Mia blev kun 12 år

Mia var glad, da hun tog af sted på sin sidste cykeltur. Hun havde lige fået sommerferie, og hendes mor havde lovet, at familien snart ville blive udvidet med en puddelhund.

Det glædede Mia sig ubeskriveligt til. Hun elskede dyr og delte i forvejen en hest med søstrene Trine, 10, og Rikke, 14.

– Har du hørt, at vi skal have hund? sagde hun glædestrålende til sin faster, da hun cyklede forbi hendes hus på sin avisrute den skæbnesvangre sommerdag i 1993.

Ramt af bil

Mia nåede aldrig at få sin puddelhund. Kort efter mødet med fasteren trak hun sin lyserøde cykel over vejen et sted på ruten, hvor en stor bakke spærrer for trafikanternes udsyn.

En bilist ramte hende i høj fart, og den lille pige havde ingen chance. Mia blev kun 12 år.

Mias mor, Eva, var på vej hjem fra arbejde, da den forfærdelige ulykke indtraf.

– Så kom jeg godt nok forbi derude, hvor det var sket, og jeg kunne se, at der stod en masse mennesker, og der holdt noget politi. Men hvad det var, vidste jeg ikke, husker Eva, som derfor kørte videre hjemad.

Da hun drejede ind ad vejen, hvor hun boede med sine tre døtre, kom hendes eksmand, Mias far, kørende fra den anden side. Han havde hørt, at en pige på en lyserød cykel var blevet kørt ned ikke langt derfra, og ville høre, hvilken farve Mias cykel havde. En ubehagelig fornemmelse begyndte at sætte sig i Evas krop.

Ubærlig smerte

– Så ringede jeg ud på sygehuset og blev så endelig stillet om til en læge, der sagde til mig: ”Hun er desværre død.” Og så går man i sort, fortæller Eva og ser tomt ud i luften, mens hun mindes de skrækkelige begivenheder, der fulgte:

Turen ud til hospitalet, hvor hun så sin livløse datter og puttede hende for sidste gang med et sovedyr. Begravelsen, hvor Mia blev stedt til hvile i sit fineste tøj og med sit lyserøde sengesæt. Tomheden, da hverdagen indfandt sig, og det gik op for Eva, at hun aldrig skulle se sin mellemste datter igen.

– Man bliver aldrig den samme igen. Aldrig. Og det var synd for de to andre, for de mistede også en del af deres mor, samtidig med at de mistede en søster. Jeg traf jo desværre det valg, at jeg begyndte at tage medicin og blev misbruger for at kunne holde ud at gøre noget for de to andre. For jeg havde allermest lyst til bare at ligge og sove. Men de kunne selvfølgelig godt mærke, at det ikke var den mor, de var vant til, siger Eva og fortsætter:

– Der gik i hvert fald et års tid – der gik også mere. Men jeg kom ud af det. Jeg kan dog godt forstå, at misbrugere har så svært ved at stoppe. Jeg kunne bare ikke holde den smerte ud. For lige meget om du har ét eller 10 børn, så kan du ikke undvære nogen af dem. Og den dér tomme plads – den er der stadig. Det er stadig nemt at sige ”Rikke, Mia og Trine.” For sådan var det jo.

En lille spasmager

For Trine var det også et hårdt slag at miste sin storesøster. Hun så op til Mia, som var familiens naturlige midtpunkt og altid fandt på sjove og skøre ting.

– Hun var en lille spasmager, og der var gang i hende hele tiden. Pludselig kunne hun få en idé om, at hun ville vaske taget, og så fik hun lokket mig med på idéen. Så stod vi på taget og pjaskede med vand over det hele, og da min mor kom hjem, og vi fik skældud, sagde Mia bare: ”Jamen jeg troede da, at du ville blive glad for, at vi havde vasket taget,” siger Trine og smiler rørt over det glade minde.

LÆS OGSÅ: Charlottes datter tog sit eget liv

– Ja, hun fandt altid en bemærkning, så man ikke kunne lade være med at grine. Hun var sådan en, der røg ind i folk med træsko på. Hun har virkelig sat sit aftryk, tilføjer Eva.

Der gik lang tid, før Trine indså, at hun aldrig skulle lege med sin storesøster mere.

– Jeg var inde og se hende på sygehuset, hvor hun lå i en seng, og hun havde kun et par skrammer i ansigtet. Ellers var der ikke rigtig noget at se. Det så bare ud, som om hun lå og sov, så det var rigtig svært for mig at forstå. Det gik egentlig først op for mig efter et par måneder, da jeg begyndte i skole igen, og hele skolen var med oppe ved gravstedet. Og da måtte jeg også gå til noget terapi, siger den nu 37-årige Trine, der ligesom sin mor stadig kan blive overvældet af sorgen over Mia.

Vil føle Mias nærhed

– Den dag i dag græder jeg ofte, når jeg kører forbi kirkegården eller det sted, hvor hun blev dræbt. Jeg kører forbi hver evig eneste dag, fortæller hun.

Ønsket om igen at føle Mias nærhed har fået Trine til at kontakte Ude og Hjemmes clairvoyant, Selma Ambirk. Trine håber, at Selma kan skabe forbindelse til hendes afdøde søster og bekræfte hende i det, hun håber allermest: At Mia stadig er der et sted.

Trine har inviteret sin mor med til seancen, da hun også har et stærkt ønske om at høre fra Mia igen.

I videoen ovenover kan du se, hvordan seancen med Selma Ambirk forløb.

Få en seance med Selma

Ønsker du kontakt med en afdød, der stod dig nært, og vil du have Selma Ambirks hjælp til at skabe kontakten? Så send en mail til [email protected] med dine kontaktoplysninger. Skriv også kort, hvem du ønsker kontakt til.

Seancen vil foregå hjemme hos dig, og den er gratis. Du skal dog være indforstået med, at der bliver lavet en artikel om seancen til Ude og Hjemme samt videooptagelser til brug på vores hjemmeside i forbindelse med Selmas besøg.