Skæbner

Maria blev mishandlet af sin kæreste

16. marts 2020 Nina Sommer, foto: Gregers Overvad
Fra at være en livsglad pige med masser af passion forandrede Maria sig til at være en skygge af sig selv. Igennem et år var hun udsat for fysisk og psykisk vold, og til sidst var smerten så stor, at hun prøvede at tage sit eget liv.

– Jeg frygtede flere gange, at jeg skulle dø, og til sidst ventede jeg nærmest på, at det ville ske. For uanset hvad jeg gjorde, var det ikke godt nok, fortæller 25-årige Maria Kronholm fra rækkehuset i Knabstrup.

Iført høje hæle, lyst, velplejet hår og et stort smil er det ikke umiddelbart til at se, at Maria levede i et voldeligt forhold i et år. Men Maria er selv blevet klogere på, hvilken type mennesker der kan blive ofre.

– Jeg var af den opfattelse, at piger, der var i et voldeligt forhold, var sådan nogle, der kom fra dårlige hjem og aldrig havde fået kærlighed. Men det er jo slet ikke tilfældet, fortæller Maria, der skruer tiden tilbage til 2018, hvor hendes mareridt begyndte.

LÆS OGSÅ: Emelie blev forelsket i sin elev

Lige siden hun var teenager, havde Maria sat en ære i at tjene sin egne penge, og hun havde netop åbnet en tøjbutik i den sjællandske by Borup. Sideløbende designede hun smykker, og fritiden gik med at besøge familien og ride på sin elskede hest. Hun havde giftet sig allerede som 19-årig, men var netop blevet skilt, og hun brugte derfor størstedelen af sin tid på sin forretning.

– Jeg havde ingen planer om, at jeg skulle ud og finde en ny kæreste, fortæller Maria.

Den selvsikre fyr

En dag fik hun anbefalet en fyr, der kunne hjælpe hende med markedsføring af hendes forretning, og da den selvsikre fyr troppede op i hendes butik, fik han overbevist hende om, at han var den rigtige til jobbet.

– Han fik mig til at føle, at jeg var heldig, hvis han ville hjælpe mig. Han var enormt selvsikker, og han sagde præcis de ting, jeg gerne ville høre, forklarer Maria, der ikke skænkede den nye fyr nogen romantiske tanker.

Men en aften efter hendes fødselsdagsfest kiggede han på hende med et blik, der ikke var til at tage fejl af.

– Han sagde, at han var forelsket i mig. Jeg kan huske, at jeg syntes, at det føltes helt forkert. Alligevel sagde jeg til ham, at jeg havde det på samme måde. Men jeg var nok mere forelsket i drømmen om, at han brændte for min forretning, forklarer Maria.

Det første slag

Den efterfølgende tid arbejdede de sammen om at skabe vækst i hendes forretning ved siden af deres private forhold. Han prøvede at være sjov og kreativ, men alligevel sagde hendes mavefornemmelse, at der var noget galt. Kort tid efter fik hun vished.

– Jeg larmede en dag lidt med en skraldepose, da jeg så, hvordan hans øjne blev sorte, fortæller Maria.

Pludselig mærkede hun et fast greb i sit hår, og da han lossede sit knæ ind i hendes ribben, mistede hun al luft i lungerne. Tårerne trillede ned ad hendes kinder, men trods hendes magtesløshed stoppede han ikke.

– Jeg slår dig ihjel, skreg han ind i hendes hoved, mens han trykkede så hårdt på hendes hals, at hun kunne mærke, hvordan bevidstheden forsvandt, og hun sank sammen på gulvet.

Da hun igen kom til bevidsthed, kunne hun se de adskillige blå mærker på sin krop, men i stedet for at melde ham til politiet prøvede hun at forstå, hvorfor han reagerede så voldsomt.

– Allerede første gang begyndte jeg at undskylde hans opførsel. Han havde haft det skidt, og han følte, at jeg provokerede ham med min larm. Når jeg tænker tilbage på det i dag, virker det jo vanvittigt, men det viser jo bare, hvor meget magt han allerede havde over mig, fortæller Maria.

LÆS OGSÅ: Christina døde dagen efter sin dåb: Far fik skylden

Som tiden gik, fik hun jævnligt kærestens raseri at føle, og han begyndte at kontrollere alt, hvad hun gjorde. Når hun ikke var sammen med ham, skulle hun fortælle og dokumentere, hvor hun var henne, og hvem hun var sammen med. Hun skulle optage samtalerne, og når hun var hjemme igen, tjekkede han hendes telefon. Hvis veninder eller familien ringede, tog hun ikke telefonen i frygt for, hvordan hendes kæreste ville reagere, og hun begyndte at føle sig som en tom skal.

Forsvarede ham

Hun prøvede forgæves at dække de mange blå mærker med makeup. Ofte måtte hun blive hjemme fra arbejde, og hun følte, at hun levede i et fængsel, hvor hun aldrig vidste, om hendes handlinger udløste et raserianfald hos hendes kæreste. Men en dag trykkede hun på ’far’ på sin iPhone. De havde ikke haft megen kontakt siden forældrenes skilsmisse, men da hun hørte hans stemme, kunne hun mærke den tryghed, hun desperat havde brug for.

– Da jeg så Maria og hendes mærker, havde jeg bare lyst til at køre hen til ham og ordne sagen selv. Men jeg vidste, at det på ingen måde var løsningen, fortæller Marias far Michael Jensen, der selv er politimand og opfordrede sin datter til at anmelde kæresten. Men frygten blev for stor.

Forsøgte selvmord

En dag satte hun sig ind i bilen med håbløsheden malet i ansigtet. Hun kørte rundt og købte adskillige pakker Panodiler, som hun tog en efter en.

Men en samtale med sin eksmand tidligere på dagen havde fået eksmanden til at tænke, at der var noget galt, så da Maria var ved at blive overmandet af de sløvende piller, kom han hende til undsætning og hjalp hende på hospitalet sammen med Marias mor.

– Jeg var overbevist om, at jeg ikke skulle tilbage til ham mere, siger Maria og ryster på hovedet.

Sideløbende holdt hun alligevel kontakten til sin far. I stedet for at presse hende ud af forholdet lyttede han, når hun ringede, og sørgede for, at hun vidste, at han ville være der, når hun var klar til at gå.

– Hvis jeg havde presset Maria, havde hun bare fjernet sig fra mig, og så havde hun haft langt sværere ved at komme væk. Det var enormt hårdt, for der er jo ikke noget værre end at se sit barn have det så skidt, fortæller Marias far, Michael Jensen, der er indsatsleder ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Vi har alle en styrke

Maria husker tilbage på en dag, da hun sad i sin bil og kunne mærke, at hun havde fået nok.

– Jeg var fyldt med blå mærker. Jeg havde tabt mig fra 78 til 43 kilo, og hvis jeg nogensinde skulle have et normalt liv igen, skulle jeg væk, fortæller Maria.

– Jeg troede, at jeg havde fortjent det. Men der er ingen, der fortjener at få tæsk. At få holdt hovedet nede i toiletkummen eller blive kontrolleret i alt, hvad du gør. Det er aldrig din skyld, så det bedste, du kan gøre, er at søge hjælp, for det bliver kun værre af, at du bliver i forholdet. Men hvis jeg kan få det godt igen, så kan du også. Vi er nemlig stærkere, end vi tror.

Sponsoreret indhold