Lisbets lykke blev kort: Gift i 17 timer

– Jeg vil ikke forlade ham. Men han kan ikke følge med mig. Hvor længe skal jeg blive? Hvornår er det tid til at gå?

Ordene er 54-årige Lisbet Olofssons. Hun formulerer dem, mens hun sidder i stuen, lige efter hendes mand, Sven, er taget af sted. Kun hans krop er tilbage.

– Efter dødsøjeblikket var det så tydeligt, at han ikke længere var blandt os. Man kunne mærke det i luften, siger Lisbet stille.

Tilbragte hver ledig stund sammen

Hun og Sven Nensen lærte hinanden at kende, da de begge arbejdede på en diamantfabrik. Hun var 23 år, han otte år ældre. Lynet slog ned, og parret blev uadskillelige.

Lisbet griner, når hun husker tilbage på deres første tid sammen. De tilbragte enhver ledig stund sammen, men de første par år var ikke helt lette.

– Vi kunne skændes om helt banale ting, som hvor saksen skulle ligge. Vi gik fra hinanden hver anden måned. Til sidst tog vi en ordentlig snak. Vi kunne jo ikke leve uden hinanden, så vi bestemte os for at stoppe med at skændes om småting, siger Lisbet og fortæller, at de var sammen i 25 år.

– Vi levede for vores fælles fritid, og vi delte interesse for veteranbiler. Vi gjorde virkelig alt sammen. Vi gjorde rent og renoverede. Og vi rejste. Vi har været i Kina og Australien og havde planlagt en tur til USA. Det var der, vi havde planlagt at blive gift.

Svens børn var store, og Lisbet havde ingen – så de skulle kun tænke på sig selv.

LÆS OGSÅ: Din stemme afslører, om du er forelsket

Godt humør

For syv år siden begyndte Sven at klage over smerter i maven. Smerterne tog til, og Lisbet fik ham til læge, som sendte ham direkte på hospitalet. Smerterne kom fra leveren, som var angrebet af et stort antal kræftsvulster.

Behandlingen havde kun ringe effekt. Der var ikke mere at gøre.

– Jeg forstod ikke, hvor alvorlig det var. Alt gik så hurtigt. Ikke engang da Sven insisterede på, at vi giftede os, forstod jeg.

Blev gift samme dag

Præsten kom på besøg ved Svens sygeseng.

Lisbet troede, at de ville planlægge brylluppet til senere, men præsten foreslog, at de blev gift næste dag, for Svens børn, som boede langt væk, ville komme.

– Alt gik så hurtigt, at jeg knap nok havde tid til at tænke. Jeg blev gift i almindeligt tøj og købte nogle blomster på hospitalet. Vi skubbede Sven i kørestolen, da vi gik hen til hospitalskirken. Det var først, da præsten læste ordene ”… indtil døden jer stiller”, at det ramte mig med fuld kraft. Sven ville dø! Det her var et nødbryllup. Mit hjerte hamrede. Jeg kiggede på Sven. Han var tynd og bleg. Herregud, jeg burde havde forstået, hvor slem det stod til.

Sven var i et sprudlende humør. Han blinkede til sygeplejerskerne og sagde, at de ikke havde en chance hos ham mere, og han ringede til sin gamle mor og fortalte, at han skulle giftes. Parret fejrede brylluppet med kage, som personalet havde arrangeret.

LÆS OGSÅ: Susanne og Peder var undgsomskærester: Fandt sammen efter 35 år

Knuste drømme

Lisbet og Sven fik kun lov til at leve som mand og kone i 17 timer, for dagen efter brylluppet blev Svens tilstand drastisk forværret.

– Om formiddagen talte han med en forretningsforbindelse i telefonen. Nogle timer senere talte han usammenhængende og klagede over smerter, inden han faldt i søvn og til sidst sov ind med et dybt åndedræt, fortæller Lisbet.

Hun sad hos Sven i seks timer og havde svært ved at forlade ham for sidste gang.

– Jeg havde grædt og grædt og følte mig aldeles tom indeni, da jeg forlod hospitalet. Jeg var 48 år og enke og knust af sorg. Jeg ville ingenting mere. Orkede ingenting. På fire uger blev mit liv og mine drømme knust. Men jeg var heldig at være omgivet af mennesker, som hjalp mig med de praktiske ting og fik hverdagen til at fungere.

Jakken blev hængende

Lisbet længtes efter at dække op til to ved spisebordet, og Svens jakke fik lov til at blive hængende i entréen.

– Jeg tog den nogle gange på og indåndede den trygge duft. Jeg ville ikke glemme den. Det føltes, som om sorgen ville vare for evigt, men langsomt vendte livet tilbage. En dag begyndte maden at smage bedre, og jeg kunne sætte pris på at gå ud og handle. Sorg er ikke for evigt, men det skal tage tid.

Lisbet skrev sig ud af sorgen, og syv år senere udkom hendes bog ”Fra gift til enke på 17 timer – sms til himlen”. Hun håber, at hendes ord kan give støtte og trøst til andre i sorg.

– For at skrive måtte jeg sætte ord på, hvad jeg følte, og det hjalp mig med at forstå og bearbejde, at jeg mistede Sven, siger hun.

Sven er stadig hos Lisbet

I dag er livet gået videre. Lisbet har fået en ny kæreste og føler sig lykkelig. Selvfølgelig er Sven stadig hos hende. Lisbet tænker ofte tilbage på de mange gode oplevelser, de havde sammen gennem årene.

– Præsten, som viede os, sagde, at han sjældent vier så lykkelige mennesker som os, som havde boet sammen i 25 år, delt alt og klaret alt, hvad livet indeholder sammen. Vi skulle være blevet gamle sammen. Vi havde så mange planer. Sven blev kun 54 år, men jeg har fået et godt liv alligevel.