender hjem til et hus eller en lejlighed, som er blevet fuldstændig raseret. Og når de så ringer til politiet, sker der ikke noget. Sådan skriver en læser. Her kan du læse tidligere chef for Rejseholdet og efterforsker Bent Isager-Nielsens svar.

Gider politiet overhovedet at opklare indbrud?

Man hører tit, at politiet ikke har tid til at opklare indbrud. Almindelige mennesker vender hjem til et hus eller en lejlighed, som er blevet fuldstændig raseret. Og når de så ringer til politiet, sker der ikke noget. Man har knap nok tid til at optage rapport. 

Er Danmark – i forhold til indbrud i hjemmet – blevet et slags lovløst område, hvor de kriminelle hersker?

Venlig hilsen T.

Hej T!

Indbrud i hjemmet er en forbrydelse, som bliver taget alvorligt af politiet, fordi det rammer helt essentielle begreber som tryghed og sikkerhed.

Helt overordnet kan man sige, at indbrud i privat beboelse for politiet har en høj prioritet. Det betyder, at politiet altid og som det helt afgørende udgangspunkt kommer, når der indgår en melding om, at et indbrud er i gang – eller blot der er mistanke om, at det kan være tilfældet. 

Men hvis folk for eksempel kommer hjem fra ferie og kan se, at der i løbet af ferien har været indbrud, men at intet tyder på, at der er tale om noget akut, så kan politiet godt lave en aftale med den pågældende borger om, hvornår de kommer og optager rapport, og hvordan den pågældende skal forholde sig, indtil det sker. 

Men det er vigtigt at understrege, at den løsning kun er mulig, når der ikke er tale om en her og nu-situation. 

Samarbejde er vejen frem

I sager om indbrud i garager, kolonihavehuse og loftsrum har sagerne ikke så høj prioritet som indbrud i beboelse. Og i sager om tyveri – altså hvor gerningsmanden ikke har brudt ind – men for eksempel står i et supermarked, spiller tid og prioriteringer også ind. 

Men indbrud i beboelse er altså et højt prioriteret fokusområde. Politiet alene kan dog ikke løse problemet alene, og man kan ikke opklare sig ud af den slags forbrydelser. 

Opgaven skal løses sammen med borgere, grundejerforeninger og forsikringsselskaber, og den strategi er i fuld gang med at lykkes. Indbrudstallene i private hjem rasler ned og har gjort det gennem efterhånden mange år. 

Der en stor succes, som blandt andet skyldes nabohjælp, bedre sikring af døre og vinduer, alarmer og politiets indsats.

Politiet skal selvfølgelig opklare så mange indbrud som muligt, men den bedste kur mod dette uvæsen er at forebygge – altså sikre, at der sker så få indbrud som muligt. 

Venlig hilsen Bent

Handler også om forsikring

Opklaringsprocenten – det vil sige sigtelsesprocenten – i indbrudssager er relativt lav i Danmark, omkring 5-7 %. Her skal man dog huske, at det gælder alle former for indbrud – også dem, der ikke rammer private hjem. Og rigtig mange af dem bliver aldrig opklaret – indbrud i kældre, kolonihaver og så videre. 

Ofte vil politiet slet ikke efterforske, fordi det ikke kan ”betale sig” at bruge tid på noget, der måske af domstolen højst vil give en bøde eller en betinget dom. Her er formålet med politiets registrering af sagen i høj grad også, at borgeren kan få erstatning fra sit forsikringsselskab. 

I Danmark får man i de fleste tilfælde erstatning, næsten uanset hvor dårligt man har sikret sine værdier i form af låse og vinduer. I mange andre lande kræver forsikringsselskaberne meget mere end herhjemme, hvis de skal udbetale forsikring. 

Organiseret kriminalitet

I et par år var jeg chef for specialenheden Task Force Indbrud, som arbejdede med organiseret indbrudskriminalitet. 

Vi analyserede indbrud – især fremgangsmåder – valg af tyvekoster, værktøj og meget andet. Og på den baggrund udvalgte vi nogle personer, som vi overvågede, aflyttede og skyggede i længere tid for at få de fornødne beviser.  

Det lykkedes ofte at sandsynliggøre, at der var tale om organiseret indbrudskriminalitet, og så kan straffene nå op på mange års fængsel. 

Gerningsmændene i disse sammenhænge har typisk været udenlandske tyvebander eller medlemmer af det hjemlige rocker- og bandemiljø.