Min dejlige mor drak sig ihjel

Rikke havde ikke set sin mor i to år. Efter års kamp for at få hende trukket ud af alkoholismens ødelæggende favntag, havde Rikke givet op. Hun havde afbrudt forbindelsen. Hun kunne ikke mere. I dyb frustration havde hun erkendt, at kampen for at få sin dejlige mor tilbage var tabt.  Alligevel stod hun nu foran morens hus i barndomsbyen Valsgård. Klar til at give hende endnu en chance. Men da Rikke åbnede døren, fandt hun et menneske, ingen længere kunne hjælpe.

Syv år senere byder 39-årige Rikke Krabsen Bredahl fra Hobro indenfor i sit hjem. Hendes 7-årige datter Frida har en veninde med hjem fra skole. Der er legetøj i kasser i stuen og på prydpladsen over sofaen hænger nogle flotte børnemalerier.  Det er tydeligt, at Rikke bor i en god og velfungerende familie med sine tre børn og sin mand Carsten.

Faren blev dement

Sådan voksede hun også selv op. Men for Rikke skete der noget undervejs. Da hun var 12 år gammel blev hendes far Erik dement. Det viste sig, at han havde haft et overforbrug af alkohol i årevis, men alligevel formået at være både en god familiefar og en god lærer på den lokale skole i Hobro. Farens sygdom efterlod hans kone Sussi stadig mere alene med fire børn - og snart kom et femte barn til. En svær livssituation, som Rikkes mor håndterede ved at drikke. I stor stil lige til den dag 20 år senere, hvor Rikke for sidste gang bankede på hendes dør.

Det var her, hun fandt sin mor på hendes dødsleje.

LÆS OGSÅ: Mine tre børn gik ned

- Det var frygteligt. Hun lå i sengen. Hun var gullig i huden og i øjnene. Hendes lever havde svigtet. Der var koldt og mørkt, for der var hverken strøm eller varme. Hun var våd i sengen og rundt om hende lå affald overalt. Ikke en plet var ledig. Sådan var det også i køkkenet, hvor bananfluerne sværmede over dynger af beskidt service. Der stank af urin og bræk. Det var virkelig helvedes forgård, fortæller Rikke.

Hun finder et fotoalbum, hvor der er billeder af den mor, hun havde i sin barndom. Hende, der arbejdede som sekretær på kommunen. Hende der elskede at sy kostumer til hende og storesøsteren Trine, når der var fastelavn. Hende, der var med på ture til zoologisk have i Aalborg. Eller Den Gamle By i Århus.  Den mor, der sørgede for at hendes døtre var flotte i tøjet og blev sendt i skole med stramme fletninger og en god madpakke i tasken.

Havde en god barndom

- Det er jo det, der er så modsætningsfyldt. At jeg faktisk har haft en god barndom og en god mor. Derfor har jeg nok også kæmpet ekstra meget for at få hende tilbage. Desværre ved jeg nu, at alkohol kan være en mægtig fjende. Og man kan kun hjælpe en alkoholiker, der selv er indstillet på det, fortæller Rikke.

Men Sussi erkendte aldrig, at hun var alkoholiker. Selv ikke den dag i november i 2009. I løbet af årene have Rikke ellers set ølflasker komme i en lind strøm. Hun havde fundet sin mor halvt bevidstløs. Hun havde set hende skadet af fald, og hun havde været rystende nervøs for, om hun nu igen kørte spritkørsel. En for en havde hendes venner givet op. Til sidst havde hendes mor kun sig selv og sit misbrug.

LÆS OGSÅ: Reddet efter 100 hjertestop

Efter nederlag på stribe havde Rikke opgivet. Alligevel forsøgte hun at hjælpe én gang mere. Den allersidste gang.

- Da hun lå der, sagde jeg flere gange. ”Mor, lad os nu hjælpe dig. Du er syg og trænger til hjælp. Dine børn venter på dig og du har børnebørn, du ikke har set. Mor, ræk os nu din hånd og lad os hjælpe dig. Indse nu at du har brug for hjælp”, lød det indtrængende fra Rikke.

Men ikke engang der var Sussi i stand til at erkende sit problem. Hun døde to dage senere. I den seng, hun havde nægtet at forlade. Hun blev 59 år.

En stor byrde forsvandt

- Det var en tragedie. Hele historien om min mor og far er en tragedie. Men hendes død føltes også som en kæmpe lettelse. Det var som om, der forsvandt en stor nærmest ubærlig byrde fra mine skuldre. Den kamp, jeg havde kæmpet i så mange år, var slut, fortæller Rikke.

I dag har Rikke lært at acceptere, at hun aldrig formåede at hjælpe sin mor. Og hun har ikke længere skyldfølelse over, at hun var nødt til at bryde med hende i 2006. I årevis havde bekymringer og en evigt nagende mavepine forringet hendes liv. Hendes søn Gustav var kommet til, men der blev aldrig nogen god kontakt til hans mormor. 

LÆS OGSÅ: Hanne mistede sine to børn

- Jeg har kæmpet så meget, at jeg glemte mig selv. Ofte følte jeg, at jeg stod meget alene med et stort ansvar for mine yngre søskende. Til sidst var jeg nødt til at trække mig, fortæller Rikke, der aldrig fik den hjælp fra myndighederne, som kunne have gjort en forskel for hele familien.

Til gengæld har Rikke skrevet om sit liv og sine forældres alkoholisme i bogen ”Til sidste dråbe”. 

- Jeg kunne ikke hjælpe min mor, da hun var i live. Men måske kan jeg med bogen være med til at hjælpe andre alkoholikere og deres børn, lyder det fra Rikke.

Rikkes bog kan købes via misbrugsakademiet.dk

Rikkes liv startede med en god barndom. En dejlig opvækst i et parcelhus i landsbyen Valsgård udenfor Hobro. Her er Rikke som baby med sin dengang unge mor.