Mette Reissmann fra Luksusfælden: Mor døde af ALS

Hun kan godt huske, hvilken kjole hun havde på. Og hun kan også huske, at hun skulle uddele en pris, og at hendes eget program, ”Luksusfælden”, var nomineret til to priser. Men hvad der præcis skete den aften for fem år siden til den store danske tv-fest, hvor værter og tv-folk hylder hinanden, kan Mette Reissmann ikke gengive.

Den kontante tv-vært og folketingspolitiker udførte godt nok, hvad hun skulle, og smilede sikkert også på de rigtige tidspunkter. Men den aften rummer mange blanke huller. Og undervejs forekom det meste hende sløret og uvirkeligt.

Hun sad og blev gjort klar til tv-festen af en makeup-artist og en hårstylist, da chokket ramte.

Hendes mor ringede fra sin bil. Hun var på vej fra Rigshospitalet hjem til Esbjerg, og hun skiftevis græd og fornægtede lægernes dom. De måtte have taget fejl.

Men diagnosen var desværre rigtig.

Mettes mor havde fået den dødelige nervesygdom ALS, hvor musklerne i kroppen gradvist lammes.

– Det er den ondeste sygdom. Det er det virkelig. Din hjerne er intakt, men din krop går til. Samtidig er det en sygdom uden håb, siger Mette.

Silas' mor har ALS: Jeg håber på et mirakel

Hun elskede livet

- Min mor elskede livet, og det var hjerteskærende at se hende kæmpe. I begyndelsen blev hun ved med at komme til festerne og blev ved med at rejse, selv om hun sad i kørestol. Men hun var en forfængelig dame, som altid gik med makeup og så pæn ud, og det var frygteligt for hende, da ansigtsmusklerne holdt op med at virke, så hun savlede og ikke kunne spise, husker Mette.

Til sidst måtte hun se sin mor ligge med fem forskellige slanger ind i kroppen. Den ene var til sondemad, da Eva Reissmann ikke længere kunne synke. Det syn har gjort et så stort indtryk på Mette, at det for altid vil præge hende, når hun sætter sig til et bord.

– Jeg kan huske, min mor sagde til mig: ”Hvor ville jeg gerne kunne smage en kanelstang eller et glas rødvin igen.” Siden dengang har jeg altid sagt til mig selv: Aldrig mere slankekure. Jeg vil spise min kanelstang og drikke min rødvin med stor nydelse.

Far til fire har ALS: Kæmper for sit liv

Besluttede at dø

Alle i familien vidste, hvor det bar hen med Eva Reissmann. Da hun til sidst lå i respirator, var det et spørgsmål om tid. Men det kan også være et stort spørgsmål.

– Jeg var der ikke, da hun døde. Det var virkelig forfærdeligt, siger Mette.

Det var Eva Reissmanns egen beslutning, at hun skulle dø netop den dag. At det var nu, de skulle slukke for respiratoren.

Hvordan hun fik det ønske formidlet, ved Mette ikke. Hun ved bare, at der var en klar aftale mellem moren og hendes mand gennem 33 år. Og hun ved, at hun selv stod i Rio klar til topmøde den mandag, hvor hun fik beskeden om, at beslutningen var taget: Om onsdagen ville de slukke for hendes mors respirator.

– Jeg gik helt amok i telefonen. Jeg ved godt, at ethvert menneske er i sin fulde ret til at bestemme, hvornår det vil herfra. Også ens egen mor. Men lige der var jeg barnet, der reagerede. Det var jo min mor, der skulle dø.

Uanset hvor meget Mette græd og tryglede, kunne hun ikke ændre beslutningen. Hun kunne heller ikke nå et fly hjem.

Mere mellem himmel og jord

Eva Reissmann har altid fyldt meget. Det gør hun stadig.

Som når Mette laver sildesalat og følger sin mors håndskrevne opskrift. Eller når hun af og til drømmer om hende.

– Hun er lige så tydelig i drømmen, som hvis hun havde siddet over for mig i virkeligheden. Når jeg vågner, tuder jeg altid, fordi hun har været så virkelig.

– Jeg er helt overbevist om, at hun er her et eller andet sted, og jeg er sikker på, jeg kommer til at møde hende igen. Det kan godt være, at jeg har en juridisk og økonomisk tilgang til mange ting, men jeg er dybt overbevist om, at der er mere mellem himmel og jord.

Christina fik nok af sit ægteskab: Jeg forlod Bubber

Skal ikke tjekkes

Alvoren er kommet ind i Mettes liv, efter hendes mor fik ALS. Sygdommen kan være arvelig, og det er en viden, som hele familien skal leve med.

– Jeg ved, at jeg kunne gå ned og få undersøgt, om jeg bærer det gen. Men det kommer jeg ikke til.

– Vi har talt meget om det i familien, og vi er kommet frem til, at vi hellere vil leve livet. Det er min vigtigste opgave lige nu. At leve livet så godt som muligt.

Alligevel sniger frygten sig indimellem ind på hende.

– Jeg er virkelig bange for at få sygdommen. Jeg skal bare have lidt ondt i en lillefinger, så bliver jeg helt frossen indeni. Min søster har det på samme måde, men vi er heldigvis gode til at tale om det.

De er gode til at tale om det hele i Mettes familie, som har et stærkt sammenhold og tilbringer både højtider og sommerferier sammen. Hver gang er mor med. Både i snakken, og når de skænker op i glassene: ”Skål mor.”

Her kan du se nogle billeder af Mettes mor samt af Bubbers besøg hos Mette: