Min familie vendte mig ryggen

Forældrene kom med røde roser og kage. Det skulle være en begravelse for den tabte søn, Erik. Fordi han er homoseksuel, kunne han ikke længere være i kirken eller familien.

Det er 12 år siden, hans forældre begravede ham. Nu har Erik Engelv skrevet et kærlighedsbrev til sin mor. En lydbog hos Storytel, som han ønsker, men ikke tror, ​​hun lytter til. Bogen hedder: ”Jeg er ikke død”.

– Jeg håber, mor og far lytter. Jeg tror, ​​de har brug for at lytte, men jeg tror ikke, de gør det. Der er så meget, min mor er gået glip af, som jeg ikke har kunnet fortælle hende, selv om vi var en tæt familie.

Læs også: Mads blev udstødt og spyttet på: Jeg ville ikke leve mere

Erik Engelv voksede op med mor, far, storesøster og lillebror. Familien boede midt i Jämtland i den lille by Strömsund i Sverige.

– Det var en kærlig og lykkelig opvækst, hvor jeg tidligt blev uddannet i menighedens verden. Det var en stor del af livet, lige fra jeg lå i barnevognen, til jeg prædikede og bankede på døre. Det er først senere, jeg har forstået, at jeg voksede op i en sekt, og at vi alle blev hjernevaskede, siger 37-årige Erik.

At dedikere sit liv til troen var indlysende for den lille dreng, som allerede i en alder af fire år uddelte foldere til dem, der åbnede døren, når mor eller far havde banket på.

Skyld og skam

Erik elskede at lege med barbiedukker og ordne sin lillesøsters hår. Han syede gardiner og kunne lide at ordne hjemmet. Når hans venner legede ”cowboy og indianer”, var Erik altid moren, der lavede mad.

– Set i bakspejlet føles det paradoksalt, at det var okay, at ingen stoppede mine typisk ”pigeagtige” interesser. Jeg var altid meget involveret i kirken og gjorde alt, hvad der forventedes af mig, og det var måske derfor, de lod mig være den, jeg var.

Erik lærte tidligt om alle de synder, der var Satans opfindelser. Luciafester, julegaver, popidoler og fødselsdagsfester er eksempler på ting, der ikke var tilladt. De fleste af Eriks venner var også sognemedlemmer, og Erik trivedes bedst med pigerne, men han måtte aldrig lege med en pige alene. Det var kirkens regler, for man kunne fristes til at gøre noget ulovligt, var tankegangen.

– Jeg husker engang, da jeg fulgte en pige fra klassen hjem, og hvor bange jeg var, da jeg opdagede, at hendes forældre ikke var hjemme. Da hun også havde en popplakat på væggen, blev jeg endnu mere bange, siger Erik.

Hos Erik var det drengene, der fik maven til at snurre. Det var noget, Erik blev mere og mere opmærksom på, og i en alder af 13 år havde han sin første erotiske drøm om en mand. Erik googlede nøgne mænd, han drømte om dem og var hemmeligt forelsket i mandlige kirkemedlemmer. Samtidig vidste han, det var forkert, og han led af panikanfald. Han kæmpede med skyld og skam og forsøgte at kvæle sine følelser ved at dedikere sig endnu mere til at tjene Gud.

Læs også: Mathildas hemmelighed: Jeg blev født som dreng

Ud af skabet

– Efter gymnasiet gik jeg rundt i forskellige menigheder og støttede dem som prædikant. Ved de nye steder gav jeg mig tid til at tænke på, hvem jeg virkelig var. Jeg havde forhold til piger, men det føltes aldrig rigtigt. Vi hang lidt ud sammen, men tiltrækningen manglede, og jeg følte mig utilpas med forventningerne om at blive familiens overhoved.

Erik satte sig for at bo alene resten af ​​sit liv. Hvis han tjente Gud godt nok, ville han leve i et paradis på jorden, sådan var menigheden indrettet.

Da Erik flyttede til Uppsala for at tjene sognet, blev han forelsket i et mandligt forsamlingsmedlem, som han arbejdede tæt sammen med. Erik fantaserede om, at de ville bo og tjene Gud sammen. Det var en naiv drøm, der aldrig ville gå i opfyldelse.

– Jeg var 25 år, og min længsel efter kærlighed stak i mig. Jeg havde alt andet end et forhold og besluttede at udforske den homoseksuelle verden.

Læs også: Julia Sofia: Jeg føler mig ikke homoseksuel nok

Erik fik en profil på et datingside og begyndte at chatte med andre mænd. Det var mærkeligt, men spændende og fristende. Erik besluttede at fortælle sine forældre, at han var homoseksuel.

