Lillians barnebarn er fængslet: Så hjælp os dog!

70-årige Lillian Vonsild rejser sig for at hente det eneste foto af sin mor, hun ejer. Da hun kommer tilbage, har smerten sat sig i ansigtet. Hendes øjne er blevet røde og en enkelt tåre triller ned over hendes kind.
Lillian blev forladt af sin mor, da hun fem år gammel. Det er 65 år siden, men smerten og savnet er der stadig.
Mor og søn genforenet efter 18 år: Nu er de kærester
- Hun hed Ellen, hun er død nu. Ligesom min far, fortæller Lillian og rækker det gulnede foto over bordet i hendes lejlighed i Fredericia.
Tavsheden om sagen
Lillian ved ikke, hvorfor hendes mor rejste fra barndomshjemmet i Stenvad på Djursland. Mange gange har hun forsøgt at få svar. Men tavsheden sænkede sig over sagen. Det var ikke noget, man snakkede om, da Lillian voksede op.
Det sidste brev fra min datter
Flere gange gennem årene har tanket strejfet Lillian, at hendes mor måske har været psykisk syg. At det måske var derfor, hun bare sådan forlod hende og hendes storesøster. For psykisk sygdom er noget, der har været i familien, selvom Lillian aldrig selv har været ramt.
Sygdom i familien
Muligvis lider hendes barnebarn, 23-årige Malene Overgaard Pedersen, også af den alvorlige psykiske sygdom.
Og det er netop barnebarnet, der har fået Lillian til at stå frem med sin familiehistorie. En aldeles barsk historie, der også tæller to alt for tidlige dødsfald. Lillians datter, Linda, døde af kræft, og det samme gjorde Lindas søn, Thomas, som var Malenes storebror.
Mor til Sigurd Barrett: Jeg gav dig væk af kærlighed
- Hun skal have hjælp, siger Lillian om sit barnebarn, Malene.
I øjeblikket sidder Malene nemlig bag tremmer på Retsmedicinsk Afdeling i Middelbart med en dom på seks års fængsel for drabsforsøg på sin 38-årige kæreste.
'Hun risikerer at blive ødelagt for altid'
Det er kun få uger siden, dommen faldt, og Lillian er stadig meget berørt af sagen, hvor Malene blev dømt for at stikke en køkkenkniv i brystet på manden, som med nød og næppe overlevede.
De unge mødre: Hannah Melissa fik sin dom
– Jeg synes, det er forfærdeligt, det Malene har gjort, og det skal selvfølgelig have nogle konsekvenser. Men jeg forstår ikke, at man sender en psykisk syg pige i et almindeligt fængsel. Normalt ville man da give hende en behandlingsdom, så hun kan få lægehjælp og komme ud som et menneske på den anden side. Det her med seks års fængsel risikerer at ødelægge hende for altid, fortæller Lillian.
Hun viser et billede på sin telefon. Den forestiller Malene, der sidder med en nyfødt baby. Det er Malenes søn, Simon, som hun fik i oktober sidste år. Den 3. december, to måneder senere, blev hun anholdt for drabsforsøget.
Læs hele historien i det nye Ude og Hjemme, der udkommer onsdag den 14. december 2016.
Her kan du se nogle billeder af Malene, hendes søn og og hendes mor:
Malene er fængslet for drabsforsøg
