Min datter er sindssygt farlig

Heidis voksne datter Louise er psykisk syg, og i tv-dokumentaren “Min datter er sindssygt farlig” kunne seerne føle Heidis frygt for, at Louise gør skade på sig selv eller andre, samt hendes frustrationer over den manglende hjælp. Optagelserne sluttede for et år siden, og Louise har ikke fået det bedre – tværtimod.

Louise sad i sofaen og så en film sammen med sin mor, Heidi. Filmen handlede om en, der hørte stemmer. Da filmen var slut, sagde den dengang 13-årige Louise, at hun skulle fortælle sin mor noget, og hun altså ikke måtte tro, at hun var skør.

 

– Louise sagde, at hun hørte stemmer inde fra sit skab, og det var derfor, at hun var begyndt at spille musik, når hun skulle sove, fortæller 43-årige Heidi Bach.

Hun fik beroliget sin datter, men da Louise sov, brød Heidi grædende sammen.

Louises virkelighed

I dag er Louise 25 år, og Heidi har et indgående kendskab til de ting, som foregår i Louises hoved. Rumskibe, der hænger over det røde rækkehus i Sabro, Anaki, der bor på en anden planet, men forsøger at kontrollere Louise gennem hendes mobiltelefon, og endelig er der solguden, som kræver, at Louise ofrer sit blod. Det lyder som handlingen fra en dårlig sci-fi-film, men for Louise er det virkeligt. 

– Jeg kan se angsten i hendes øjne. Når Louise bliver psykotisk, bliver hun som en besat, og det er som at se en dårlig gyserfilm. Hvis jeg ikke prøver at lytte og være nysgerrig på hendes univers, bliver jeg lukket ude, men jeg siger også til hende, at jeg ikke oplever de ting, siger Heidi.

Læs også: Alvorligt psykisk syge dør tidligere end andre

Ikke i bedring

Danskerne mødte hende og Louise i TV 2-dokumentaren “Min datter er sindssygt farlig”. Optagelserne blev afsluttet for et år siden, men det går ikke bedre med Louise. Tværtimod.

Hun har været indlagt adskillige gange, afsonet domme for vold og tyverier, og flere gange har hun forsøgt at begå selvmord – senest for en måned siden, hvor hun under en indlæggelse fik held til at købe barberblade i hospitalskiosken, hvorpå hun skar dybe sår i arme, ben, hals og lysken. Angiveligt fordi hun skulle ofre blod til solguden.

Indlagt igen

Fredag aften var den gal igen, og Louise blev indlagt på psykiatrisk afdeling, fordi hun var svært psykotisk.

– Jeg hader virkelig det sted. Jeg får det nærmest fysisk dårligt, når jeg er der, siger Heidi.

Svært psykotisk

I dag er det mandag. Heidi ved ikke, om Louise stadig er indlagt, eller om hun har udskrevet sig selv. Louise er ikke tvangsindlagt, så lægerne kan ikke holde på hende.

– Louise skal bare sige, at hun har det godt, så udskriver de hende, og vi begynder forfra. Hun bliver psykotisk igen, og så skal jeg overtale hende til at lade sig indlægge. Hun kan ikke tvangsindlægges, medmindre hun er til fare for sig selv og andre, sukker Heidi.

Læs også: Børn med underlige sanseoplevelser udvikler oftere psykisk sygdom

Øver sig i at sige fra

Mobiltelefonen ligger ved siden af hende, og hun tjekker den ofte.

– Tit ved jeg ikke, hvor Louise er. Hun kommer også og sover her, men somme tider er hun så dårlig, at jeg må sige, at hun ikke kan være her, fordi jeg ikke ved, hvad hun kan finde på, og jeg skal også passe på min yngste datter. Det har været en øvelse at lære og sige fra, og det giver mig frygtelig dårlig samvittighed, men jeg er nødt til det, siger Heidi, der er mor til fire piger, hvor den yngste på 10 år bor hjemme.

Anderledes end de andre

Heidi fornemmede hurtigt, at Louise opførte sig anderledes end andre børn.

– Louise sov aldrig, og hun boede nærmest på mig, fordi hun ikke kunne rumme ret meget. I bussen måtte jeg skærme hende, fordi hun slet ikke kunne have, at folk ville snakke med hende, husker Heidi.

Ville hoppe ud fra altan

Da Louise var fem år, var hun ved at hoppe ud over altanen, fordi hun troede, at hun kunne flyve. Hun tog sig ofte til hovedet og bad sin mor ’fjerne det’, som om der var noget eller nogen i hendes hoved, der generede hende.

– Det virkede ret voldsomt, og jeg troede, at det var mig, der gjorde noget forkert, siden at min datter var sådan, så det var faktisk en lettelse, da hun fik en diagnose.

Fik flere diagnoser

Louise var også en udadreagerende pige, og som 9-årig fik hun diagnosen adhd. En diagnose, der senere er blevet erstattet af en diagnose på paranoid skizofreni.

Louise fik sin første egentlige psykose, da hun var 22 år og blev indlagt. Siden er det blevet til et utal af indlæggelser på psykiatrisk afdeling, som Heidi betegner som ’opbevaring’.

– Det værste er ikke de udfordringer, jeg har med Louise, men den mur, jeg hele tiden løber ind i, når jeg forsøger at få hjælp. Louise er blevet et produkt af den manglende behandling, hun har fået, og jeg tror, at det bare er et spørgsmål om tid, før hun tager sit eget liv, siger Heidi stille.

Selv om det er en barsk erkendelse, er hun ganske afklaret.

– Jeg prøver at forberede mig på det. Jeg ønsker ikke at miste Louise, men hvis hun ikke får det bedre, kan jeg godt forstå, hvis hun vælger den udvej. Jeg har fortalt hende, hvor kede af det vil vi vil blive, men hun svarer, at vi skal tænke på, hvor godt hun får det. 

Heidi prøver igen at ringe til Louise, men telefonen bliver ikke taget.

– Jeg elsker min datter, og jeg tænker på hende hele tiden, men det ødelægger også mit eget liv. Jeg har også tre andre børn, som jeg har dårlig samvittighed over for. Jeg forsøger at opretholde mit eget liv, men jeg har svært ved at lave aftaler, fordi jeg aldrig ved, hvad der sker med Louise, siger hun.

Telefonen ringer. Det er Louise. Hun er stadig indlagt, men synes selv, at hun har det bedre, så Heidi frygter, at hun snart er udskrevet. Og så begynder det hele forfra – igen.