Mettes dobbelte sorg: Jeg mistede mor to gange

2. august 2016 af Kristian Bo Eriksen. Foto: Steen Wrem

Susan var kun 51 år gammel, da hun døde af Alzheimers sygdom. For hendes datter, Mette Sylvester, var det som at miste sin mor to gange. Først til den forfærdelige sygdom og siden for altid.

- Sorgen og savnet forsvinder aldrig. Jeg savner stadig min mor – særligt når der sker noget godt, siger Mette Sylvester, 25, i denne uges Ude og Hjemme.

Tilbage i marts 2012, tidligt om morgenen, døde hendes mor, Susan, kun 51 år gammel efter et hårdt og ubarmhjertigt forløb med Alzheimers sygdom.

Silas Holst i sorg: Vi har mistet vores baby

Sorgen slog for alvor til den morgen i marts. Da havde Mette på en måde allerede mistet sin mor.

Langsomt og alligevel uhyggeligt hurtigt var den mor, Mette havde kendt hele livet, forsvundet ind i Alzheimer sygdommens ubarmhjertige og uafvendelige mørke.

En glad og aktiv mor

- Min mor har altid været en aktiv, snakkesalig og glad kvinde. Derfor var det også utrolig hårdt at se hende blive forvandlet til et menneske, der til sidst stort set intet kunne selv. Hun ændrede sig markant og fik en helt anden udstråling på grund af Alzheimer, fortæller Mette.

Kronprinsesse Marys dybe sorg

Mette var stadig teenager, da hendes mor blev syg. En dag hun var ude at køre bil med sin far, Mogens, fik hun at vide, at hendes mor var syg. At hun havde fået diagnosen Alzheimers sygdom.

- Først gjorde det ikke så stort indtryk, for jeg vidste ikke rigtig, hvad det var, og tanken lå der slet ikke, at det kunne være alvorligt, husker Mette.

Sygdom ramte både psyke og motorik

Hun vidste godt, at hendes mor havde gået til en masse test på sygehuset, men i første omgang mente lægerne, at Susan var ramt af stress og bare skulle over det. Men det viste sig at være værre end som så.

Gribende video: Rasmus Tantholdt taler ud om sin sorg

-Hun begyndte at blive mere forvirret. For eksempel når vi var ude at handle, købte hun noget helt andet, end det vi skulle have og noget helt andet end det, vi plejede at købe, fortæller Mette.

Men i Susans tilfælde betød Alzheimer også, at hun ret hurtigt fik det dårligt motorisk. Først fik hun svært ved at sætte sig ind i bilen, og snart kunne hun slet ikke gå på trapper.

Den sidste jul

Det sidste halve års tid af sit liv, kunne Susan ikke længere gå på grund af sygdommens påvirkning af hendes motorik, og måtte derfor sidde i kørestol.

Juleaften 2011 var den sidste aften, hun var oppe. Efter det var hun sengeliggende.

Cecilies sorg: Min lillebror begik selvmord

- Det var en forfærdelig juleaften. Min mor sov det meste af tiden, og det var tydeligt, at hun ikke forstod, at det var juleaften. Der var ikke nogen, der direkte sagde det, men det lå i luften, at det ville blive min mors sidste jul, siger Mette.