Michael fra Fede Forhold: Frygtede for sit liv

Da Rikke og Michael Rathleff sagde ja til at medvirke i DR-programmet Fede Forhold, handlede det ikke bare om at passe bukser i mindre størrelser eller blive gladere for deres egne spejlbilleder. Og det handlede slet ikke om berømmelse. For parret handlede det om liv og død. Og om at deres treårige datter, Liva, ikke skulle vokse op uden sin far.

Med en vægt på 164 kilo frygtede 38-årige Michael, at hans liv ville blive kort. Han kunne jo tydeligt mærke, hvordan de mange kilo allerede havde lagt sig som en mørk skygge over hans tilværelse, når han hver aften kæmpede for at komme op af sofaen. Eller den dag, han under store anstrengelser bar sin lille datter op til døbefonten i kirken. Samtidig havde Michael en anden tung byrde at slæbe rundt på, som gav ham endnu en grund til at frygte for sit liv: Han havde selv mistet sin egen far alt for tidligt. Og bladrer man i fotobogen hjemme i reolen i Hornsyld, er det tydeligt, at Michael ikke bare har arvet sin fars smil og glimt i øjet. Han har også arvet sin fars overvægt. Selv er Michael ikke vild med at kigge i den fine fotobog, som hans søster har lavet særligt til lille Liva, så hun kan lære den farfar at kende, som hun aldrig nåede at møde.

Kan se sig selv i sin far

- Det er hårdt at kigge i den. Både på grund af savnet og på grund af min fars størrelse. Jeg kan jo se meget af mig selv i ham, siger Michael, som nu er godt på vej mod en helt anden størrelse efter sit imponerende vægttab på over 30 kilo i tv-programmet. Hans far tabte sig også omkring 40 kilo i sin sidste tid, men den mangeårige vægt på 140 kilo havde sat sine spor. Michaels far havde sukkersyge, en kunstig hjerteklap, og i barndomshjemmet trak han altid en slange efter sig, som var forbundet til et stort iltapparat. Da han i en alder af kun 56 år skulle igennem en helt simpel operation for brok, gik det galt. Kroppen kunne ikke mere.

- Hans vægt har helt sikkert været med til at skubbe ham i graven. Den har i hvert fald ikke hjulpet ham, siger Michael, som i årevis har frygtet at ende på samme måde.

Var ved at give op

Alligevel blev han ved med at tømme slikskabe og skuffer om aftenen, når huset var stille, ligesom han og Rikke blev ved med at falde i, hver gang de havde besluttet sig for en ny streng diæt eller en større livsstilsændring.

- Jeg har været tæt på at give helt op og spise mig selv ihjel. Faktisk følte jeg, at jeg var tæt på at dø. Det gør man jo, når man vejer 164 kilo. Alt var bare træls. Jeg vidste ikke, hvad pokker jeg skulle gøre, og jeg var helt opgivende. Så jeg spiste bare noget mere. Trøstespiste, siger Michael ærligt.

Lærte at nyde i stedet for at spise i smug

Den ærlighed er en vigtig ingrediens, når man vil tabe sig. Det lærte parret undervejs i tv-programmet, hvor de stillede sig op over for hinanden uden tøj på og så sandheden i øjnene. Rikke lærte også, at det ikke nytter at spise i smug og gemme chokoladepapir i bilen, som hun ellers gjorde undervejs. Hvis trangen til chokolade bliver for stor, er man nødt til at stå ved den. Den indsigt har været vigtig for hele Rikkes vægttab, som godt nok ikke er gået så hurtigt som forventet. Men det har været til at holde ud, fordi hun lærte at lejlighedsvis give sig selv lov til at nyde i stedet for at leve under konstante forbud.

- I starten syntes jeg, at jeg var en fiasko, når jeg faldt i, og jeg gik og skjulte det. Men så besluttede jeg, at jeg ville lære at nyde bare lidt ad gangen. Det gjorde, at det ikke var så skamfuldt, og det gjorde det også lettere at styre. Når noget er forbudt, kommer jeg hurtigt til at købe tre chokoladebarer i stedet for en. Så bliver det en ond cirkel, siger Rikke, som er lykkelig for den forandring, som programmet har ført med sig. Men havde man spurgt hende for tre måneder siden, havde hun udbrudt: ”Jeg gider overhovedet ikke være med mere.”

Lever stadig med de gode vaner

At ændre sine vaner er en krævende disciplin. Men i dag er de nye vaner blevet en så naturlig del af parrets hverdag, at de stadig lever med dem, her to måneder efter, kameraerne blev slukket.