– Det var torsdag aften, og jeg var sammen med min mor og far. Mor havde haft en mistanke om det, men hun blev alligevel chokeret. De ville vide, om jeg ville forlade kirken. Hvis jeg blev og minimerede mine følelser, ville jeg blive tilgivet. Min mor spurgte også, om det er muligt at medicinere ”det”.

Inden Erik forlod kirken, gik han på sin første date med en anden mand. Han ville være sikker på, at han gjorde det rigtige. Hvis han forlod kirken, ville han blive en persona non grata, uønsket person, hos både slægtninge og venner:

– Daten bekræftede alt, hvad jeg følte og længtes efter. Det eneste, vi gjorde, var at holde i hånd, men det føltes helt rigtigt, siger Erik.

Forældrene gik

Kort tid efter at Erik forlod Jehovas Vidner, ringede hans forældre på døren med kage og roser:

– Vi vidste alle, hvad det handlede om. Vi drak kaffe i en deprimeret atmosfære, og da de gik, var jeg ikke længere et familiemedlem. Vi krammede, og jeg græd, bad og sagde: ”Gå ikke, jeg er ikke en ond person.” Men de gik.

I en alder af 25 år havde han aldrig haft et forhold, aldrig haft sex, og længslen efter en at elske var stærk.

– Jeg var som en kalv på grønne græsmarker. Friheden fyldte mig med glæde. Jeg troede naivt, at jeg straks ville møde den store kærlighed. Den person, som jeg ville gifte mig med og leve med resten af ​livet. Jeg var fuld af glæde i starten og troede måske, at mor og far ville komme tilbage. Jeg kunne ikke leve uden dem, så hvordan kunne de leve uden mig?

Læs også: 11-årig sprang ud som transseksuel - så gjorde mor det også

Efter seks måneder indså Erik, at hans forældre ikke ville vende tilbage. Hele hans verden kollapsede, og han var fortvivlet. Det var på det tidspunkt, Erik skrev en fan-mail til forfatteren Jonas Gardell.

– Jeg var homoseksuel, ikke-religiøs og fortabt. Jonas Gardell var en af ​​mine ledestjerner. På det tidspunkt skrev han manuskriptet til tv-serien ”Tør aldrig tårer uden handsker”. Karakteren Benjamin skulle have en religiøs baggrund, og da jeg fortalte ham om bruddet fra menigheden, spurgte Jonas, om han måtte bruge min historie. Det blev også en måde at bearbejde det på.

Da Erik havde det værst, blev han mødt af en gammel klassekammerat, som han gennem årene havde kontakt med. En pige, hvis familie ikke var i menigheden.

– Hun var forfærdet over min historie og fortalte, hvad der skete til sin mor. De inviterede mig hjem, og siden har jeg været en del af familien. Det er min nye familie, som jeg fejrer helligdage sammen med, og jeg har et fadderbarn i familien. Den kærlighed har reddet mig, siger Erik, der også har gået i terapi ad flere omgange.

Mistet troen på Gud

Erik har slet ingen kontakt med hverken sine forældre eller søskende. Alle har valgt menigheden:

– Jeg googler dem nogle gange, måske kan jeg finde et billede af mor, far eller mine søskende. Da jeg opdagede, at min mor stalkede mig på Instagram, blokerede jeg hende. Hvis ikke de vil beskæftige sig med mig, skal de ikke kigge på min profil.

Erik er kommet overens med, at der nok aldrig vil komme en forsoning.

– Jeg håber det. Der er plads i mit liv til mor, far og mine søskende, men min familie vælger Gud før mig. Jeg er farlig for sekten, for jeg er frafalden. Jeg siger normalt, at Gud har kidnappet min mors hjerte. Det er smertefuldt, men for at vinde mig selv måtte jeg miste alt.

Erik har også mistet troen på Gud. Den, der var alt for ham i så mange år.

– Jeg kunne godt lide Gud og savner måske min tro, men nu har jeg muligheden for at tro på mig selv.

Erik siger, at han udvekslede evigt liv for øjeblikke af udødelighed i den lille hverdagslykke.

– Jeg bor sammen med min partner, Tomas, jeg har et dejligt netværk og min dejlige ekstra familie omkring mig. Jeg arbejder med briller, har skrevet en bog og er allerede begyndt på den næste. Nu vil jeg skrive en familiehistorie, baseret på alle de stærke kvinder i min egen familie. Livet er fantastisk. Der er et liv efter Gud.

Læs også: Jeg bad min kollega om børn