Mia levede med en voldelig mand: Jeg troede det var min egen skyld

Hvordan kan man bo sammen med én, der slår? Mia forstod det ikke indtil den dag, hun mødte "den store kærlighed" og selv blev nedbrudt af fysisk og psykisk vold.

Mia kommer gående i en solgul T-shirt og et orange tørklæde i sit hår. Hendes hæle klapper mod brostenene, og hun skinner med solen. Der er ingen synlige tegn på det, som Mia har været udsat for. Heller ikke der, hvor hendes ekskæreste slog, dengang hun troede, at han brækkede hendes næse, så blodet flød. Men hun har ingen ar, kun på sjælen – selv om det er seks år siden, han blev dømt.

– På mit arbejde har de strenge ordrer om ikke at lukke nogen ind, der leder efter mig. Og da jeg for et stykke tid siden så en bil på gaden, der lignede hans, blev jeg så panisk, at jeg rystede over hele kroppen, fortæller Mia Rosengren fra Stockholm.

 

Blev forelsket

Hvordan kan man bo sammen med én, der slår? Dette spørgsmål havde Mia stillet sig selv mange gange, når hun læste om vold i parforhold. Det virkede ufor-ståeligt. Især for en pige med ben i næsen, der var opdraget til at tro på sig selv og sin egen værdi.

– Men det starter jo ikke med slag. Så ville det have været let at gå fra ham. Det starter med kærlighed. Stor kærlighed. Vi havde et forhold on and off i flere år. Han virkede uopnåelig, det var spændende. Han var min Mr Big.

Hun smiler lidt til sin ’Sex and the City’-reference, som er bevidst, fordi hun har tænkt meget over, hvorfor vi har et billede af kærlighed, hvor vi er nødt til at jage og blive jaget.

 

Har aldrig følt sig så elsket

– Jeg har nok aldrig følt mig så elsket som med ham. Han så på mig på en måde, som ingen før havde gjort. Han lyttede til mig og gav mig alt, hvad jeg ville have. Han sagde tidligt, at han elskede mig. Han ville falde i søvn med mig og vågne op med mig. Og når du i fire år har ønsket netop det, så var det en fantastisk wow-oplevelse, da han endelig valgte mig.

I dag kan hun se, at advarselssignalerne allerede var der dengang. Det gik lidt for hurtigt. Han ville have, at Mia kun skulle være sammen med ham og ingen andre.

Læs også: Mille mistede sin mor til stoffer

 

Brækkede fingre

De rejste til Tallinn på spa-weekend hen over nytår, hvor de virkelig kom tæt på hinanden. De dansede, fejrede nytåret og blev berusede. Da de kom hjem, blev han vred over noget, og Mia låste sig til sidst inde på toilettet. Hun kunne ikke klare mere og ville være alene lidt. Så slog han væggen så hårdt, at han brækkede to fingre.

– Først troede jeg, at han jokede, men da vi kom på hospitalet, fandt jeg ud af, at det var rigtigt. Jeg var chokeret over, at han kunne blive så vred. 

Mia fik skylden

Kæresten skammede sig og bad Mia om ikke at fortælle det til nogen. De kunne bare sige, at han var faldet og havde slået hånden.

”Hvis du ikke havde låst dig inde på toilettet, ville det aldrig være sket”, sagde han og fik det til at lyde, som om det var Mias skyld.

Læs også: Caroline blev udsat for psykisk vold: Min kæreste styrede mit liv

Det perfekte par på overfladen 

De havde kun været sammen i halvanden måned, og nu ville han have, at de skulle flytte sammen. De var stadig det lykkelige, perfekte par på overfladen.

– Ingen troede, han kunne gøre en flue fortræd. Han lavede søde madpakker med hjerteformede agurker, og vi lagde smukke billeder på de sociale medier. Han var drømmemanden, der åbnede vores hjem for alle vores venner. Han købte gaver og tøj til mig, bookede luksushoteller til os og smed alt, hvad han havde i hænderne, for at køre 50 kilometer for at hente mig, så jeg kom tidligere hjem.

Dårlig samvittighed udløste gaver

Mia fik virkelig mange gaver. Hun fik dem tit, når han havde dårlig samvittighed over at have kaldt hende nedladende ord som for eksempel luder.

– Bagefter angrede han meget og sagde, at han aldrig før havde været i et rigtigt forhold.

Mia tænkte, at hvis hun bare var mere forståelig, så ville det gå over. Så kunne de løse problemerne sammen.

Raserianfaldene var mange

Raserianfaldene kom over små ting. Han kommenterede, at hun lagde varerne forkert i posen i supermarkedet, at hun fyldte opvaskemaskinen forkert og spiste den forkerte slags morgenmad. Han købte det, han mente, hun havde brug for, og fik hende langsomt til at indse, at hans måde var bedre end hendes. Hvis hun protesterede eller sagde fra, blev han vred. Det blev ubehageligt, og Mia troede, det var hende, der var forkert på den.

