Mette skjulte sin ensomhed bag et smil: Indeni gik jeg i stykker

Af Karin Heurlin. Foto: Gregers Kirdorf.

Alle ville nok sige, at Mette var den stille pige i klassen. De fleste lagde nærmest ikke mærke til hende. De spurgte i hvert fald aldrig, om hun ville med i kantinen i frikvarteret. Eller om de skulle slå sig sammen, når der var gruppearbejde.

Mobning handler ikke kun om øgenavne og buksevand. Mobning handler lige så meget om at blive holdt ude fra fællesskabet og at blive overset.

Det kan godt være, at Mette havde smilet fremme hele dagen i skolen. Men indeni var hun ved at gå i stykker. Man kan nemlig blive meget syg af at blive behandlet som et næsten usynligt spøgelse. Det gjorde 23-årige Mette Frøkjær Helgarts.

Læs også: Voksede op med overgreb og svigt: Jeg ville bare gerne passe ind

Fra glad til tavs

I Mettes første skoletid var hun langt fra en stille pige. Til og med 7. klasse var hun glad, udadvendt og aktiv. Men da hun skiftede skole i 8. klasse, fik hun pludselig den tavse rolle, hvilket overhovedet ikke passede til hendes personlighed. Men rollen blev presset ned over hende næsten lige med det samme.

– Efter 14 dage kunne jeg mærke, at den klasse slet ikke var mig. De andre piger havde et sammenhold, som jeg ikke var en del af. Jeg gik ligesom bare for mig selv. Det var meget ensomt, siger Mette, som husker, hvordan hun hver dag tvang sine læber til at smile for at skjule, hvor ulykkelig hun var.

– Jeg har altid været god til at sætte en facade op. Det har sikkert ødelagt mere, end det gavnede. Det har i hvert fald ikke været let at hjælpe mig, netop fordi jeg bare lignede en glad, stille pige.

Mette var langt fra glad. Når hun kom hjem lukkede hun sig inde på sit værelse. Smerten lod hun ikke komme ud. Heller ikke til forældrene, der derfor ikke vidste, hvad hun kæmpede med.

Det er ikke svært at regne ud, at det må have været en tung byrde at slæbe rundt på for en 15-årige pige. Det var også derfor, hun en aften fandt på noget, som skulle få den indre smerte til at lette, mens hun stod og vaskede op.

– Jeg havde brug for at få min smerte ud, så jeg knuste et glas og skar i mig selv. Det gav mig en eller anden ro. En lettelse. Jeg var så langt nede, men jeg kunne ikke finde ud af at vise mine følelser. For mig var det lettere at skære i mig selv, end at græde.

En ny begyndelse

Da Mette begyndte i 10. klasse på en ny skole i Holstebro, blev hendes sociale liv langt bedre, og hun fik en nær veninde, som hun kunne betro sig til.

Men selv om det lettede, så var skaden sket. Noget inde i Mette var gået i stykker, og de skader ville forfølge hende mange år frem.

Selv glemte hun dog alt om udelukkelse, selvskade og et selvværd, der var helt i bund, da hun som 17-årig begyndte at skrive med en sød fyr på nettet. Et par dage efter aftalte de at mødes.

Efter mødet blev de enige om at ses næste dag. Og dagen efter. Og efter fem dage havde de sat ord på deres forhold: Nu var de kærester.

Men de fandt også ud af, at de faktisk havde været meget tæt på hinanden længe før deres første møde.

Det viste sig nemlig, at de havde gået på samme skole i Holstebro.

Benjamin havde bare aldrig lagt mærke til Mette, fordi hun var så stille. Og Mette havde aldrig haft tid til at få øje på Benjamin, fordi hun havde haft travlt med bare at overleve skoledagen.

– For første gang følte jeg virkelig, jeg kunne være mig selv. Jeg følte mig så tryg ved Benjamin. Han dømte mig ikke. Han gav mig bare ro. Det var så dejligt endelig at blive elsket og betyde noget for nogen, siger Mette.

