Louise fik den frygtelige sandhed efter 19 år: Far slog min mor ihjel

Louise var blot 4 år, da hendes mor døde under tragiske omstændigheder. Ingrid Carlenfelt brændte ihjel i sin lejlighed, og Louise voksede op hos sin far uvidende om, at han stod bag mordbranden, der kostede moderen livet. – Først nu ved jeg, hvorfor far ikke ville lade mig se min mors familie, siger Louise.

Foto: Jens Kristian

I 19 år levede Louise på en grusom livsløgn. Som enebarn voksede hun op sammen med sin far uden at vide, at han havde myrdet Louises mor. 

Hun var kun 4 år, da moderen, Ingrid Carlenfelt, omkom i en brand i sin lejlighed i Malmø. Ingrid blev blot 38 år og efterlod sig to døtre, og gennem hele sin opvækst var Louise overbevist om, at hendes mors død var et uheld.

Louise voksede op hos sin far, der fyldte hende med løgn, bedrag og svigt. Derfor troede hun, at branden i hendes mors lejlighed var forårsaget af rygning i sengen.  

En planlagt mordbrand

Men virkeligheden var langt mere forfærdelig. Der var nemlig tale om en nøje planlagt mordbrand, og gerningsmanden var ingen andre end Louises far.

Tre steder satte Arnold Lewin med benzin ild til det ejendomskompleks, hvor ekskæresten – Louises mor – Ingrid boede. Og resultatet var skæbnesvangert. 

Tragedien skete torsdag den 3. december 1998, og Louises mor indebrændte uden mulighed for at undslippe. Også den unge alenemors andet barn, Louises halvsøster Alexandra på 14 år, opholdt sig i lejlighed. 

Teenageren blev klokken 2 om natten vækket af sin mors rædselsskrigskrig gennem den røgfyldte lejlighed, og Alexandra slap med en mindre røgforgiftning. 

Alle undersøgelser tydede på, at moderen tænkte mere på at alarmere datteren og få hende i sikkerhed end på at redde sit eget liv.

Læs også: Her døde fire børn og en far

Hjerteskærende sorg

Efter tabet af sin mor blev Louise anbragt hos faderen, der fik den fulde forældremyndighed over hende. Det faktum betaler Louise i dag en ufattelig høj pris for, mens faderen afsoner en straf på fængsel på livstid for mordbranden for mere end 19 år siden.

År efter år lykkedes det faderen at undslippe straf, selv om han fra begyndelsen var mistænkt for at have påsat branden. Beviserne mod ham var først stærke nok 19 år efter dødsbranden. 

Og Louise lever nu med store sår på sjælen, fordi faderen forhindrede hende i at se sin mors familie.

– Først da min far i marts i år blev dømt for at have brændt min mor ihjel, gik sandheden op for mig. Min far er morder, og min mor er hans offer. Det er grusomt, siger Louise.

– Pludselig forstår jeg, hvorfor det var så vigtigt for min far, at jeg ikke måtte se min mors familie. Både min mor, min mormor og min morfar er døde, og jeg nåede ikke at lære dem at kende. Det vil jeg ikke tilgive min far. Han tog noget fra mig, som jeg aldrig kan få tilbage.

Det var en stor og hjerteskærende sorg for Louise, da det først for nylig gik op for hende, hvor meget hendes mors familie har længtes efter at have kontakt med hende. 

Mormors gribende ord

Det skete, da hun fik overdraget sin mormors dagbøger og læste om sin mors families bekymringer og længsel efter hende. 

I dagbogen kunne Louise for første gang læse om bedsteforældrenes frustrationer og afmagt over, at deres jule- og fødselsdagsgaver til Louise altid kom retur, og om hendes mormors smerte over ikke at have kontakt til sin afdøde datters barn. 

Kort før sin død som 72-årig skrev mormoren i dagbogen disse gribende ord til Louise:

”I dag er du 8 år gammel, og jeg har ikke set dig i tre år. Det er en skam for dig og for os, at du ikke må mødes med din mors slægtninge. Det er et tab, som der aldrig kan rettes op på. Jeg tænker på dig hver eneste dag. Jeg har et minde om dig som den smukkeste forårsblomst i alle mulige farver. Det er meget smertefuldt, at vi har mistet forbindelsen til dig.”

– Jeg græd, da jeg læste dagbogen. Jeg har aldrig vidst, hvor meget min mors familie har sørget og lidt gennem årene. Jeg vidste ikke, at de ønskede kontakt med mig. Først nu har jeg kunnet danne mig et billede af min mors familie. Jeg har brudt alle bånd til min far og vil aldrig se ham igen. Hans grusomme løgn og forræderi mod mig og min mors familie gør usigeligt ondt, siger Louise.

Bange for ham

I begyndelsen af 1990’erne boede Ingrid Carlenfelt i Docentgaten i Malmø sammen med sin datter Alexandra. Hun blev født i 1984, og 10 år senere kom Louise til verden. Faderen var Arnold Lewis, men parrets forhold var problematisk og kaotisk. 

De nybagte forældre boede aldrig sammen, men Louises familie tog sig pænt af ham, fordi han var Louises far.  Efter Louises fødsel blev Arnold Lewis aggressiv og kontrollerende over for Ingrid. Han drak meget, og forholdet blev præget af trusler, jalousi og forfølgelse. 

