Skæbner

Lisa og John vinder en milliard-formue: Vi vil tilbage på arbejde

16. januar 2016 Foto: Tennessee Lottery - Af Kristian Bo Eriksen
De har vundet en tredjedel af verdens største lottogevinst. Men det får dem ikke til at ønske et helt nyt liv. Lisa og John Robinson vil bare gerne tilbage på arbejde.

Lottopuljen var nået op på hele 1,6 milliarder dollar, eller hvad der cirka svarer til mere end 10 milliarder kroner. Så da Lisa, 53, og John Robinson, 57, tjekkede deres lottokupon, og kunne konstatere, at de havde de rigtige tal, havde de vundet svimlende 528,8 millioner dollar eller 3 milliarder 595 millioner kroner. For Lisa og John havde én ud af tre vinderkuponer, så den kæmpe vinderpulje blev delt i 3 portioner.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

LÆS OGSÅ: Fattige Ruth vandt 6,2 mill.: Jeg satsede mine sidste penge

Men parret fra den lille by, Munford , i staten Tennessee , har ikke i første omgang tænkt sig, at ændre deres liv. Dagen efter de fik bekræftet, at deres vinderkupon var en ægte vinderkupon, sagde de ifølge ABC News, at de nu bare ville tilbage på arbejde.

Vi har arbejdet hele livet

Hvorfor dog det?, blev Lisa spurgt, og hun svarede simpelthen: -Hvorfor ikke?.

John tilføjede: -Det er jo det, vi har gjort hele livet, siger han ifølge ABC.

Tiffany, Lisa og John Robinson har netop fået bekræftet, at de er en af tre vindere af den kæmpestore lottopulje.

De bliver lyksønkede af direktøren for Tennessee Lottery, Rebecca Hargrove. Foto: Tennessee Lottery.

John arbejder med informationsteknologi, mens Lisa er ansat på en hudplejeklinik i hjembyen. Deres datter, Tiffany er netop blevet færdig med sin college-uddannelse, mens hendes bror, og vinderparrets søn, Adam, er elektriker.

LÆS OGSÅ: Største gave nogensinde: Mormor føder sit eget barnebarn

Det er sådan i det amerikanske lotteri, Powerball, at vinderne kan vælge at få udbetalt hele beløbet i 30 portioner fordelt over en årrække, eller vinderne kan beslutte, at få deres gevinst udbetalt på en gang, men så er det samlede beløb noget mindre.

Vil have præmien nu

Lisa og John har besluttet at de gerne vil have deres penge her og nu, så de vil få udbetalt 327 millioner dollar, eller omregnet cirka 2,2 milliarder kroner.

LÆS OGSÅ: Svigermor fik favnen fuld

Foreløbig regner de nyslåede milliardærer med at betale Tiffanys studiegæld helt ud, samt betale gælden i det helt almindelige hus, de bor i. Og det skulle der i den grad da også være råd til.

Du kan se meget mere til vinderne her på ABC News.

Sponsoreret indhold