Lille Sanders mor og far er begge hjertesyge

Meget få mennesker har lagt spiren til deres kærlighed og ægteskab på samme måde, som Line Marie Hansen og Ole Christian Heimly har gjort.
De blev begge født med en alvorlig hjertefejl og opereret som helt små. Som teenagere mødtes de i en forening for hjertesyge drenge og piger, og deres hjerter slog i takt første gang de mødtes.
Video: Mød mirakelbabyen der blev født to gange
I dag er Line Marie, 24, og Ole Christian, 22, forældre til sønnen Sander på et halvt år, og den lille charmetrold er i sandhed en medicinsk præstation.
Graviditet med store risici
Sander og hans forældre er en rørende kærlighedshistorie, der på trods af dårlige odds og mange advarsler fik en lykkelig udgang.
- Hverken mine eller Ole Christians forældre fik garanti for, at vi ville overleve vores hjerteoperationer. Lægerne var heller ikke begejstrede, da jeg luftede tanken om at blive gravid, tværtimod. Det ville være risikabelt for både barnet og mig. Heldigvis gik det godt. Sander er en ægte hjerteknuser, siger Line Marie Hansen.
Her er verdens mindste baby: En lille fighter
Sanders forældre er taknemmelige for at kunne fortælle historien om deres unikke ægteskab og deres velskabte søn. Hvis ikke Line og Ole Christian var født med en hjertefejl, havde de aldrig mødt hinanden.
Hurtig død eller kompliceret operation?
Line Marie blev født med et hjerte, hvor den venstre halvdel ikke var ordentligt udviklet. Sygdommen betegnes som Hypoplastisk venstre hjertesyndrom. Næsten alle børn dør i den første leveuge, og der er også en vis dødelighed i tiden mellem de følgende, livsnødvendige operationer.
Da Line Marie blev født, stod hendes forældres valg mellem en hurtig død, eller at hun blev opereret straks i USA. På det tidspunkt var det kun et sygehus i Philadelphia, der var i stand til at udføre den komplicerede operation.
Kvinde tvunget til at vælge mellem bror og ufødt barn
- Jeg måtte igennem fire operationer, inden jeg var fyldt to år. Men jeg var heldig, siger Line Marie.
Hjerte sad forkert sted
Line Marie og Ole Christian fra Kristiansand i Norge mødtes i Foreningen for Hjertesyge Børn, og de har været kærester, siden de var 16 år 14 år.
Da var det 10 år siden, at Ole Christian var blevet hjerteopereret.
Tvillinger født med 5 ugers mellemrum
- Først som 2-årig fandt lægerne ud af, at mit hjerte ikke sad det rigtige sted. Desuden manglede en del af skillevæggen mellem de to hjertekamre, og som 4-årig blev jeg opereret, siger Ole Christian.
Ole Christian er under uddannelse til ergoterapeut, mens Line Marie læser til sygeplejerske. Hun var blot 13 år, da hun første gang forhørte sig om muligheden for selv at blive mor.
Hjertesvigt
Lægerne advarede hende og sagde, at det ville blive et svangerskab med høj risiko. Men Line Marie fik heller ikke at vide, at det ikke kunne lade sig gøre.
Selv om hun fysisk og psykisk havde det fint, kom graviditeten alligevel som et chok. Hun blev tilknyttet Rigshospitalet i Oslo, og blev under graviditeten fulgt tæt af lægerne.
Risikerede alt for at blive mor: Mit hjerte kunne briste
- Selv om det var en stor lykke for os, reagerede Ole Christian nærmest med rædsel. Han vidste, at mit liv kunne komme i fare, og at min drøm om at blive mor kunne koste mig livet, siger Line Marie, som da også oplevede at få hjertesvigt, da fødslen endelig stod for døren.
Læs hele historien om Line Marie, Ole Christian og lille Sander i det nye Ude og Hjemme, som er på gaden onsdag den 30. november 2016.
20 myter om barnets køn:
20 myter om barnets køn
