Marianne blev gravid i 6. klasse: Folk tror, vi er søskende

36-årige Marianne Kristin Gulbjørnsen fra Frederikstad i Norge gik i sjette klasse, da hun blev gravid. Men den dengang 12-årige pige beholdt den voksende hemmelighed for sig selv – helt frem til dagen før, fødslen startede.

– En nær veninde var den eneste, som vidste, at jeg skulle have et barn, men hun sværgede på, at hun ikke ville røbe noget. Jeg var hundeangst for, at min mor skulle blive vred, mindes Marianne.

Marianne boede i Surnadal på Nordmøre, da hun blev mor. Da havde sladderen allerede løbet i lokalområdet en tid.

– Min mor hørte rygterne og spurgte mig ligeud, om jeg var gravid. Men helt til det sidste påstod jeg, at den voksende mave bare skyldes god appetit. Hun slugte det hele råt. Det var min forklaring på, at jeg inden for kort tid, havde lagt mig ud med hele 25 kilo, siger Marianne.

Hun var begyndt på ungdomsskolen, da Tomas kom til verden. Mariannes viden om svangerskab og fødsel var minimal. Hun havde da heller ikke haft nogle voksne, som hun turde betro sig til.

– Mor kom med både stikpiller og termometer, da jeg klagede over, at jeg havde ondt i maven. Hun mente det kunne være blindtarmsbetændelse, men da smerterne blev stærkere, forlangte jeg, at vi kørte til læge, fortæller Marianne.

Læs også: Jeg troede, min datter var død

Syntes det var flovt

Hos lægen blev det ret hurtigt opdaget, at fødslen var i gang.

– Mavepinen var veer, og vandet gik, mens jeg lå i ambulancen. Det var frygteligt flovt. Jeg troede jo, at jeg havde tisset i bukserne, mindes Marianne.

Den dengang 13-årige pige fødte en velskabt søn, 50 cm lang og med en vægt på 3.400 gram.

– Det var en fantastisk følelse, da jodmoderen lagde babyen ind til mig. Og det føltes også lidt rart, fortæller Marianne, der endte med at kalde sin lille søn for Tomas

Der er gået 22 år siden, historien om den uventede graviditet sendte chokbølger gennem Norge.

– Det at blive mor i så ung en alder, var starten på en lang og til tider vanskelig rejse. Jeg ønsker så afgjort, at mine børn får en bedre start på voksenlivet, end jeg fik. Men jeg har det godt i dag, siger Marianne og ser på billedet, som blev taget af hende, da hun blev konfirmeret.

– Det er ikke alle konfirmander, der har deres eget blebarn med i kirken, noterer hun.

Læs også: Afviste lægerne råd om abort: Michelle gav sine tvillinger livet

Konfirmeret med ble-barn

Månederne efter fødslen var dog præget af idyl. Men det er ikke hele historien, og Marianne vil også fortælle om de mere dunkle kapitler. Hvordan hun måtte kæmpe for Tomas, da myndighederne besluttede at fjerne ham fra hjemmet.

– Jeg var heldig. Den advokat, der hjælp mig, da Tomas’ far blev dømt for overgreb, var også den advokat, der hjalp mig i kampen for at få Tomas tilbage. En kamp jeg vandt, fordi jeg hverken havde omsorgssvigtet Tomas eller misbrugt alkohol eller narkotika. Det eneste, de brugte imod mig, var min unge alder.

I dag havde Marianne gerne set, at tingene havde udviklet sig anderledes. Hun mener, hun burde have flyttet til et mødrehjem, hvor hun kunne have fået hjælp til at tackle moderrollen.

– Ungdomstiden var svær. Jeg var alene, og jeg var mor. Og jeg havde ikke nogen til at støtte mig, fortæller hun.

I en voksen alder har Marianne siden fået tre børn mere. Audun, 12, Svandhild,11, og Olav, 10. Storebror Tomas har et nært forhold til sine tre yngre søskende. Og alle fire er stolte af deres mor.

– Jeg er aldrig blevet mobbet, fordi min mor var så ung. Men jeg har ofte fået at vide, at min mor er cool. Og så forstår hun jo, hvordan det er at være ung. Nogle tror endda, at hun er min storesøster, siger Tomas.

– Eller at vi er kærester, ler Marianne og giver sønnen et klem.

– Der opstår nogle festlige situationer, som da jeg blev bedt om at vise legitimation i Vinmonopolet. Det havde jeg ikke med, men jeg kunne forklare damen i kassen, at min søn var gammel nok til at handle for mig!

Stolt af sin mor

Også Tomas har haft sine problemer i ungdomstiden, men nu føler han sig klar til at gå videre med en uddannelse.

– Mor har altid været der for mig uanset, hvordan jeg har haft det. Og jeg er vældig stolt af hende, siger han.

Læs også: Lone valgte ikke at blive mor: Aberne er mine børn

Nervesygdommen fibromyalgi har gjort Marianne til invalidepensionist i en ung alder. Hun har i perioder også kæmpet med depressioner og bækkenløsning. Smerterne er der hver eneste dag, men ny medicin gør, at den 36-årige kvinde får hverdagen til at fungere.

– Det er godt at se, at der igen er lys for enden at tunnelen, siger hun.

Marianne har startet sit eget neglestudie i Frederikstad, salonen ”Touch of Beauty”.

– Det giver mig meget, at jeg kommer ud blandt andre. Så føler jeg mig nyttig og mere social. Og så vidste jeg ikke, at jeg havde kunstneriske evner, før jeg startede i neglebranchen, siger Marianne fornøjet.

Da Marianne blev voksen, fik hun yderligere tre børn. Her er Marianne med hele børneflokken.