Michael vil ikke væk fra sin oase: Det er jo mit hjem

Michael bor hele året på Corona Camping i Borup, selv om det er ulovligt. Kommunen vil smide ham ud, men han vil ikke flytte, for han har endelig fundet et sted, hvor han føler sig hjemme.

Mellem marker, skove, moser og fredet natur ligger Corona Camping i udkanten af den lille, midtsjællandske by Borup. Her står række på række af campingvogne og fortelte, der bærer præg af ikke at have været flyttet i årevis. I en af vognene bor Michael Holmqvist.

Her har han boet i fire år, og det er ikke kun i weekender og ferier, den 56-årige beboer og hans hunde indtager campingvognen. Hans campingvogn og fortelt er hans hjem og han kan ikke forestille sig et bedre sted at bo.

– Jeg har den bedste plads på hele området, siger Michael tilfredst og slår ud med armen mod skoven bag pladsen og den lille sø, hvor en flok ænder rapper fornøjet rundt.

Læs også: Ulrika reddede James fra heroin og hjemløshed

Michael er langt fra den eneste, der bor på Corona Camping hele året. For mens de fleste forbinder camping med liggestole, isvafler og legepladser, er der ikke meget af den slags på Corona Camping. Her kommer godt nok enkelte turister forbi i sommerhalvåret, men det meste af tiden er pladsen mere en landsby end et feriested.

– Her kender vi alle sammen hinanden, og vi hjælper hinanden i dagligdagen. Når man bor i lejlighed, kan man smække sin dør i og lukke verden ude, men her kan man ikke undgå at komme hinanden ved. Det er en del af charmen, siger han.

Plads til alle

På Corona Camping er der plads til alle. Her bor førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere, studerende og østeuropæiske håndværkere, revisorer og bankfolk side om side. Nogle af lyst og andre af nød, men det betyder ikke så meget, for når man lever tæt og ikke bare kan lukke naboerne ude, bliver rummeligheden og tolerancen blandt beboerne stor.

– Her betyder det ikke noget, om man er bankmand eller på kontanthjælp, for vi skal alle være her, og det er der plads til, siger Michael, mens han viser vej ind i sine gemakker.

Campingvognen er en af de større, og Michael har isoleret sit fortelt og sat både køkken og stue op, så hans bolig mest af alt minder om et lille sommerhus.

– Man kan jo ikke skrue noget op på en campingvogn, så jeg har bygget sådan et reolsystem, hvor mit tv og alle mine ting kan være, siger han og fremviser sit snedkerarbejde med en god portion tilfredshed.

I starten anede Michael ikke noget om at bo i campingvogn, men med tiden har han fået gjort sig det mageligt med både opvaskemaskine og sofahjørne. Han har udvidet sit domæne med en ekstra grund, så der både er overdækket terrasse og et stykke græsplæne til hundene Hillary, Sille og Candie.

– Jeg har fundet ud af tingene hen ad vejen. Nu er jeg en af dem, de nye spørger til råds, fortæller han.

Læs også: Kasper havde ikke noget sted at bo - men så kom hjælpen

Naturen heler

Michael er sygemeldt på andet år på grund af stress og udbrændthed, og han er ikke i tvivl om, at campinglivet og naturen omkring ham er den bedste medicin.

– Jeg har knoklet hele mit liv og har haft adskillige virksomheder, så jeg har levet med 150 kilometer i timen, og det kan jeg ikke mere, fortæller han.

For pludselig var det, som om der blev trukket en håndbremse, og Michael, der ellers aldrig plejer at løbe tør for gode idéer, mistede alt overskud.

– Min psykolog siger, jeg er brændt ud, og den var svær at sluge. Jeg har altid målt min egen succes på præstationer og penge, så det tog mig et helt år at forstå, at jeg er syg.

Men på Corona Camping kan Michael trække vejret, og hundene og det vilde dyreliv har hjulpet ham med at sænke tempoet.

Han er ved at gøre sig gode venner med en flagspætte, der kommer og spiser på hans terrasse, og et egern, der kommer tættere og tættere på foderbrættet, en meters penge fra hans havebord.

– Jeg har altid været glad for dyr. De hjælper mig til at holde begge ben på jorden, siger han.

Læs også: 6-årige Sergio blev reddet af hjemløs

Bedste sted at bo

For Michael er Corona Camping det bedste sted at bo. Her er altid kaffe på kanden hos naboerne, og han er aldrig ensom. Han er ikke bundet af kreditlån og kan flytte, hvis det passer ham, og så er huslejen billig.

– Folk, der ikke har prøvet det, tror måske, vi er sådan nogle stakler, der sidder og fryser herude. Men jeg har jo fyr i vognen, så jeg fryser ikke. Jeg synes, det her er den bedste måde at bo på. Det eneste, jeg fortryder, er, at jeg ikke flyttede i campingvogn mange år tidligere.

Før han købte sin campingvogn, boede han i en toværelseslejlighed i Brønshøj, og det vil han ikke tilbage til.

– Jeg sad jo bare der og gloede alene. Så er det bedre at bo her. I en campingvogn bliver alting mere enkelt. Der er ikke så mange problemer, og man sænker automatisk farten. Det er ligesom lettere at slå rødder her.

Læs også: Anita var hjemløs i 14 år: Jeg havde kun mig selv

Jeg vil dø i min vogn

Desværre kan Michael ikke slappe helt af på Corona Camping, for kommunen har besluttet, at det skal være slut med fastliggere. Det er nemlig ulovligt at bo på en campingplads mere end tyve dage i træk uden for sommerperioden.

– Det startede med, at naboerne begyndte at klage over, at der var trafik, og at vi rodede. Det var underligt, for mange af dem har selv holdt deres store fester her, men pludselig blev de sure på os og greb hver en chance for at klage, fortæller Michael.

Det er fire år siden, klagerne begyndte, og det er endnu ikke lykkedes naboerne at få Michael og de andre beboere til at flytte, men skulle det værste ske, vil Michael flytte til en anden campingplads.

– Jeg skal ikke tilbage til at bo alene i en toværelses i Brønshøj. Jeg vil dø i min campingvogn.

Læs også: Esben fra Fredens Havn: Naturen har reddet mit liv