Skæbner

Louises lillebror tabte kampen mod stofferne

10. august 2016 af Kristian Bo Eriksen. Foto: Steen Wrem
I årevis kæmpede Mathias med et misbrug, han så gerne ville ud af, men som han ikke kunne slippe. Hans familie gjorde alt, de kunne for at hjælpe, men forgæves. Den 6. april døde Mathias som blot 25-årig.

- Da jeg så min lillebror ligge der helt livløs, gik jeg totalt i sort. Jeg råbte og skreg, smed mig på gulvet og kunne ikke kontrollere mig selv, mens jeg bare græd og græd.

Louise Brandt Gonzalez, 33, vil aldrig glemme den frygtelige morgen i april, da hun mistede sin elskede lillebror, Mathias, der blev blot 25 år.

Pæn pige i hverdagen - misbruger i weekenden

Han døde af et alt for voldsomt miks af medicin og piller, som han havde købt på gaden for at dæmpe den forfærdelige uro, han havde indeni.

Familien kæmpede for ham

Et årelangt misbrug af medicin, narko og alkohol var endt på den værst mulige måde. I alle årene havde Mathias og hans familie kæmpet for at komme misbruget til livs.

Hans mor og far havde støttet ham alt det, de kunne. For hans to søstre, Louise og Cathrine, blev Mathias’ død den tragiske ende på års kamp og håb.

Hellere mor end narkoman

– Det var som om, det ene blad på et trekløver forsvandt. Vi havde altid været der for hinanden, vi tre søskende. Men pludselig var der ikke mere, vi kunne gøre. Det var ikke kun en kæmpe sorg. Det føltes også som et stort nederlag. Vi havde kæmpet, men vi havde tabt, fortæller Louise til Ude og Hjemme.

Døde ikke alene

Midt i tragedien var der kun en ting, der trøstede hende. Hendes lillebror døde ikke alene.

– Mathias sov ind i armene på sit livs kærlighed. Hun ville vække ham, da han sov tungt på hendes skuldre – men han rullede bare om og var død, siger Louise.

De tre søskende voksede op i Aakirkeby på Bornholm i en helt almindelig familie i provinsen. De to piger blev begge pædagoger, flyttede til København og startede hver deres egen familie.

Tanja advarede sin bror mod narko, inden hun døde af overdosis 

Også Mathias så ud til at trives som ung. Han klarede sig godt, blev færdig med skolen og fik et arbejde. Men et eller andet sted var der noget, der nagede ham.

Største ønske at blive stoffri

Som 14-15-årig begyndte han at ryge hash. Ikke sådan helt vildt, men som så mange andre unge gør.

Først da han flyttede til København, gik det for alvor galt. Her startede en lang periode med stofmisbrug, han aldrig kom ud af.

Heller ikke selvom alt tegnede lysere, da han mødte sin store kærlighed, Mathilde, og hans største ønske var at blive stoffri.

I Ude og Hjemme, der er på gaden onsdag den 10. august 2016, kan du læse hele historien om Mathias. Om dengang han forsvandt og blev efterlyst af politiet. Om hans kamp for at blive stoffri. Og om hans smukke ord til sin familie dagen før hans død.

Her kan du se nogle rørende billeder af familien:

Louise mistede sin lillebror til stofferne

Sponsoreret indhold