Lykke er mit livs mirakel

Elins verden gik i stykker, da hun efter fødslen af sit andet barn fik konstateret en aggressiv brystkræft. Lægerne sagde, at kemoterapi og strålebehandlinger ville gøre hende steril, men lille Lykke er beviset på, at naturen går sine egne veje.

Mirakel er et stort ord. Men når Elin Nordgaard med moderlig stolthed betragter sin lille guldklump, er hun ikke et øjeblik i tvivl: Et mirakel er den præcise betegnelse for det livsbekræftende, hun har oplevet.

Kort efter at Elin i september 2014 havde født sit og ægtefællen Patriks andet barn, fik den nu 34-årige svenske kvinde konstateret en aggressiv form for brystkræft. Lægerne fandt en 6-9 cm stor tumor i hendes ene bryst, og kræften havde spredt sig.

Men da livet efter operationerne gjorde allermest ondt, og Elin kæmpede med dødsangst, depression og manglende selvværd, blev hun stik imod alle odds og spådomme gravid. Det umulige skete på smukkeste vis.

– Jeg fik at vide, at kræftbehandlingerne ville gøre mig steril, og at jeg derfor ikke kunne få flere børn på naturlig måde. Jeg fik tilbudt at få nedfrosset nogle af mine æg, så jeg via fertilitetsbehandling måske kunne blive gravid igen. Jeg takkede nej, fordi jeg ville i kræftbehandling hurtigst muligt. Men naturen ville det heldigvis anderledes, og vores datter kan ikke hedde andet end Lykke, forklarer Elin Nordgaard.

Læs også: Sådan opdager du brystkræft

Knude i venstre armhule

Efter fødslen af Jack i efteråret 2014 kunne Elin hurtigt fornemme, at noget var galt. Drengen ville kun amme ved hendes højre bryst og undgik fuldstændig det venstre. En dag i brusebadet mærkede Elin en knude i venstre armhule og ringede til vagtlægen, der beroligede hende med, at der sandsynligvis var tale om hævede mælkekirtler. 

Men Elin var urolig og fik en tid til en scanning.

Efter en uge, som hun intet husker fra, kom det frygtede svar: Elin havde brystkræft. Der var tale om kræft – tilmed den aggressive og hurtigvoksende type HER2.

Babyen var blot 2 måneder, og storebror Billy 2½ år, og Elin følte beskeden, som om jorden forsvandt under hende. At få konstateret kræft i så ung en alder, og som nybagt mor til barn nummer to, var ubegribeligt.

Identitetskrise

Inden hun fik kemoterapi, blev den nybagte mor spurgt, om hun ønskede flere børn. I givet fald skulle æggene fryses ned, inden cellegiften gjorde hende steril. Elin takkede nej, selv om hun og Patrik faktisk havde talt om at få tre børn.

– Tanken om at blive steril var som en dødsdom i sig selv. Hvis jeg skulle dø, ville jeg kunne se mine børn i øjnene og sige, at jeg havde gjort alt for at overleve. Jeg ville i behandling hurtigst muligt, og for mig var livet vigtigere end længslen efter et tredje barn, siger Elin.

Hun kom i kemoterapi to uger efter, at hun fik diagnosen, og i april 2015 fjernede lægernes hendes venstre bryst. 

Det var psykisk svært for hende at miste sit bryst og sit hår, og Elin fik en reel identitetskrise. Hun følte ikke, at der var noget tilbage af hendes kvindelighed efter at have mistet bryst, hår og fertilitet. 

Læs mere: Overlevede brystkræft - Viser stolt sine ar

En stor sorg

– Mit nærvær og kontakten til Jack tog utrolig stor skade, fordi jeg var så syg. Jeg bærer stadig på en stor sorg over, at jeg ikke kunne være en god mor for ham. Mine forældre og min svigermor var til stor hjælp, og uden familien havde jeg ikke klaret den, siger Elin.

Efter at have fået fjernet brystet skulle Elin have strålebehandling. Hidtil var alle behandlinger foregået på Gotland, hvor familien bor, men for at få stråler var Elin tvunget til at rejse til Stockholm. I fem uger boede far, mor og deres to børn på hotel, og det var en absurd, men samtidig også dejlig tid. Det var nemlig første gang, at hele familien var samlet i længere tid.

Elin indrømmer, at strålebehandlingerne har sat sig dybe spor hos hende. Hun blev mere opfarende, aggressiv og stresset, og psykisk ændrede hun sig på negativ måde. 

Men lykken ventede forude, og den kom fra en helt uventet side. Elin havde efter kræftbehandlingerne fået at vide, at hendes krop havde taget så meget skade, at hun med stor sandsynligvis ikke kunne blive gravid igen. 

Men Lykke er beviset på, at naturen en gang imellem går sine egne, uventede veje.

Ville holde sammen

I foråret 2016 fik Elin sin menstruation igen, og det var for hende et tegn på, at hendes helbredsmæssige ”system” måske var begyndt at virke igen. 

Patrik var ikke overbevist om, at det var en god idé med et tredje barn, men han gik dog med til at forsøge. Med et smil fortæller Elin, at der vistnok var gevinst allerede i første forsøg.

– Da jeg blev gravid, var min første tanke: Jamen herregud, hvad har vi dog gjort? Jeg var ikke engang blevet erklæret helt rask, før vi ventede endnu et barn. Vi boede på en stor gård, og hvordan skulle jeg rent fysisk kunne klare det hele?

Ægteparret besluttede at sælge gården og bygge et hus, som de kunne overkomme. Elin erkender, at det var helt vildt alt sammen, og at meget overhovedet ikke var planlagt. 

I byggeperioden boede familien hos hendes forældre, men som Elin siger: 

– Når man har set døden i øjnene, og alt i éns liv har været kaos og sygdom, kan meget være ligegyldigt og bagatelagtigt. Alle praktiske problemer løser sig. Det vigtigste er, at man er i live.

Lykke kom til verdenen

I december 2016 blev Lykke født midt i flytterodet, og den nyfødte pige gav sin mor livsmodet tilbage og fik hende til at tænke på andet end sygdom og kræft. 

Lykke er heldigvis et nemt barn, og hun har endnu til gode at holde sine forældre vågne om natten. Hvis bare hun får noget at spise og ro til at sove, er der ingen problemer med Lykke.

Elin indrømmer gerne, at de seneste tre år har været svære. Kræften har sat sit præg på alt, hvad hun har foretaget sig, også i forholdet til ægtemanden Patrik.

– Det har ikke alt sammen været lutter skæg og sjov. Patrik og jeg besluttede tidligt i mit sygdomsforløb, at vi ville stå det igennem sammen. Livet gav os store udfordringer, men heldigvis gav jeg aldrig op. Jeg lærte, at hvis man sætter den ene fod foran den anden uden at tænke så meget over det, så kommer man langsomt fremad, siger Elin Nordgaard.

Om ikke så længe skal den 34-årige mor til tre på hospitalet igen. Det venstre bryst skal rekonstrueres, og det glæder hun sig til. For hende var livet vigtigere end drømmen om at få barn nummer tre. Men hun fik begge dele. Det, synes Elin, er hendes livs mirakel.