Læs også: Jeg var udsat for psykisk vold

Truede med kvælning

– Den psykiske mishandling brød mig ned. Jeg følte mig ubrugelig, alt var min skyld. Hvis bare jeg opførte mig anderledes, ville han ikke blive så vred. Hvis jeg ikke provokerede ham, ville han ikke være nødt til at skubbe til mig eller kaste fjernbetjeningen efter mig i ren frustration. Han kunne finde på at smide mig ned i sengen og sidde på mig og lægge hænderne på min brystkasse, så jeg ikke kunne trække vejret. Som en trussel om, at han ville kvæle mig.

Besvimede efter slag med strygejern

Volden kulminerede. Han skubbede hende mod klædeskabet, tog et strygejern og slog hende, så hun besvimede. Da Mia vågnede, havde hun voldsomme smerter. Hun vidste, at noget i hendes ansigt var brækket. Hun mærkede blodet flyde og troede, at næsen var brækket. Hun ringede til en veninde og bad om hjælp.

”Hun lyver. Det er aldrig sket,” råbte han i baggrunden. Men da han så mit ansigt og blodet, vidste han, at det ikke kunne bortforklares. Nu ville sandheden komme frem. 

Meldt til politiet

Han forsvandt fra lejligheden og sagde, at han ville melde sig selv til politiet. Mia var bange for, at han ville ende i fængsel. Han var gået ud i februar-kulden kun iført en T-shirt og en dunvest. Hun var bange for, at han endte i en snedrive og frøs ihjel. Så hun ringede til ham.

– Det var en politibetjent, der svarede. Han ville høre, hvordan jeg havde det. Han sagde, at det vigtigste var, at jeg var okay.

Politiet kom og stillede mange spørgsmål. Har han kaldt dig grimme ting? Skubbet dig? Truet dig? Det var, som om betjenten havde en tjekliste, og alt var sket.

– Dette er kun begyndelsen, sagde betjenten. 

Selv om kæresten havde meldt sig selv, meldte Mia ham også til politiet, men anmeldelsen trak hun tilbage senere.

Angrede dybt

Kæresten angrede mere end nogensinde. Han græd og opsøgte terapi for mænd, der slår. Han sagde, han ville være en bedre mand. Men han fik stadig raserianfald. Nu sparkede han til hendes cykel og den psykiske vold fortsatte. Den, man ikke kan se.

– Efter hver episode var vi euforisk glade. Vi sagde til hinanden, at det ville gøre os stærkere. Det var os to mod verden.

Mia blev hos ham i syv måneder. Han talte om at købe hus og få børn, men Mia tøvede. Kæresten ville have, at Mia skulle møde terapeuten, så hun kunne komme videre og tilgive ham. Terapeuten ville tale med Mia alene.

– Hun var ekspert i voldelige forhold og forstod, at jeg var i fare. Det vidste jeg ikke selv på det tidspunkt.

Læs også: Johannas forelskelse blev et mareridt: Vold var min hverdag

Politibetjenten vidende i retten

Da voldssagen kom for retten, holdt Mia det hemmeligt for vennerne. Hun troede, at han ville blive frikendt, når hun havde trukket sin anmeldelse tilbage. Men politibetjenten fra den aften vidnede i retten om, hvad han havde set, og Mias skader var veldokumenterede. Skammen over at være havnet i den situation var så stærk, at hun brød sammen.

– Det var ikke sådan, det skulle være. Jeg ville ikke leve sådan, siger hun.

Kæresten blev idømt 50 timers samfundstjeneste. 

Pakkede sine ting

Mia ringede til terapeuten og bad om et møde. Efter et par måneder i terapi formåede hun at pakke sine ting og forlade ham. Men det sluttede ikke her.

– At leve i et destruktivt forhold gør noget ved én. Jeg var bange for ikke at slå til, for at fejle, for at blive afvist af en kæreste, venner, kollegaer og andre.

Et nyt forhold

I dag har Mia været i et stabilt forhold i fem år.

– Han er meget rolig, men vi har virkelig kæmpet med, at jeg ikke forstår, hvad der er normalt. En normal kærlighed, hvor du selv har et ansvar. Når han siger, at jeg selv skal bestemme, hvad jeg skal have at spise, har jeg ikke været i stand til det. Jeg har været så vant til, at en anden tog beslutninger for mig. 

Dertil kommer de fysiske reaktioner. 

– Alt, der minder om min ekskæreste, kan få mig til at ryste ukontrolleret eller græde som et lille barn.

Vil hjælpe andre

I dag læser Mia til socialpædagog, for hun vil lære at hjælpe andre sårbare kvinder og børn. Det er lykkedes hende at forvandle sine oplevelser til noget positivt, og hun har store planer om at gøre en endnu større indsats.

Mia er ved at skabe et videnscenter – et netværk for kvinder, der har forladt destruktive forhold. Netværket rummer en bred vifte af ekspertise inden for politi, sociale tjenester, jura, terapi og personlige erfaringer. Hun håber at udvikle konceptet, så det kan bruges i hele Sverige.

– Det er det her, jeg vil bruge mit liv på, siger hun.