Skæbner

Michelina blev levende begravet af sin forlovede

9. november 2016 af Anette Bülow. Foto: NTB, Scanpix og Shutterstock.
Bundet på hænder og fødder og i totalt mørke hørte Michelina, hvordan der blev skovlet jord hen over den kasse, hun lå i. Så begyndte hun at kæmpe for sit liv.

Michelina og Marcin mødte hinanden seks år tidligere i deres hjemland Polen, og efter nogen tid flyttede de til England for at søge arbejde og få en bedre tilværelse.

Michelina Lewandowska, 27, var syerske, og Marcin Kasprzak, 25, fik arbejde på et slagteri. Det unge par flyttede ind hos hans forældre, som allerede boede i Huddersfield i den vestlige del af Yorkshire.

Hørte gråd og fandt nyfødt levende begravet

Der fik de sønnen Jakub, og i april 2008 friede Marcin til sin kæreste med en funklende diamantring. Men lykken skulle ikke vare ved.

Blev aggressiv og voldelig

Marcin blev træt af familielivet og brugte mere og mere tid på bodybuilding i træningscenteret. Snart begyndte han at tage anabolske steroider for hurtigst muligt at blive stor og stærk.

Præparaterne gjorde ham også aggressiv og voldelig.

Marcin begyndte efterhånden at tænke på at afslutte forholdet til Michelina, og han pønsede på, hvordan han kunne få forældremyndigheden over sønnen Jakub.

6-årig udsultet og indespærret af sin mor: Her genser han sine redningsmænd

Men det ville Michelina jo aldrig gå med til. Hun måtte ryddes af vejen – for evigt.

Bedøvet med strøm

28. maj 2011 skulle parret ud for at købe ind, men på vej ud blev Michelina overfaldet i entreen. Marcin tog en strømpistol frem og bedøvede sin forlovede med 300.000 volt.

Hjælpeløs og ude af stand til at bevæge sig blev Michelina kneblet og bundet med tape om benene og håndleddene. Så stoppede Marcin og hans kammerat Patryk hende ned i en papkasse, som de omhyggeligt tapede til.

Marcin og Patryk bar papkassen ud og lagde den i bagagerummet i parrets bil og kørte af sted mod skoven uden for Huddersfield.

5-årig gravede sig op af sin egen grav

De standsede ikke, før de var kommet til et øde sted langt ude i skoven. Så begyndte de at grave.

Levende begravet i skoven

De arbejdede hurtigt og effektivt, og snart var graven dyb nok til papkassen. De smed kassen i hullet, skovlede en masse jord henover og lagde for en sikkerheds skyld en 40 kilo tung træstamme på toppen.

Så satte de sig i bilen, kørte væk og efterlod den 27-årige mor i skoven, levende begravet.

Pige hørte sin egen begravelse

Det eneste, Michelina kunne tænke på dernede i papkassen, var, at hun skulle dø den dag. At ilten ville slippe op, og at hun langsomt ville blive kvalt.

Hun kunne næsten ikke røre sig, og da hun forsøgte at sparke sig fri, indså hun hurtigt, at det var håbløst.

Forlovelsesring blev redningen

Hun vidste, at ingen ville finde hende, så hvis hun skulle overleve, måtte hun komme op på egen hånd. Men hvordan?

– Jeg bad Gud om at hjælpe mig, så jeg kunne passe på min søn, fortæller Michelina bagefter.

Pludselig kom hun til at tænke på sin forlovelsesring. Måske kunne den blive hendes vej ud i friheden?

Stacey blev også levende begravet af sin forlovede - og slap fri

Ved hjælp af de skarpe kanter og diamanterne i ringen kunne Michelina begynde det møjsommelige arbejde med at skære tapen rundt om sine håndled over.

Omsider lykkedes det, og så begyndte hun intenst at kradse ringen mod kartonen. Hun fik lavet et lille hul, som hun rev og sled i for at gøre større. Så kunne hun begynde at grave sig fri. 

Slap fri fra graven

Endelig fik hun hovedet op over jorden, dødsensangst for at Marcin stadig var der, klar til at dræbe hende.

Hun trak vejret dybt og skreg sin rædsel ud, skreg efter hjælp. Ingen hørte hende i den øde skov.

– Tanken om min søn gav mig kræfter til at fortsætte, fortæller Michelina.

Knust mor klar til at begrave sin søn: Liget var en anden

Til slut var hun i stand til at kravle op af graven, som hun havde ligget i over en time. Fortumlet og panikslagen vaklede hun gennem skoven og fandt frem til en vej.

Sent den aften kom der endelig en bil med en mand, som stoppede op og hjalp hende.

I det nye Ude og Hjemme, som er på gaden onsdag den 9. november, kan du læse, hvordan sagen endte. Historien er en del af et gratis tillæg med krimifortællinger fra den virkelige verden. 

I galleriet ovenover kan du se billeder af gerningsmanden og gerningsstedet...

Smugkig i ugens blad her >>

Sponsoreret indhold