Merethe blev mor for sin søsters barn: Nu er du min datter

16. oktober 2018 af Gry Thune Dansk bearbejdelse: Carsten Holst Foto: Anita Arntzen

Marthea var kun 4 år, da hendes mor døde. Den lille pige havde ingen kontakt til sin far, og fremtiden var uvis. Straks efter sin storesøsters død besluttede Merethe, at Marthea ikke skulle bo hos fremmede, og det har hun aldrig fortrudt.

De fleste mennesker står på et tidspunkt i livet over for en svær beslutning med vidtrækkende konsekvenser. For ni år siden skulle Merethe Ragnardotter Flakk, 39, træffe et valg, som kunne ende både godt eller skidt, og som under alle omstændigheder ville betyde en voldsom livsændring for hende.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Merethes fem år ældre søster, Tina, døde den 17. november 2009 af et hjertestop efter et astmaanfald. Efter tragedien var lillesøster Merethe den nærmeste til at tage sig af Tinas knap 5-årige datter, Marthea. Moster Merethe svigtede ikke, men påtog sig opgaven med at være en kærlig og ansvarsfuld mor for den lille pige.

– Jeg er mor nummer to. Martheas første mor er i Himlen, og sådan vil det altid være, siger Merethe.

Tina blev kun 35 år

”Nej, det er ikke sandt”, tænkte Merethe, da hun dengang for ni år siden blev ringet op af sin mor og fik at vide, at Tina var død blot 35 år gammel. Tina havde en iltmaskine i hjemmet, men under astmaanfaldet magtede hun ikke at få den startet.

Dengang boede Merethe i Oslo, og søsteren Tina i byen Lista i det sydlige Norge. Næste dag tog lillesøsteren af sted for at være hos Marthea, og siden har de været tæt knyttet.

Pigens danske far havde dengang været ude af billedet i et år og var flyttet til Danmark for at komme ud af et stofmisbrug.

Merethe fortæller, at niecen dengang var så lille, at hun knapt forstod at hendes mor var død. Pigen fik at vide, at hendes mor var blevet en engel, og Marthea sad længe sammen med sin niece ved moderens kiste. Merethe husker, at Marthea var skuffet over, at moderen ikke havde fået englevinger. Til sidst lavede datteren en fin lille tegning, som hun lagde i kisten hos sin mor.

Gudmor træder til

Bagefter meldte der sig en række praktiske spørgsmål, og et af de vigtigste var, hvem der skulle tage sig af Marthea, og hvor hun skulle bo.

– Jeg var enlig uden børn, men har altid været glad for mine niecer. Jeg ønskede ikke, at Marthea skulle bo hos fremmede. Mormor var også en mulighed. Hun er Martheas store helt, men tæt på pensionsalderen. Derefter var jeg som gudmor pigens nærmeste. Jeg tror, at Tina ville have ønsket, at jeg tog mig af hendes datter, og sådan blev det. Det var i orden med pigens biologiske far, og derefter søgte jeg og fik forældreretten over Marthea, siger Merethe.

Hun blev boende i Oslo, mens niecen var hos sin mormor det næste halvandet år. En gang om måneden besøgte Marthea sin nye mor i hovedstaden, og Merethe tog ofte turen til Lista. En overgang overvejede den nybagte mor at flytte fra Oslo, men her havde hun hele sit netværk, sit arbejde og sin lejlighed. Det ville også være lettere for Marthea at omstille sig til et nyt sted.

Kalder mig mor

Da pigen var 6 år og skulle begynde i skole, flyttede hun permanent ind hos Merethe. Marthea plejede at kalde mosteren for ”Tante Tøff (Sej, red.)”, men allerede før hun kom til Oslo, spurgte hun, om hun måtte kalde Merethe for mor.

– Jeg sagde, at det måtte hun selv bestemme. Jeg blev lidt paf, da hun første gang sagde mor, men det føltes rart, siger Merethe.

Det var et hårdt job at blive fuldtidsmor, og der var meget at lære med hensyn til skole og daglige rutiner. Derfor besluttede Merethe at opsige sit job som stewardesse og i stedet starte sit eget firma. Hun var single og ikke vant til at planlægge så meget, så det var en stor omvæltning. Efter to år ansøgte hun børneværnet om at blive aflastet en weekend hver måned, og en god veninde fik tjansen.

– Det tog lang tid, inden jeg fik følelsen af at være mor. Jeg ønskede så inderligt, at Marthea og jeg fik stærke bånd sammen. Derfor søgte jeg børneværnet om at komme på et kursus, og det blev en god oplevelse. Det burde alle forældre prøve, siger Merethe.

Mor nummer to

Det bedste råd på kurset var, at Merethe hver dag skulle sætte sig sammen med datteren en halv time og udelukkende koncentrere sig om hinanden. Ingen telefoner eller andre ting, der kunne forstyrre. Merethe lærte også at håndtere vanskelige situationer, og om hvordan man møder sit barn i øjenhøjde. På den måde kom de to tættere på hinanden.

– Det bedste var, når Marthea krøb op i sofaen og puttede sig ind til mig. Da følte jeg, at vi var tæt sammen. Som moster havde jeg tit haft hende på armen, men dette var noget helt andet. For at sikre mig, at Marthea fik den hjælp, som hun havde brug for, kontaktede jeg en børnepsykolog. Vi havde mange gode samtaler, og psykologen sagde, at vi var heldige med, at det fungerede så godt mellem os.

Merethe har altid været åben over for Marthea og aldrig lagt skjul på, at hun altid kun vil være hendes mor nummer to. Den første er i Himlen, og ærligheden har aldrig skabt problemer. Selv om de har haft skænderier, har Marthea aldrig brugt imod Merethe, at hun kun er mor nummer to.

– Der har været udfordringer, men jeg har aldrig fortrudt, siger Merethe om at blive mor til sin søsters barn.

Lillesøster på vej

Til efteråret venter Merethe barn med sin samlever. Hun glæder sig og er ikke i tvivl om, at Marthea bliver en fantastisk storesøster. Merethe glæder sig til at opleve moderfølelsen til et barn, som hun selv har båret i maven i ni måneder. Men Marthea vil fortsat være hendes datter, selv om hun ikke har født hende.

– Vi gik glip af de første seks år sammen, og i den periode bliver der knyttet stærke bånd mellem mor og barn. Alligevel føler jeg, at vi kender hinanden 100 procent. Men selvfølgelig mangler der noget, og det kan vi aldrig indhente, siger Merethe.

Marthea er i dag 12 år og bliver snart teenager med alle de udfordringer, som det kommer til at betyde for hendes mor. Merethe har talt med datterens to storesøstre om den tid, der ligger forude. De trøster Merethe ved at sige: ”Bare rolig, moster, det bliver kun værre og værre”.

I fjor kom Martheas far på besøg fra København. Han er nu stoffri, og det var en god oplevelse, selv om far og datter ikke havde set hinanden i syv år. Merethe og datteren har også været i København, og faderen ringer til fødselsdag og jul.

– Marthea ligner ikke sin mor på udseendet. Men i væremåde er de ens, kærlige og kreative. Vi taler ikke så meget om Tina mere, men Marthea elsker at høre historier om sin mor. Når jeg savner Tina, føler jeg, at jeg har en lille smule af hende i Marthea, siger Merethe.