Linda reddede sin kollegas liv

Da Inga ikke dukkede op på jobbet, blev kollegaen Linda urolig og tog hjem til hende. Gennem vinduet kunne hun se Inga ligge livløs på sofaen.

65-årige Inga Sjögestam (til venstre) og 46-årige Linda Andersson (til højre) er begge ansat i hjemmeplejen i den svenske by Falkenberg. Men der er mere, der knytter dem sammen end blot den fælles arbejdsplads. Sidste år reddede Linda nemlig Ingas liv.

– Hvis det ikke havde været for Linda, havde jeg ikke siddet her i dag. Ifølge ambulancefolkene havde jeg ikke overlevet, hvis de var blevet kontaktet 20 minutter senere, fortæller Inga.

En søndag i juni begyndte hun pludselig at føle sig sløj og ringede derfor til sit arbejde for at sygemelde sig. Da Linda mødte ind på jobbet dagen efter, fik hun og det øvrige personale besked om, at Inga var syg og først ville vende tilbage om onsdagen.

Blev urolig

Ingas fravær var så usædvanligt, at Linda allerede om mandagen ringede til hende for at spørge, hvordan hun havde det. ”Jeg følte mig lidt feberagtig, men nu går det godt igen,” svarede Inga. Derfor blev Linda urolig, da hun tirsdag eftermiddag fik en sms fra Inga om, at hun ikke følte sig godt tilpas og gerne ville have en vikar.

– Med tanke på coronasituationen blev jeg selvfølgelig bekymret for, om det kunne være det, Inga fejlede, så jeg ringede til hende og sagde, at jeg ville hjælpe hende med at bestille en test til om torsdagen, siger Linda.

Den samtale husker Inga, men ellers er hendes minder fra de efterfølgende dage diffuse.

– Jeg har åbenbart sagt til en nabo, at jeg følte mig syg og havde feber, som gik op og ned, men det er ikke noget, jeg selv erindrer.

Torsdag klokken 08.20 ringede Linda igen til Inga. Men ingen svarede.

– Min første tanke var, at hun var blevet rask igen og allerede var ude at cykle. Inga plejer altid at cykle, både når hun skal handle og mellem sine hjemmeplejebesøg.

Kørte hjem til Inga

Linda ringede til Inga flere gange i løbet af dagen uden at få svar. Hun efterlod beskeder på telefonsvaren og sendte også flere sms’er.

– Da jeg kørte hjem fra arbejde om aftenen, fik uroen for alvor tag i mig, siger Linda, som besluttede sig for at tage forbi Inga for at tjekke, om alt var i orden. 

Da hun drejede ind mod Ingas hjem, så hun hendes elcykel stå parkeret udenfor. Gardinerne var trukket for, og der var mørkt i hjemmet, men gennem køkkenvinduet kunne Linda se, at Inga lå livløs på sofaen i stuen.

– Hun lå på ryggen, men hovedet hang på skrå. Hun så ud til at være skæv i ansigtet, og min første tanke var, at hun havde fået en hjerneblødning.

LÆS OGSÅ: 5-årige Emma er en helt: Reddede sin lillesøsters liv

Linda ringede på dørklokken og bankede på døren og vinduet flere gange, men Inga reagerede ikke. For Linda vakte situationen grimme minder om noget, der var sket nogle år tidligere. Dengang fandt hun nabokonen livløs i sit hjem. Men da var det desværre for sent, og kvinden døde.

– Jeg tænkte, at det skulle være løgn. Det måtte ikke ske en gang til.

Pludselig opdagede hun, at køkkenvinduet stod på klem.

Kastede sig ind

– Jeg trak vinduet op og kastede mig ind. Så løb jeg hen til Inga i sofaen, men hun var ikke kontaktbar, og jeg kunne mærke, at hun havde høj feber.

Linda tog sin telefon og ringede 112. Så kom hun i tanke om, at Falkenberg Kommunes sygeplejersker har et kontor tæt på Ingas hjem, og hun skyndte sig derhen for at se, om hun hurtigt kunne få hjælp.

– Jeg fik øje på to kvinder i sygeplejerskeuniform og råbte til dem, at de måtte komme og hjælpe mig.

Kort efter hørte hun sirenerne fra en ambulance. Men inden redningsfolkene kunne lægge Inga på en båre og køre hende til hospitalet, var de nødt til at iføre sig det beskyttelsesudstyr, de nu skulle bære på grund af coronasmitten.

– Da de lagde Inga på båren, rettede hendes ansigtstræk sig ud, og jeg indså, at hun ikke havde fået en hjerneblødning. Først da hun blev kørt væk i ambulancen, kom min reaktion. Da både skreg og græd jeg.

Syv døgn i koma

På hospitalet konstaterede lægerne, at Inga var ramt af akut bakteriel meningitis. Hendes tilstand var livstruende, og hun blev lagt i kunstig koma i syv døgn.

– Inga var svær at vække igen. Lægerne forsøgte flere gange, uden at det lykkedes, fortæller Linda.

Sammen med Ingas voksne børn, Andreas og Madeleine, ventede hun uroligt på gode nyheder. Så ringede de endelig fra hospitalet og fortalte, at der nu var mulighed for at tale med Inga over Skype.

– Det var helt fantastisk at se hende igen. Jeg havde forventet, at hun ville ligge i en hospitalsseng, men hun sad op og vinkede til os, siger Linda.

Går på pension

Inga måtte nu i gang med et hårdt genoptræningsprogram for at genopbygge musklerne efter sin komatilstand. I alt tilbragte hun otte uger på hospitalet.

– Det, jeg har haft mest problemer med, er balancen, men den er nu næsten lige så god som før, siger Inga, som ikke ved, hvordan hun blev ramt af den livstruende meningitis.

– Man mistænker, at den kan være begyndt som en ørebetændelse, som har spredt sig til hjernen.

Inga tror selv, at grunden til, at hun er kommet sig så hurtigt, er, at hun var i så god fysisk form. Turene på elcyklen, som Linda i øvrigt havde skaffet hende, har helt sikkert været med til at sikre den gode form.

LÆS OGSÅ: 11-årig kildede sin lillesøster - og reddede hendes liv

Sygdommen har dog medført forandringer. Inga har bestemt sig for at gå på pension. Hun fyldte 65 år, mens hun var indlagt. Egentlig havde hun planlagt at arbejde i længere tid, men nu synes hun, at det må være nok.

– Jeg har så meget andet, jeg gerne vil nå. Jeg har fire børnebørn og masser af interesser. Jeg drømmer om at starte en bogklub og måske begynde at lave amatørteater.

Hun vil blive savnet på sin arbejdsplads. Linda fortæller, at Inga har været som en reservemor for sine yngre kolleger.

– Jeg kommer også til at savne dem. Men jeg lover at komme forbi og hilse på, siger Inga.