Men fordi faren havde ret til samkvem med sin datter, forsøgte Ingrid at få tingene til at fungere. 

Det var dog svært, og et par måneder inden sin død i mordbranden skrev Ingrid i sin dagbog:

”Arnold har ringet syv gange i dag. Jeg forstår ikke, hvorfor han hader mig så meget. Han er mere og mere fuld for hver gang, han ringer, og jeg er faktisk virkelig bekymret. Jeg ved, at han kan finde på hvad som helst. Jeg har aldrig i mit liv været så bange for et andet menneske.”

Læs også: Ayse blev forfulgt i 20 år

Eksplosiv brand

Den 1. december 1998 hjælper Ingrid sine forældre med at arrangere en fest i anledning af hendes fars 80- års fødselsdag. Louise er hos sin far, mens Ingrid hjælper forældrene. 

Næste dag ringer Arnold Lewis til Ingrid for at sige, at Louise er syg og derfor ikke kan komme med til morfarens fødselsdag. Det viser sig imidlertid senere, at han har helt andre planer: Ingrid og datteren Alexandra skal dø i en mordbrand, men Arnold Lewis ønsker trods alt ikke at myrde sin biologiske datter, Louise. 

Af den grund er den lille pige ikke hjemme i sin seng i sin mors lejlighed natten til den 3. december, da tragedien finder sted.

Af et domsudskrift fra retsbogen fremgår det, at Alexandra under branden i lejligheden vågnede ved lyden af sin mors rædselsskrig. Den 14-årige datter har aldrig før hørt sin mor skrige på den måde. 

Alexandra åbner døren til sit værelse, men kan intet se på grund af røg. Pigen famler sig frem gennem lejligheden, og kommer ud på trappeopgangen. På det tidspunkt kan hun ikke længere høre sin mors skrig.

Mordbranden havde en eksplosiv styrke, og for eksempel blev alle vinduer i ejendommen sprængt. Ingrid blev fundet indebrændt på sit soveværelse af brandmænd, og teknikere fandt hurtigt frem til, at branden var påsat tre steder.

Mistanken faldt naturligvis på Louises far, Arnold Lewis. Og en uge efter blev han anholdt som mistænkt for mordet, men beviserne kunne ikke holde. 

Han nægtede sig skyldig, og allerede den 18. december blev han løsladt og kort efter tilkendt forældremyndigheden over Louise, som han anbragte hos sine forældre, altså Louises farmor og farfar. 

Slettede fortiden 

Allerede på det tidspunkt begyndte faderen at slette og udelukke Ingrids familie fra datterens liv. 

Først 19 år senere gik sandheden op for Louise. Og da var det alt for sent.

– Jeg havde en god barndom hos mine bedsteforældre på deres gård. Men vi talte aldrig om min mor eller min mors familie. Jeg fik at vide, at de ikke ville vide af mig. Jeg havde ingen anelse om, at de sendte mig kort og gaver til jul og fødselsdag. Jeg fik dem aldrig, og det er meget smertefuldt at vide i dag, siger Louise.

Ingrid Carlenfelts to brødre, Torsten og Mats, forsøgte forgæves via de sociale myndigheder at få kontakt og samkvem med Louise. Men hendes far modsatte sig enhver form for samvær mellem Louise og hendes mors familie. 

Sorgen over at have mistet både datteren og barnebarnet betød, at Louises mormor og morfar døde med kort tids mellemrum få år efter datterens død.

Læs også: Broderens tragiske død har præget Tinas liv: Jeg trøster de døende

Så faldt hammeren

I 2012 blev Arnold Lewis sat i forbindelse med to pyromanbrande mod kvinder i Borås og Gøteborg. Han havde haft kontakt til dem begge, men heller ikke denne gang lykkedes det politiet at finde tilstrækkelige beviser mod ham. 

To år senere, den 4. februar 2014, foretog politiet en ransagning af Arnold Lewis’ hjem, hvor han boede sammen med den nu 19-årige Louise. På det tidspunkt blev han knyttet til endnu en pyromanbrand, og denne gang lykkedes det efterforskerne at finde en lang række brugbare spor i lejligheden.  

I oktober 2014 blev Arnold Lewis idømt 8 års fængsel for tre tilfælde af brandstiftelse. 

I forbindelse med efterforskningen af disse brande opdagede politiet, at Arnold Lewis har begået bedrageri mod datteren Louise. Han har blandt andet tilranet sig den halve million kroner, som hun arvede efter sin mor. For disse forhold fik han en tillægsstraf på tre års fængsel. 

Samtidig blev efterforskningen af branden i Ingrid Carlenfelts lejlighed genoptaget, og denne gang med et noget bedre, omend særdeles skræmmende resultat.

I juli 2016 fastslog retten i Malmø, at mordbranden i Malmø tilbage i 1998 ikke kunne være forårsaget af andre end Arnold Lewis. Han blev derfor tiltalt for den gamle mordbrand på Louises mor, og den 10. marts 2017 kendes han skyldig.

Straffen lyder på fængsel på livstid, og samtidig dømmes han til at tilbagebetale Louise den halve million, som han har snydt fra hende.

– I stedet for pengene ville jeg hellere have haft min mor og hendes familie, så jeg kunne have lært dem bedre at kende. Men min far ville alt anderledes, siger Louise.