Min fars nye kæreste - del 2

Jeg kunne ikke forlige mig med min far og hans nye kæreste, så jeg besluttede at bryde med dem og skrev et brev, hvor jeg forklarede, hvordan jeg havde det... Det var en svær beslutning.

Alle taler om den søde ventetid og jeg glædede mig også til at blive mor, men det blev overskygget af, at min far ventede barn med sin kæreste, Natasja, der var tre år yngre end mig. Hvorfor kunne han ikke have fundet en på sin egen alder, ligesom min mor havde fundet Arne? Min lillebror, Peter, mente at det da godt nok var lidt spøjst, men at alt var fint, hvis far var glad. ”Helle hør nu. Natasja er faktisk rigtig sød og fornuftig at snakke med, men guderne må vide hvad hun ser i far”, sagde han.

Peter besøgte dem ofte, mens jeg kun så dem i julen og til vores farmors 80-års fødselsdag. Til fødselsdagen var det tydeligt, at vi begge var gravide. Natasja smilede venligt til mig, men jeg kiggede bare væk. Frank sagde: ”Jeg har ondt af hende. Når ungen er 15 er din far 65 og nok for træt til at håndtere en rebelsk teenager. Du har derimod en ung mand som mig”. Frank grinede, mens jeg himlede med øjnene. Selv min mor mente, at jeg overreagerede. ”Det er bare hormoner, skat. Tænk på, hvor meget de kan lege sammen. De bliver næsten som søskende”. ”Ja, men det er mig, der er søsteren”, svarede jeg spidst.

En uge efter fødselsdagen kom min far på uanmeldt besøg. Da jeg havde skænket os en kop kaffe, sagde han: ”Helle, du kan ikke være bekendt at behandle Natasja så dårligt. Hun blev rigtig ked af det til fødselsdagen, da du ikke ville snakke med hende”. ”Måske skulle du bare have valgt en kæreste på din egen alder”, hvæsede jeg. Min far forsvarede sig: ”Nu har kærlighed ikke noget med alder at gøre. Jeg forelskede mig i hendes person og ikke i hendes alder”, sagde han. ”Hvad hvis hun møder en på sin egen alder og skrider med barnet”? spurgte jeg. Min far så på mig, som om jeg ikke var rigtig klog: ”Natasja skrider ikke. Vi skal have barn om så du vil det eller ej”, og så rejste han sig og gik.

Jeg ønskede bare, at mit barn skulle vokse op i en helt almindelig familie. Og jeg begyndte at overveje, om det måske var bedst ikke at se min far mere for at han skulle have barn med hende, var altså sygt. Om aftenen fortalte jeg Frank om besøget og mine overvejelser om helt at droppe kontakten med min far og hans yngre model. ”Det vigtigste for mig er, at du og vores barn trives, og hvis du bliver gladere af ikke at se din far og Natasja, så støtter jeg dig i dit valg, selv om jeg synes, at det er en dårlig løsning”, sagde Frank til sidst.

Næste dag skrev jeg et langt brev til far, om at jeg ikke længere ville ses med dem da deres forhold var for mærkeligt for mig. Jeg både græd og rasede mens jeg skrev det, men det her var det bedste for alle. Jeg bad Frank om at sende det for mig, da jeg havde fået plukveer og blevet beordret af lægen til at holde mig i ro. ”Er du sikker på, at det er det, du vil? Skal vi ikke hellere se tiden an til efter fødslen”? Jeg rystede på hovedet. Jeg var helt sikker.

Se også: Min fars nye kæreste - del 1