En del af forklaringen findes på parrets opslagstavle. Her hænger der nemlig madplaner, som er til at forstå. Og som forhindrer dem i at ende med at ringe til det nærmeste pizzeria, fordi køleskabet er tomt, og de selv er lige så tomme for ideer til aftensmaden.

- Man er nødt til at have en plan. Det havde vi ikke tidligere, og så gik det galt. Vi har også fået en masse lækre og sunde opskrifter, som har hjulpet os rigtig meget, siger Rikke, som læser op fra ugens madplan. Den byder blandt andet på boller i karry og hotdogs. De gamle favoritter behøver ikke udgå. De skal bare tilberedes på en anden måde.

Læs også: Carina sultede sig for at få kærlighed

Blevet mere kærester

Selv er Rikke og Michael selvfølgelig også de samme som tidligere, bare i noget slankere udgaver. De bor stadig i det samme hus. Passer de samme job. Og har samme omgangskreds. Dog er der sket en anden betydelig forandring, som man ikke lige kan se med det blotte øje: De er blevet mere kærester.

Det kom de nemlig til at glemme i nogle år, hvor deres samtaler handlede mest om, hvem der tømte opvaskemaskine og hentede barn.

Kærligheden startede med et venskab

Kærlighedshistorien om Rikke og Michael startede ellers romantisk. Godt nok var det ikke ligefrem kærlighed ved første blik den aften, hvor Rikke arbejdede som bartender på en bar i Horsens, og Michael væltede ind klokken fem om natten og gav hende nogle meget højlydte fulde-mands komplimenter.

- Jeg skal hjem i seng. Alene! Sagde Rikke hovedrystende, da Michael foreslog, at de tilbragte natten sammen.

Men så mødtes de igen. Og nu var Rikke ikke så hovedrystende. Godt nok slog Michael stadig ikke benene væk under hende, men hun kunne godt se, at den lune fyr med de vittige bemærkninger havde noget særligt. Så hun foreslog, at de blev venner.

Læs også: Tina fotograferer sit liv som psykisk sårbar

Skrev et kærestebrev

I lang tid hang de ud i hinandens sofaer og delte smøger og livshistorier. Det var et stærkt venskab. Et sjovt venskab. Og frem for alt et venskab, hvor de begge kunne være helt sig selv. Men i julen 2012 kunne Rikke godt mærke, at nogle nye følelser var kommet snigende. Derfor gjorde hun præcis det samme, som en lille, forelsket pige i anden klasse ville gøre: Hun satte sig ned og skrev et kærestebrev til Michael med et altafgørende spørgsmål: Vil du være kærester?

Der var ikke noget, Michael hellere ville. Faktisk flyttede de sammen en måned efter. Men i kølvandet af den store kærlighed, fulgte desværre også noget andet: De dårlige vaner.

Blev for gode til at hygge sig

Dem havde de begge rigeligt af i forvejen, og det blev ikke bedre, da de blev et par.

Sammen fik de deres favorit take away-steder, og sammen nød de chokoladen og kagerne bagefter.

- Vi var gode til at hygge os, og ingen af os orkede at lave mad. Så det gik hurtigt med vægten, fortæller de.

Sammenlagt tog de 70 kilo på i løbet af syv år.

Vægten lagde en dæmper på energien. Også den energi, de skulle give hinanden. Samtidig kom hverdagen til at fylde mere og mere, og pludselig havde de to helt glemt at stoppe op og give hinanden et kys eller kram.

Forelskede igen

Nu er kyssene kommet tilbage. Og krammene ude i køkkenet er blevet lange.

Det skyldes ikke kun de nye sunde madvaner, men lige så meget den parterapeut, som fulgte dem i programmet. Vil man have et sundere liv, handler det nemlig ikke kun om, hvad man putter i munden.

- Jeg er virkelig blevet forelsket i min mand igen. Nu husker vi hinanden og sender søde beskeder, ligesom vi gjorde i starten. Det er faktisk det bedste af det hele, smiler Rikke, mens hun stiller æblebåde frem til Liva, som lige er kommet hjem fra børnehave.

Blevet bedre forældre

Som forældre har de også ændret sig og blevet mere aktive med deres datter. Eller som Michael siger: - Livas iPad holder lige pludselig strøm meget længere.

Det er ikke kun iPaden, der holder ud længere. Det gør Michael også, når han og Liva leger på gulvet eller går ture sammen. Og når Michael går side om side med sin lille pige, er han i dag sikker på, at her kommer han til at gå længe.

- Jeg skal stadig tabe mig, men jeg er ikke længere bange for at dø. For jeg er på rette vej.