Min fars nye kæreste - del 1

Nogle år efter mine forældre blev skilt, mødte min far en ny kvinde. Jeg burde være glad på hans vegne, men der var bare lige det problem, at hun var tre år yngre end mig.

Da jeg var 15 år gammel fortalte vores forældre min bror Peter og mig, at de skulle skilles. Det kom helt ud af det blå og uden varsel og jeg var meget vred på dem i lang tid. Især på min far. Det var først fem år efter skilsmissen, da min mor mødte Arne, at jeg indså, hun aldrig havde været lige så glad sammen med far. Så jeg faldt til ro og accepterede, at mine forældre ikke havde passet sammen.

Som voksen mødte jeg min kommende mand, Frank. Vi blev gift en smuk sommerdag, og jeg følte mig som jordens lykkeligste kvinde, da far førte mig op ad kirkegulvet. Vi fik taget et stort familiefoto og billedet viste kun par. Kun min far stod alene, og jeg sagde til Frank, at jeg håbede, at han snart ville møde en. ”Det har han måske allerede. Han virker så glad og lidt hemmelighedsfuld”, sagde Frank.

Efter brylluppet besluttede jeg mig for at kigge uanmeldt forbi min far. Jeg havde et takkekort fra festen, og ville gerne aflevere det personligt. Døren blev åbnet af en smuk kvinde, ikke en dag over 27. Selv var jeg lige fyldt 30, og jeg anede ikke, hvad hulen hun lavede i fars hjem.  ”Hvem er du”? spurgte jeg. Hun rødmede og stammede, at det måtte jeg hellere tale med min far om, og så lukkede hun døren. Jeg stod længe og gloede. Hvad var det lige, der skete?

”Din far har da bare fundet en ung model”, spøgte Frank senere. ”Selvfølgelig har han ikke det. Han er 50 år gammel. Han er da klog nok til ikke at jagte pigebørn på alder med sin egen datter”, sagde jeg vredt. Samme aften ringede jeg til min far for at få en forklaring. ”Ja, Helle, jeg ville jo gerne selv have præsenteret jer”, begyndte han, og fortsatte: ”Hun hedder Natasja, og hun er altså min kæreste”. Jeg havde nær tabt røret i bare forbavselse. Jeg fik det helt skidt. Han begyndte at fortælle, at hun havde været hans elev på studenterkurset, men jeg kunne ikke klare at høre mere, sagde farvel og lagde på.

”Han er vel bare blevet forelsket, og så er hun tilfældigvis yngre. Længere er den ikke”, sagde Frank udglattende, da jeg fortalte ham om det. Ikke engang min egen bror var lige så rystet som jeg. Han sagde: ”Far er et voksent menneske, så det må han vel selv om, selv om vi synes, at det er lidt underligt”. Far ville have at Peter og jeg skulle møde Natasja, men jeg kom kun fordi Peter og Frank tog med. De mente begge, at jeg skulle “være lidt imødekommende”. Natasja sagde ikke meget, men hun smilede henført, hver gang min far åbnede munden. De virkede meget lykkelige, men det var altså stadig forkert i mine øjne.

Selv min mor var mere forstående end jeg. ”Helle, hvis de nu er lykkelige sammen, så lad dem dog være det”, sagde hun. ”Desuden tvivler jeg på, at far bare er sammen med hende, fordi hun er ung og køn. Han ville da kede sig ihjel med en ubegavet kvinde”. Tænk, at min egen mor syntes, at jeg skulle give Natasja en chance. Det var til at tude over.

Jeg var 14 dage over tiden, og det havde jeg slet ikke bemærket i al min frustration over far og Natasja. Frank hentede en graviditetstest på døgnapoteket. Og den var god nok. Vi skulle være forældre. Jeg glædede mig helt til at fortælle min far, at han skulle være bedstefar, da jeg ringede ham op. Det var, som om hele miseren omkring Natasja var gledet i baggrunden, for jeg havde nok at gøre med at forstå, at der voksede et lille liv inden i mig. Han blev glad, men han lød ikke helt så vild som min mor, da hun fik nyheden. Så sagde han tøvende: ”Helle, der er også noget, jeg skal fortælle dig”… ”Hvad er det”? Spurgte jeg og blev helt tør i munden. ”Natasja er også gravid. Vi skal være forældre”, sagde min far.

Jeg kunne slet ikke finde ord. Det ville jo betyde, at jeg blev mor, samtidig med at jeg blev storesøster. Storesøster i en alder af 30. Det var virkelig ikke normalt…

Se også: Jeg forlod sekten - del 1