Se også: Mathias' mareridt: Mobbet og venneløs

Gamle sår brød op

Kærlighed kan ændre meget. Men den kan ikke redde alt. Mette havde en fortid, som hun havde fortrængt så meget, at hun ikke engang havde fortalt Benjamin, hvordan hun var blevet mobbet, og hvordan hun havde skåret i sig selv.

Men da parret havde været sammen i et år, begyndte de psykiske sår at bryde frem.

På det tidspunkt var de flyttet sammen i en kælderlejlighed i Holstebro. Det var ikke ligefrem en drømmebolig, og de kæmpede både med skimmelsvamp i væggene og en ikke helt forstående udlejer.

I begyndelsen troede Benjamin, at det var konflikterne omkring boligen, der gik Mette på. Han kunne nemlig ikke undgå at bemærke, hvordan hun var begyndt at blive trist og lukkede sig inde i sig selv.

– Hun tog problemerne meget ind, og jeg vidste ikke rigtigt, hvad jeg skulle sige. Tænk, hvis jeg kom til at trykke på den forkerte knap, og hun blev endnu mere ked af det, husker Benjamin.

Men han fandt imidlertid langsomt ud af, at Mettes problemer handlede om langt mere end skimmelsvamp.

Fik stillet en diagnose

Til sidst var Mettes humør så tungt, at de blev enige om, at hun skulle opsøge sin læge. Her var diagnosen klar: Mette var ramt af angst og depression, og hun blev straks medicineret.

Men Mette var allerede så meget på vej ned i det sorte dyb, at medicinen alene ikke kunne få hende op.

Og kort efter forsøgte hun selvmord første gang ved at sluge en overdosis af sine antidepressive piller. Heldigvis kom hun til udpumpning i tide og blev reddet.

Men det blev langt fra sidste gang, Benjamin blev afbrudt på arbejdet med en besked om, at hans kæreste var blevet indlagt efter et selvmordsforsøg. Mette har prøvet at begå selvmord i alt 12 gange, og flere gange har lægerne valgt efterfølgende at indlægge hende på psykiatrisk afdeling.

Læs også: Sofies sorgfulde liv: Blev mester i at skjule smerten

Helt ude af hullet

I dag er det et år siden, at hun sidst forsøgte selvmord, og hun er helt sikker på, at Benjamin aldrig igen skal besøge hende på hospitalet efter en udpumpning.

– I dag har jeg fundet mig selv, og jeg har langt flere gode end dårlige dage. Jeg kan stadig have nogle rutsjeture og være helt nede. Især når Benjamin har lange arbejdsdage i weekenden, og jeg pludselig føler mig ensom. Men jeg har lært at berolige mig selv, hvis jeg får det skidt, siger Mette, der blandt andet slapper af med åndedrætsøvelser, rolig musik og gåture med hunden Dino.

Samtidig har hun fundet ud af, at det gør hende glad at være kreativ. Blandt andet kan hun bruge lang tid på at lave indviklede mønstre med perler.

Sidste sommer lavede hun en helt særlig perleplade. Hun pakkede den diskret i sin weekendtaske, da hun og Benjamin tog til Vejle for at gå til koncert og overnatte på et hotel.

På hotelværelset fik Benjamin perlepladen overrakt. Det tog ham et øjeblik helt at forstå det overraskede budskab: ”Vil du gifte dig med mig?” stod der.

Sådan kan man også fri. Heldigvis var Benjamins svar så kort, at det kunne have stået på en meget lille perleplade: Ja.

– Benjamin har betydet alt for mig. Han har ændret mit liv fuldstændig. Jeg har haft stor skyldfølelse over, at han skulle stå model til så meget, men han har altid været der for mig. Hvis det ikke var for ham, er jeg ikke sikker på, jeg havde været i live i dag.

Mette er i den grad i live. Faktisk er hun så meget i live, at hun har et stort ønske om at hjælpe andre, der har det svært. I dag læser hun derfor til pædagogisk assistent, og hun glæder sig til at blive færdiguddannet, så hun kan komme ud og hive andre op af det sorte hul, som hun selv har kravlet rundt i. Hun ved nemlig, at der er en vej op. Selv når mørket er tættest.