Mariann nægtede at dø fra sin nyfødte datter

Det var tæt på, og det er slet ingen selvfølge, at jeg lever, siger Mariann Hamarstrøm Smedberg på 29 år fra Buskerud i Sverige. Hun krammer sin seksårige datter Kristina, som siger, at hun godt kan huske den dag hun blev bange, fordi hendes mor pludselig lå livløs. Det kan hun umuligt, for hun var spæd. Men hun har hørt historien mange gange, og hver gang bliver hun bange for at miste sin mor.
Hjertet slog unormalt
Det var en smuk junidag i 2008. Mariann var ude og gå en tur med Kristina i barnevognen. På vej op af en bakke blev hun mere end normal forpustet. Marann kunne mærke, at hendes hjerte slog et par hurtige slag, men hun tænkte ikke videre over det.
/Artikler/Artikler/2008/2008-52-Sofie.aspx
Et par dage senere begyndte hendes hjerte pludselig at slå vildt. Hun stod med sin lille datter i armene, da hun blev svimmel. Alt omkring hende snurede rundt, og hun nåede kun lige at række sin datter i armene på sin far og sige: Her far. Du må tage Kristina, før hun besvimede.
Da Mariann vågnede igen hørte hun sin far snakke med alarmcentralen. En ambulance kom kort tid efter og kørte hende til lægevagten.
Blev sendt hjem med hjertefejl
Ligesom redderne troede lægen, at Mariann havde haft et angstanfald. Han sendte hende hjem igen, men et par timer senere, kunne Mariann pludselig ikke trække vejret. Denne gang kørte ambulancen hende til sygehuset. Her forsøgte et hold læger at finde ud af, hvorfor Mariann havde det så dårligt. Man kørte en EKG-strimmel på hendes hjerte og testede hende for en blodprop.
Læs også: Mette er født med hul i hjertet. Hun satte livet på spil for at blive mor
-Jeg troede, at det kun var ældre mennesker, som fik blodpropper. Lægerne var bekymrede fordi mit hjerte gik fra at slå normalt til at slå 220 slag i minuttet. De sendte mig derfor videre til Rigshospitalet, hvor jeg fik en pacemaker, fortæller Mariann.
Døde på operationsbordet
Hun blev lagt i kunstig kome for at lægerne kunne undersøge blodårene omkring hendes hjerte. Det var her det først blev rigtig dramatisk. Pludselig holdt det unge hjerte op med at slå. I nogle minutter var Mariann klinisk død. Hun blev koblet til en respirator, mens læger og sygeplejersker gik i gang med at give hende hjertemassage.
-Mit hjerte slog stille i en time, før det gik i gang igen. Jeg er sikker på, at der var en mening med, at jeg skulle klare mig. Kristine skulle ikke miste sin mor så tidligt, siger Mariann.
Det var en dramatisk tid, for Mariann for fem år siden. Sommeren brugte hun på at komme sig over sin første hjerteoperation, men ved juletid samme år blev Mariann atter kristik syg.
Fik bypass indopereret
Lægerne opdagede at hendes kranspulsårer var indsnævret ved udløbet fra hovedpulsåren. Det betød at hendes hjerte ikke fik ilt nok. Derfor besluttede lægerne, at Mariann måtte gennemgå endnu en bypassoperation, for at åbne åren.
Læs også: Maria Hirses hjerte pumpede kun med kvart styrke: Mit liv blev vendt på hovedet.
Operationen gik godt, men i dag har Mariann kun en fjerdedel styrke tilbage i hjertet. Hun er førtidspensionist og hun har valgt at bruge al sin tid på sin datter.
-Kristina er det vigtigste i mit liv. Forholdet til hendes far sluttede for nogle år siden, fortæller Mariann.
I dag bor hun sammen med kæresten Fode Kildal på 33 år.
-Da jeg mødte Frode slog mit hjerte endnu en koldbøtte, men det var af den gode slags, griner Mariann